Kontekst er King for din kommunikation

Hvis du vil være en bedre kommunikatør, er det naturligt at træne din evne til at snedkerere og levere budskaber, forstå din målgruppe og vælge den rette kanal. Men, vi kommer ikke udenom, at din nysgerrighed på og indsigt i konteksten er altafgørende for, om kommunikationen er en succes.

Der er mange budskaber, der bliver misforstået, fordi de ikke er tilpasset modtagerens virkelighed. Et venlig ment bud om at hjælpe, bliver taget som påtrængende; en velplanlagt fejring virker malplaceret, fordi halvdelen af nabo-teamet lige er blevet afskediget; eller velment feedback til en kollega føles som et angreb på grund af hjemfronts-stress. Det handler ofte on timing.  

Der er ingen tvivl om, at de basale komponenter i kommunikation er det, der gør den største forskel for god kommunikation, men din evne til at tænke afsender, modtager, kanal og budskab kan vise sig værdiløs, hvis du ikke tænker konteksten ind. Og sikke én! For konteksten kan man ikke træne kommunikatører i, den skal de selv fornemme og forstå i det øjeblik, de kommunikerer. Og ikke blot deres egen, men modtagerens kontekst og det, der er på spil for den enkelte.

Du har ikke en chance for at forstå alt, hvad der er på spil hos modtageren, alt hvad der kom forud for din kommunikation, og alt hvad der rumsterer (og forstyrrer) i hovedet på modtaget lige nu. Det er okay. Men du kan gøre et velment forsøg og træne din opmærksomheden på konteksten.

 

Spørg dig til indsigt og byg den ind i din kommunikation

Som en del af din forberedelse, kan du spørge dig selv:

  • Hvad ved modtageren om dette emne? Hvad hørte modtageren sidst?
  • Hvad føler modtageren om dette emne?
  • Hvilke andre ting påvirker situationen? (på individuelt, team og organisationsniveau)

Den faste læser genkender sikkert en flig af mit yndlingsværktøj know/feel/do i spørgsmålene herover (Den er her: En simpel metode der er nem at huske, men let at glemme ). Bare det at spørge dig selv, giver dig perspektiv, men hvis du er meget i tvivl, så spørg andre og eventuelt modtageren selv.

Når du kommunikerer med god intention og udviser en åbenhed overfor andres kontekst på godt og ondt, så kommunikerer du med compassion. Det handler om din evne til at agere sympatisk, altså at du følelsesmæssigt bliver berørt på andres vegne, og empatisk, altså at du sætter dig i andres sted. Herunder evnen til at tilsidesætte egne behov for andres. Det er helt essentielt for tillid i relationer og psykologisk tryghed i team – og for at organisationer flytter sig fremad på en god måde. 

En god og en dårlig nyhed

Din indsigt i konteksten er essentiel, for at din kommunikation bliver en succes. Den dårlige nyhed er, at konteksten er ekstremt kompleks og umulig at træne i en 2 dages workshop eller på en 2 times online træning. Og ikke nok med at her-og-nu-konteksten er kompleks, den ændrer sig også hele tiden. Den gode nyhed er, at du har mulighed for hele tiden at træne din kontekstforståelse i din hverdag. Næste gang du forbereder et møde, en en-til-en snak eller en præsentation, så husk på at Kontekst er King for din kommunikation.

 

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Hvad japansk kunst kan lære os om organisationer

Resiliens er et af de nyere buzzwords og bliver brugt i alt fra selvhjælpsbøger til virksomhedsstrategier, men hvad betyder det egentlig, og hvordan gør vi resiliens til noget, vi er, og ikke bare noget, vi taler om.

Kintsugi er en japansk kunstform, hvor man reparerer ødelagt keramik med en lak blandet med guld, sølv eller platin. Det er ikke bare kunst, men også en filosofi om, at vi behandler brud og reparation som en del af et objekts historie og ikke som noget, der skal glemmes og gemmes væk. Det er reframing (som det hedder på kommunikationssprog) af uheld fra noget udelukkende skidt til, at vi gør ting smukkere, trods ulykke eller uheld. Det er vel det, resiliens betyder? At vi respektfuldt skaber noget bedre og smukkere ud af det, der går itu. Med åbne øjne.

Oprindeligt kommer begrebet resiliens fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig eller genopstå på ny efter destruktion af noget udefrakommende. Nu bruges det om økonomier, organisationer og i psykologien. (Måske bør vi nu også tale om det i relation til pandemier?)
En organisation skal være resilient, fordi de fleste organisationer opererer i en verden karakteriseret af høj grad af omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet, og uklarhed – ofte refereret til som VUCA. Forandringsevne og -parathed er en konkurrenceparameter og forudsætter, at vi kan og tør navigere i usikkert farvand og med uklar horisont.

Resiliens handler om at kunne modstå noget udefrakommende og kunne genskabe – ikke bare stå stærkt og skabe. Det beror på, hvordan vi håndterer modgang. I mindre skala betyder det også evnen til at lære af fejl og rette hurtigt op. I min terminologi kalder jeg det en stærk organisationsnerve, der består af kommunikation og relationer mellem mennesker.

For mig handler resiliens om mod. Modet til at tale om og lære af det, der er svært, og lære af det sammen og som individer. Her er psykologisk tryghed et nødvendigt grundvilkår.

For os som individer handler det om at møde forandring og modgang som noget, der gør os stærkere. Det engelske begreb broken open og Elizabeth Lessers bog af samme navn, sætter fokus på at sætte ind, når vi er allermest sårbare og vende de situationer til en styrke.
Det kan vi arbejde med hver især, men resiliens handler ikke om individer – det handler om fællesskaber.

Vi skal også gøre organisationer bedre til at håndtere modgang. Eksempelvis skal vi ikke genskabe organisationer én-til-én, som de fungerede inden Covid, men (genop)bygge dem med den medarbejderfleksibilitet, digitalisering og medbestemmelse, som krisen viste os virkede. Vi skal skabe værdi af modstand. Det gør organisationer nemmest og bedst med en stærk organisationsnerve, der gør det lettere at lære af forandringer. Vi skal fastholde modet og huske på, at en krukke med reparerede skår altid vil være mere sårbar lige der, hvor den har været itu før.

Læs mere om de ni kompetencer I skal træne op for at styrke nerven i min bog Lad os alle lede.

 

 

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

5 principper for god kommunikation

De mennesker, der vender synet på kommunikation til en kompetence og ikke bare noget, vi gør, på niveau med at trække vejret eller blinke med øjnene, har en styrke. Blot bevidstheden om din kommunikation som en kompetence gør en forskel, fordi dine refleksioner om indhold, modtager eller kanalvalg bliver mere nuancerede.

Nogle af de kompetencer, der knytter sig til kommunikation, er tæt forbundet med din personlighed.

Det gør det svært at sætte god kommunikation på formel, men her får du de 5 K’er, som udgør en metodisk tjekliste, som du og din organisation kan arbejde ud fra for at sikre god kommunikation.

5 K for god kommunikation

Konkret

God kommunikation er konkret og har indhold, der ikke runger hult, men taler ud fra kontekst og indsigt i de mennesker, vi kommunikerer til eller med. Brug af eksempler eller konkrete anvisninger er konkret. For topleder Tina betyder det, at hun ikke bare kan sige, at medarbejderne skal tage ejerskab for kunden, spare penge eller arbejde mere effektivt uden at give eksempler. For projektleder Pia betyder det, at når hun indkalder eller følger op på møder, så sætter hun konkrete forventninger til mødedeltagerne. For medarbejder Morten betyder det, at når han føler sig utryg ved sin leder, så forklarer han om den situation, hvor lederen sagde eller gjorde noget, der frembragte den følelse. 

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, for at din kommunikation bliver mere konkret?

 

Klar

God kommunikation har klare budskaber. Klar betyder både enkel og tydelig. Budskaberne må ikke pakkes ind, gemmes væk eller druknes i alt muligt andet indhold, eller forplumres med sprogbrug uvant for målgruppen. Afsenderen skal prioritere indhold for at hjælpe modtageren. Du skal ikke have 10 budskaber, men maksimalt 3. De må gerne understøttes af pointer og uddybes, men du skal kun have få kernebudskaber. Kommunikationen skal svare på de mest oplagte spørgsmål (hv-ordene), og hvis du ikke har svar, så siger du det: “Det ved jeg ikke, men det finder jeg ud af og vender tilbage.” Det kan synes uklart, men er en klar besked.

Klar kommunikation sætter forventninger. For hvad gør medarbejderen, der får at vide, at han skal være innovativ, hvis han ikke ved, hvad det betyder for ham? Eller en leder, der får at vide, han skal kommunikere relevante budskaber videre til sine medarbejder, hvis han ikke ved, hvad der er relevant for dem? Du kan anvende At-istedet-for-om-reglen, hvor du færdiggør sætningen: ”Jeg vil fortælle modtagerne, at…”, der tvinger dig til at vælge én sætning og snævrer det, du siger, ind. Vi har en tendens til at fortælle om, der breder indholdet ud og mister fokus. Du forbereder eksempelvis en præsentation for din ledergruppe. I stedet for at starte med at fortælle om mulige scenarier i en risikoanalyse, så fortæller du, at du mener, I skal forfølge scenarie 1, og du nu vil fortælle hvorfor.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, for at din kommunikation bliver mere klar?

Konsistent

God kommunikation er konsistent. Det betyder, at det virksomheden lover til kunderne eksternt i sin kommunikation, også er det, kunden oplever. Eller at det mellemlederen siger, hænger sammen med det, toplederen siger. Det betyder ikke, at det er præcis det samme, de siger, for en god mellemleder er autentisk og formår også at gøre budskabet til sit eget og relatere tættere til teamet end toplederen kan.

Konsistens er med til at opbygge modtagernes opfattelse af virkeligheden. En virkelighed, der konstrueres i de relationer, vi indgår i – og dermed den kommunikation, vi er en del af. Hvis jeg som medarbejder skal føle mig tryg og have tillid til topledelsen og min egen leder, så nytter det ikke, at det, de siger, stritter i to forskellige retninger. Det er svært at navigere efter som individ og et dårligt udgangspunkt for tillid til personer og tryghed i konkrete situationer. Udover at skabe mere konsistens, så er det også langt mere effektivt, at man kan genbruge budskaber på tværs af organisationen. Her er et eksempel på organisationsniveau: Topleder Tina fortæller på et stormøde, at virksomheden skal skære i omkostningerne, fordi de forventer et fald i markedet i løbet af det næste halve år. De forventer ikke fyringer, men primært andre omkostningsreduktioner, som de sammen skal skabe. Hun siger, det påvirker forskelligt i forskellige afdelinger, og at lederne følger op med deres team i løbet af næste dag. Hun viser tillid til, at de sammen kan finde reduktioner, og at hun ikke har svaret alene.

Efter mødet følger mellemleder Mogens og de andre ledere op med deres teams og fortæller, hvad der kommer til at ske. De taler om konkrete tiltag, som de i afdelingen skal implementere for at nå det omkostningsmål, de har fået.
Budskabet er det samme, men Tina fokuserer på hvorfor og hvad – og giver medarbejderne en følelse af sammenhold. Morgens er loyal overfor Tinas budskaber, men fokuserer på hvordan, og taler ind i teamets hverdag.

Tænk over: Hvornår oplevede du sidst forvirring på grund af inkonsistent kommunikation?

Koordineret

God kommunikation er koordineret. I mindre skala hører god timing herunder. I større skala betyder det, at de mennesker, som et budskab har størst indflydelse på, hører det før, det bliver meldt bredt ud og fra den rette person. Ofte er det nærmeste leder, der kommunikerer i en afdeling. Det gælder også projektlederen, der sørger for, at linjelederen har informeret sine medarbejdere om, at de bliver indkaldt til et møde vedrørende et projekt, inden projektlederen indkalder til møde. For kommunikationsafdelingen handler koordinering om planlægning, at information om strategiske projekter fra HR, Finance og Supply Chain ikke kommunikeres oven i hinanden. Velkoordineret kommunikation, kan fjerne tvivl, dosere informationsflowet og slå rygter ned, inden de stikker af og skaber ineffektivitet og usikkerhed.

For at en kommunikationsindsats er koordineret kræver det, at man overvejer, hvem der skal vide hvad, hvornår, samt i hvilken rækkefølge budskaberne skal kommunikeres i. Afsenderen planlægger og tilpasser sig, men mest af alt, så forbereder han sig i samarbejde med sin sunde fornuft og empatiske sans. Når du planlægger rækkefølgen på dine kommunikationsaktiviteter, så gør det i god tid. Det tager lige så lang tid at lave en kommunikationsplan en uge inden den eksekveres, som en time inden. Og det giver en anden ro, når den er på plads og afstemt i god tid.

Eksempel: Forud for et stormøde, hvor topleder Tina skal fortælle om en omorganisering, der primært involverer kundeservice, sørger lederne for at koordinere. Det betyder, at mellemleder Mogens, som er chef for kundeservice, taler med sit team først. På denne måde hører de ikke noget, der har direkte indflydelse på dem, på et stormøde. Desuden sørger Tina for at informere andre relevante interessenter, der bør have det at vide, direkte.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, så din kommunikation bliver mere koordineret?

Kærlig

God kommunikation er kærlig. Måske kærlig er lidt et stort ord, men så K for kammeratlig i det mindste. Din kommunikation er kærlig, når du tænker din modtager ind. Det betyder ikke, at budskabet er positivt, men at det er leveret med compassion og en grundlæggende intention om at skabe mindst mulig lidelse hos modtagerne.

Eksempelvis har mellemleder Mogens Søren i sit team. Søren kommer altid for sent til morgenmøder, og det går ud over mødekvaliteten. Mogens overvejer at sige i plenum, at han fremover gerne vil have, at alle strammer lidt op og er der til tiden i respekt for teamet. I stedet vælger han at tage en en-til-en samtale med Søren, hvor han spørger ind til, hvorfor Søren kommer for sent. Det viser sig, at Søren har svært ved at nå møder til klokken 8 på grund af morgenlogistikken. Når Mogens har forstået, hvorfor Søren ikke kommer til tiden, kan han anerkende udfordringen og klart sige, hvad han forventer, og konkret kan de aftale, hvordan de løser problemet.

Eksempel: Forud for et stormøde, hvor topleder Tina skal fortælle om en omorganisering, der primært involverer kundeservice, sørger lederne for at koordinere. Det betyder, at mellemleder Mogens, som er chef for kundeservice, taler med sit team først. På denne måde hører de ikke noget, der har direkte indflydelse på dem, på et stormøde. Desuden sørger Tina for at informere andre relevante interessenter, der bør have det at vide, direkte.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, så din kommunikation bliver mere kærlig?

De 5 kommunikationsprincipper kan bruges bredt og er relevante i daglig kommunikation, og i særdeleshed, når du skal lede forandring. Ringe koordinering eller inkonsistens i budskaber kan let få din organisation til at tage 7 skridt tilbage og aktivere kamp-flugt-frys-responsen i stedet for 2 skridt frem og en nysgerrig tilgang til situationen. De 5 kommunikationsprincipper gælder på både individ, team og organisationsniveau, men det er selvsagt afsenderen af kommunikationen, der skal have de 5 principper for øje. 

5K giver jer et sprog omkring, hvad god kommunikation er – og det er alfa og omega I har et fælles sprog og opfattelse af det, når I sammen skal forbedre kommunikationen i jeres team eller i organisationen – eller skal give hinanden feedback på individniveau. 

 

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00