Vi taler ofte om bias med det formål at undgå diskrimination af minoriteter, men vores kognitive bias påvirker vores beslutninger og interaktioner konstant. Hvis vi arbejder reflekteret og bevidst med at reducere bias i vores tanker og handlinger, højner vi samtidig kvaliteten i samarbejde og opgaveløsning – og den bevidsthed kan teams med fordel skabe sammen.
Bias er systematiske fejl i tankemønstre, der danner grundlag for fordomme og skæve bedømmelser* – og derfor skal vi være bevidste om, hvordan vores hjerne tager valg.
Vi tager bevidste og ubevidste valg hele tiden. Omkring 2000 beslutninger i hver vågen time. Alt fra store beslutninger, der påvirker andre, til ‘skal jeg snooze eller stå op?’, ‘skal jeg tage bilen eller cykle?’, ‘skal jeg ringe eller maile?’, ‘skal jeg have kaffe nu eller senere?’
Hvis ingen af de beslutninger blev taget per automatik, ville verden være for kompleks at navigere i.
Hvordan vi anvender intuition og information til at træffe beslutninger om adfærd, er beskrevet af nobelprismodtager Daniel Kahneman. Han forklarer, hvordan vi tager beslutninger i en kompleks verden med hjernens to systemer. Han understreger også, hvor irrationelle mennesker er, og hvorfor man ikke kan analysere sig frem til og forudsige adfærdsændringer.**
Forenklet set anvender mennesker to systemer, når vi træffer valg: System 1 og System 2. System1-valg er karakteriseret ved at være ubevidste, automatiske og ukontrollerede. Modsat er System2-valg bevidste, reflekterede og kontrollerede.
Vi bruger System 1 til cirka 90% af de valg, vi træffer, og System 2 til resten. Det er langt mindre tidskrævende og energikrævende at bruge system 1, fordi det styres automatisk af ‘plejer’ og vaner. Det gælder eksempelvis, når vi finder vej på arbejde, indkalder til et møde eller laver pasta med kødsovs for hundrede-syttende gang. Flere af disse valg kan virke velovervejede og reflekterede uden at være det.
Vi bruger derimod System 2, når vi skal træffe mere komplekse beslutninger eller fordybe os i komplicerede opgaver. Det er eksempelvis, når vi skal løse en svær konflikt, lære en ny sport eller udtænke en ny strategi. Det kræver langt mere energi, fordi vi ikke bruger de kognitive smutveje, som System 1 tilbyder os.
System 1- og System 2-valg handler ikke om, hvor reflekteret du er som menneske, men om hjernens måde at træffe valg ved at trække på fortiden. Vi skal være bevidste om hjernens måde at fungere på og egen biasbevidsthed.
Der findes mange bias, men her er fem vigtige, som det er værd at være opmærksom på, når det kommer til samarbejde: Bekræftelsesbias, forankringsbias, tilgængelighedsbias, in-group bias, Status quo bias. Dem får du en forklaring på herunder, samt tips til, hvordan du undgår at falde i biasfælden.
Styrk jeres biasbevidsthed
Udover en særlig bevidsthed om System 1 og 2, er her konkrete måder at navigere forskellige bias på:
Bekræftelsesbias (Confirmation bias): Vi søger og favoriserer information, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger.
Tip: Søg aktivt modstridende synspunkter og vær åben for nye informationer. Spørg: ‘Hvad har vi ikke tænkt over?’
Forankringsbias (Anchoring): Vi lægger for stor vægt på den første information, vi modtager (ankeret), og bruger den som referencepunkt for alle fremtidige beslutninger.
Tip: Overvej flere perspektiver og data, før I træffer en beslutning. Faciliter processer, der ikke sætter ‘anker’ til en start. Eksempelvis, kan I nævne det eksplicit i rammesætningen, bygge ‘tænketid før taletid’ ind i processen eller anonymisere input.
Tilgængelighedsbias: Vi overvurderer vigtigheden af information, der er let tilgængelig eller nylig i vores hukommelse.
Tip: Baser beslutninger på omfattende og varieret information. Stil spørgsmålet: ‘Hvem har et andet perspektiv på dette emne?’
In-group bias: Vi favoriserer medlemmer af egen gruppe over dem udenfor.
Tip: Skab en inkluderende kultur og arbejd aktivt på at forstå og værdsætte forskellige perspektiver.
Status quo bias: Vi foretrækker, at tingene forbliver som de er – måske fordi vi er utrygge.
Tip: Opmuntre til nysgerrighed, eksperimenter, innovation og vær åben for nye måder at gøre tingene på. Her er det vigtigt, at fejl rammesættes som en mulighed for læring.
Når vi arbejder på at reducere bias i tanker, handlinger, beslutninger og relationer, er en høj emotionel intelligens blandt teammedlemmer afgørende, da både de intra- og interpersonelle kompetencer spiller en central rolle i biasbevidsthed. Men gode spørgsmål, strukturer og faciliteringskompetence hjælper også med at minimere bias og sætte forskellighed i spil.
Kilder
* Sara Louise Muhr og Christina Lundsgaard Ottsen: Biasbevidst ledelse: Sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger (2021).
**Daniel Kahneman: Thinking, Fast and Slow (2011). Bogen udforsker, hvordan vores hjerne opererer gennem to systemer, og hvordan disse systemer påvirker vores beslutninger, ofte med bias og fejl. Daniel Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 for sin forskning i menneskelig dømmekraft og beslutningstagning under usikkerhed. Han integrerede psykologiske indsigter i økonomisk teori og udviklede prospektteorien, som udfordrer traditionelle antagelser om rationelle beslutninger.