Skab stabilitet med tryghed i en foranderlig verden

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan undervise i, hvordan man skaber psykologisk tryghed under større forandringer. Mit svar er, at det er langt mere effektivt at opbygge en tryg kultur, før man gennemfører en stor forandring. Når det er sagt, kan og bør man naturligvis arbejde strategisk med psykologisk tryghed i forandringsprocesser – lisom man også skal arbejde strategisk med den kontrollerbare balance mellem stabilitet og forandring.

I en verden, hvor den eneste konstant er forandring, skal vi tale mere om balancen mellem forandring og stabilitet. Alle organisationer har brug for at forny sig, men også at holde fast og vedligeholde det, der virker. Vi skal være os bevidste, hvad der ikke er værdifuldt fremadrettet og har brug for forandring, og hvad der fungerer, som vi gerne vil tage med videre.

En strategisk holdning til stabilitet kontra fornyelse er nødvendig for konkurrencestyrken i alle brancher. Stabilitet er med til at sikre konsistens, kontinuitet og forudsigelighed i den arbejdsramme, organisationen giver medarbejderne. Det er i sig selv trygt. Desuden påvirker stabile strukturer og processer effektivitet og produktivitet, fordi forventningerne til opgaverne er klare og erfaringerne mange.

Når det kommer til organisationskultur, hjælper stabilitet med at skabe sammenhængskraft og fælles identitet. Det er trygt at vide, ’sådan gør vi her’, for så er der mindre risiko for at føle sig forkert og usikker i situationen.

Når det er sagt, er forandring nødvendig for at forblive konkurrencedygtig. En organisation skal kunne tilpasse sig kunder, marked, teknologi og trends i arbejdsmarkedet. Det er lettest, hvis organisationen er trænet i at lære, aflære og udvikle sig med en lærende kultur.

Balancepunktet findes der, hvor en organisation er fleksibel nok til at tilpasse sig forandringer, men også robust nok til at opretholde en vis grad af stabilitet i turbulente tider. Derfor er det afgørende ikke at ændre for mange ting på én gang og at følge forandringerne til dørs.

Kulturforandringer der skal skabe mere tryghed og ændre på en ledelseskultur, er ikke et sprint, men et maraton. Det skal have tid og plads, så det kan nære mere end det forbruger af individer og teams i organisationen.

Tryghed er med til at skabe stabilitet gennem foranderlige tider, fordi vi forbliver reflekterede og samarbejdende. Måder at nære trygheden på i forandringsprojekter er at involvere medarbejderne, være tydelig om processen og gøre forandringen til et fælles projekt. Hvis det så også krydres med klarhed omkring processen og lederkommunikation der taler til fællesskabsfølelsen, så er vi godt på vej.

Du kan læse mere om 5 drivere, som påvirker alle mennesker motivation – på godt og ondt – i dette blogindlæg: Et stykke med motivation, tak - VAGUS

Denne balance mellem stabilitet og forandring er én ud af syv, jeg har med i ’Mellem os – skab en psykologisk tryg kultur.’ Du kan købe bogen her eller der, hvor du køber bøger.  

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Nytårstale til Afdelingen for Magisk Tænkning

Som cirka alle andre har jeg læst Morten Münsters bog om middelmådighed og magisk tænkning. Her får du en opsummering af de vigtigste pointer i en nytårstale version, som minder dig om, at lave basale nytårsforsætter, der løfter dit bundniveau og ikke gør dig bedre 1. januar 2026, men over tid.

Der er skrevet mange anmeldelser om bogen, og jeg vil nøjes med at konkludere, at det er en langt over middel bog, som alle mennesker bør læse, og så i stedet opsummere bogens vigtigste pointer i en nytårstale-version.

Jeg har taget mig friheden at skrive indforstået for at gengive Morten Münsters kæpheste, men også givet dem selskab af et par enkelte Sarah-kæpheste. Hvis du arbejder i afdelingen for magisk tænkning, er talen egnet til oplæsning til jeres nytårskur.

 

Længe leve leverpostejen – en middelmådig nytårstale

Kære middelmådige medlæsere,    

Om lidt vinker vi farvel til et år, hvor hashtagget gråterflot har levet et stille liv. Det handler både om gråt hår og om at nyde verden på de grå dage. Nyde leverpostejen. Lad os tage den grå tanke med ind i 2026 som et opgør med sort-hvid-tænkning. Lad os få nuancer ind i dialoger, tænkning og beslutninger – og bløde idealet op. Gør perfekthed til et interval og ikke ét punkt.

Sort-hvid-tænkningen ligger som et tungt mentalt åg, der spiller de fleste et puds – både på jobbet og i privaten. Den gør, at det vi kalder “godt nok”, ikke reelt opfattes som tilstrækkeligt. Vi skal stoppe med at optimere os halvt ihjel, for “godt nok” er bedst. Især på den lange bane.

 

“Sats på høje bundniveauer frem for bemærkelsesværdige topniveauer.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

 

I stedet for at jagte toppræstationer, så gå efter et højt bundniveau. Hæv dit bundniveau fra skandaløst til acceptabelt – dér, hvor det giver mest værdi. Du vælger kategorien. Hvis du ikke motionerer i dag, så start med at parkere længere væk og få flere skridt ind i dit liv. Nej, du skal ikke løbe en maraton. Eller hvis du vil spise mindre kød, så start med én kødfri dag – ikke med at annoncere din konvertering til vegetar.

For selvom middelmådigheden kan være svær at acceptere, er den et opnåeligt alternativ til ingenting. Til ikke at bevæge sig mere eller ikke at spise mindre kød.

Ved indgangen til et nyt år: Sløjf de traditionelle nytårsforsætter, der er indsvøbt i sort-hvid-tænkning. Overvej i stedet, hvor i dit liv middelmådighed er vejen til at blive ekstraordinær. Balancer den korte og den lange bane. Hvorfor hoppe over, hvor gærdet er højest, når du kan gå over et lettere sted? Lav nogle forTsætter i stedet for forsætter – små skridt, der bringer dig et bedre sted hen. Det er svært, men det gode er, at du ved det godt.

 

“Når du ikke går til max, får du momentum over tid. Og en af de mange ting, vi ikke fatter i vores ekstraordinære samfund, er, at momentum og konsistens er langt vigtigere end intensitet.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

Brilliant basics er nemlig common sense. Også din. Lad os acceptere, at enkle, fundamentale sandheder er det, der bringer os succes i livet. Først når vi accepterer det, kan vi indfri potentialet i det, der måske ser middelmådigt ud på overfladen, men som i virkeligheden betyder noget. Men det kræver, at vi erkender, at vi i bund og grund er ligesom alle de andre – og ikke særligt unikke.

 

“Din fjende er ikke manglende perfektion. Din fjende er nul. Din fjende er et fraværende bundniveau.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

 

Privat kunne 2026 være året, hvor du:

  • Omlægger din pensionsordning fra aktivt til passivt forvaltet
  • Spiser mindre forarbejdet mad og mindre kød
  • Går i seng, når du er træt om aftenen
  • Motionerer mere end du har gjort i år

Tænk i rytmer, ikke i drømme. Tænk i basics, ikke i ultramaraton.

 

På jobbet kunne du øve dig på at:

  • Stoppe med at sladre om ligegyldige ting i cykelskuret og tale om vigtigere ting
  • Stille flere spørgsmål som børn, der kigger på tryllekunster – fx: “Er der nogen, der har prøvet noget lignende før, som vi kan lære af?”
  • Bygge slack ind i kalenderen, så du har plads til ting, der kommer ind fra siden
  • Skabe bedre match mellem dine præferencer og dit job – det skal enten være nødvendigt eller givende.

Jeg ved ikke, hvad du skal øve dig på i 2026. Men jeg ved, at man ikke behøver at være syg for at få det bedre – så øv dig på noget. Uanset hvad du påtænker at gøre mere eller mindre af, så gør det realistisk. Bring din adfærd tættere på dine forventninger eller dine forventninger tættere på din adfærd.

Når du falder i og skuffer dig selv (for det gør du), så husk: Det er helt normalt, og i morgen er en ny dag. Det er nok at vinde 54 % af boldene for at blive ekstraordinær.

Ikke en nytårstale uden ønsket om fred i verden. Det ønsker jeg mig – og du gør sikkert også – men det er desværre langt uden for vores indflydelse. Den fred, vi kan øve os på, er at nedtrappe konflikter med compassion og kompleksifying (tak, for det begreb!). Forstå, hvad der er på spil for andre, og fokuser på det, I er enige om. Øv dig i at holde to modstridende tanker i hovedet på én gang. Jeg er sikker på, at hvis vi alle øver os på det, vil det på den lange bane føre til en mere fredelig verden.

Så hop ind i 2026 med troen på, at når du ikke går til max, får du momentum over tid. Momentum og konsistens er langt vigtigere end intensitet.

Fejl på det, du sætter dig for. Slå en kolbøtte. Land på benene. Du er god nok, som du er. Det handler ikke om, hvad du kan udrette i dag, men hvad du kan udrette i det lange løb.

Forvent middelmådighed. Vær middelmådig. Vær godt nok. That’s it.
"There is a crack in everything, that's how the light gets in."  Leonard Cohen

Gud bevare middelmådigheden og pace 6.0. Hvil i fred Johnny.

Godt nytår!

"En gentleman er en mand, der kan spille banjo, men som alligevel lader være." 

Johnny Madsen (❤️ 31. marts 1951 - 4. november 2024)

Kilder: Morten Münster billede: Gyldendal; Johnny Madsen billede fra SIDE33

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Indledningen til min næste bog og lidt titelleg

Min næste bog mangler ikke så meget, som den har gjort... Herunder kan du læse indledningen, så du ved, hvad du har i vente. Jeg håber, du har lyst til at læse med.

 fremtidens organisation er medmenneskelighed magtens valuta. Her handler ledelse ikke kun om strategi, men i høj grad også om mennesker. Derfor bliver evnen til at opbygge relationer den vigtigste kompetence – en kompetence, som kunstig intelligens ikke kan gøre overflødig.

Ordet relation stammer fra latin og betyder at henføre eller bære. Med vores relationer bærer vi hinanden. De bærer kulturen. Det er sunde relationer, der gør, at vi lever længere, trives dagligt og skaber resultater, som ingen kan skabe alene. Men det er også i relationer, vi misforstår hinanden, ender i destruktive konflikter, er sårbare, mærker misundelse, ekskluderer hinanden og føler utryghed.

Relationer danner grundlaget for vores kultur, som er ’måden vi interagerer på’[i], og det er netop i interaktionerne mellem os, at relationer styrkes eller svækkes. Kvaliteten i vores interaktioner på arbejdspladsen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe resultater: bedre sikkerhed, kvalitet, beslutninger, problemløsning, procesoptimering, planlægning, idégenerering, oplæring, møder, mailkorrespondancer, pauser og samtaler generelt.

Evnen til at kvalificere dialoger samt skabe fremdrift ved at facilitere udviklende relationer har længe stået i ledelses-skyggen af strategiske ambitioner og kvantificerbare resultater. Måske fordi ledelse som disciplin har uddannelses-rod i økonomi og forretningsforståelse og ikke i humanistiske felter som psykologi, antropologi eller andre felter om menneskets natur. Vi har taget en lang, usund omvej via performancekulturen for at erkende, at ledelse handler om mennesker.

Hjulpet på vej af yngre generationer, der udtalt ønsker mere empati og fællesskab på arbejdspladsen, er vi der endelig. Efterspørgslen efter ledelseslitteratur og metoder til at skabe mere menneskelige kulturer bølger derudaf. På én af de største bølger rider ’psykologisk tryghed’ som begreb, og mens jeg for år tilbage brugte hovedvægten af min taletid hos ledere på ’hvorfor’ psykologisk tryghed er vigtigt og ’hvad’ det er, så er vægten i dag tippet til ’hvordan’.

Jeg bliver ofte overvældet og topbegejstret over ildsjæle, mellemledere og topledere, der ved, at psykologisk tryghed er mere need-to-have end nice-to-have. Desværre mister mange implementeringspusten, fordi der synes at være lang vej til målet, det er svært at måle, og endnu sværere at arbejde med individers personlige overbevisning i en stor organisation. Og det er dét, psykologisk tryghed er – en individuel trossag. En individuel oplevelse af situationen i øjeblikket påvirket af alt det, vi som mennesker er rundet af i fortiden.

Her har jeg en god og en dårlig nyhed. Den dårlige er, at det er svært, og det tager lang tid at skabe en ny opfattelse, ændre kultur og træne kompetencer, der forbedrer måden, vi samarbejder på. Den gode nyhed er, at ingen er alene. Heller ikke dig. Vi er på en fælles mission om at skabe bedre organisationer, hvor vi sætter vores viden om mennesket i spil – både det intrapersonelle og det interpersonelle. Viden, vi har haft i mange år, men som ikke har fået den plads, den bør, i vores organisationer, som består af… nå ja, mennesker.

 

Struktur & indhold

Præmissen for denne bog er, at psykologisk tryghed er vigtig i alle teams og alle organisationer – for alle individer. For lad os én gang for alle slå fast, at de organisationer, der har høj grad af psykologisk tryghed i teams, innoverer hurtigere, opdager fejl hurtigere, finder bedre løsninger, skaber bedre resultater, har højere jobtilfredshed, lavere sygefravær og højere fastholdelsesgrad af medarbejdere. Kort sagt, så stiger effektiviteten, når medarbejderne samarbejder bedre og forskellighed er sat i spil – og individet bidrager til fælles resultater.[ii] Med det sagt parkerer vi, ’hvad‘ psykologisk tryghed er, og ’hvorfor‘ det er vigtigt lige her, og retter i stedet fokus på ’hvordan’.

 

Fælles sprog

Bogen giver dig et sprog, du kan gøre fælles i dit team eller din organisation samt inspiration til, hvad du kan gøre på individ-, team- og organisationsniveau for at styrke den psykologiske tryghed. Det fælles sprog er et godt sted at starte, fordi det kridter banen op for, hvordan vi samarbejder, og sætter forventninger til hinanden. Hvis vi eksempelvis taler om ’hjælp’ og ’feedback’, så forventer vi samtidig, at her hos os hjælper vi hinanden og udvikler os gennem feedback. Hovedvægten i bogen er, hvordan man skaber psykologisk tryghed på teamniveau, fordi det er i gruppedynamikken, man vurderer graden af psykologisk tryghed. Sproget i bogen er inspireret af Amy Edmondsons koncept for psykologisk tryghed samt fire områder fra måleredskabet kaldet The Fearless Organisation Scan, der bygger på hendes forskning. Jeg har suppleret teoretisk og praktisk samt krydret med egen erfaring, hvor det giver mening. Der er også inspiration at hente på individniveau og organisationsniveau.

 

Drilske dualiteter

Hvert af de syv kapitler i bogen sætter spot på en af de paradokser eller dualiteter, vi skal have for øje og balancere i organisationer. Ikke fordi vi kan få dem til at forsvinde, men fordi vi skal håndtere dem på en konstruktiv og værdifuld måde. Ét overskyggende paradoks for alle organisationer og teams er balancen mellem individet og fællesskabet. Individualiseringsparadokset beskriver spændingen mellem individets unikke identitet og behovet for at være en del af gruppen. På den ene side består grupper af individer og dét, de hver især kan styrke gruppen med. Samtidig undertrykker gruppen paradoksalt nok i sin helhed individualitet og fremmer gruppeidentitet. Gruppen skal rumme og værdsætte individualitet inden for rammerne af fællesskabet. Vi skal mestre at værdsætte både individets bidrag og fællesskabets styrke samt de behov, der følger med at være både et flokdyr og et egodyr.[iii]

Det handler ikke om at løse eller undgå dualiteterne, men om at forstå, balancere og tilpasse os. Vi skal tænke dualitet mindre som i filosofien, hvor der er fokus på modsatrettethed, og mere som i matematikken, hvor dualitet er overensstemmelse mellem to matematiske værdier, der ud fra kendskab til den ene gør det muligt at udlede forhold ved den anden. Eller sagt på ikke-matematisk: For at forstå dig selv, skal du forstå de relationer, du indgår i. Det er to sider af samme sag.

Det er afgørende for både individer, teams og organisationer at kunne rumme flertydighed uden at miste fodfæstet. Vi kan bruge dualiteten til at forstå, hvordan modsætninger sameksisterer og bidrager til en dybere forståelse af komplekse emner – og det er netop en vilje, lyst og kompetence til balancen og sameksistensen, som psykologisk tryghed handler om.

 

Tre niveauer

Jeg oplever mange organisationer stå med implementering, skalering og forankring, som de største barrierer for at løfte den psykologiske tryghed. Heldigvis kan vi lære en masse af hinanden, fordi det jo handler om noget så generisk som samarbejde. Selvom du selvfølgelig er topunik, dit team er unikt, din organisation er unik (not!), så er der masser af fællestræk. Brug derfor bogen som inspiration og tilpas den til din virkelighed. Her er, hvad du kan forvente af bogens syv kapitler fordelt forsætligt ujævnt på tre dele:

 

Del 1: Individet & følelserne

Første del giver dig en introduktion til de tre ting, du som individ bør praktisere og raffinere, når du skal samarbejde med andre: Sætte rammen, invitere input og respondere konstruktivt. Her er individers emotionelle intelligens en løftestang, og emner som motivation, selvbestemmelse og facilitering er centrale. Du bliver også mindet om, at leder ikke er noget, man er, men noget, man gør. At ledelse bliver skabt mellem os.

Del 2: Teamet & trygheden

I anden del bliver du præsenteret for de fire områder, I skal arbejde med for at styrke den psykologiske tryghed: Brug forskellighed, Driv dialog, Hjælp hinanden og Håndter fejl. For hvert kapitel får du vigtige begreber at tale om og kompetencer at træne op. Vægten er ligeligt fordelt på alle fire områder, om end jeg også løfter sløret for dén kompetence, der påvirker alle de andre mest.

Del 3: Organisationen & kulturen

I tredje del træder vi op på den store klinge på organisationsniveau. Du får konkret input til, hvordan I kan gøre jeres kultur tryggere ved at styrke tre kapaciteter: strategi, sprog og struktur.

Bogens sidste kapitel inspirerer dig til jeres næste skridt. Du finder forslag til konkrete formål, aktiviteter og en plan for kulturforandringen, I kan tage udgangspunkt i.

Det er ikke en nem opgave at ændre en kultur til at være mere tryg, til gengæld er du ikke alene, og dét, der virker, er på mange måder generisk og skalerbart, uanset om du er lille eller stor, dansk eller international eller offentlig eller privat organisation.

God fornøjelse.

 

Kilder 

[i] Timothy Clark, The Four Stages of Psychological Safety (2020) og LeaderFactor.com. Han definerer kultur som ‘The way we interact’.

[ii] Her kommer nogle kilder – men der er flere, hvor de kommer fra:
Amy Edmondson: Psychological Safety and Learning Behavior in Work Teams, Administrative Science Quarterly, Vol. 44, No. 2 (1999)
Amy Edmondson: The Fearless Organization (2018);
Timothy Clark: The Four Stages of Psychological Safety (2020);
LeaderFactor: Whitepaper og video:
Improving Physical Safety Through Psychological Safety;
Amy Gallo: What Is Psychological Safety?;
The Power of Psychological Safety: Investigating its Impact on Team Learning, Team Efficacy, and Team Productivity, The Open Psychology Journal (2023);
Explainer af McKinsey: What is psychological safety?;
Leaderfactor podcast: What's Driving the Demand for Psychological Safety;
Rapport BCG: Psychological Safety Levels the Playing Field for Employees;
Rapport, American Psychological Association: Psychological safety in the changing workplace: Work in America 2024;
Artikel, Psychology Today: Creating Psychological Safety in the Workplace;
Artikel (og rapport): Work Wellbeing Has Everything to Do With Business Success
…og mange andre rapporter. Men jeg tænker, du fatter pointen;)

[iii] Henrik Tingleff’s bøger: Egodyr. Hvorfor din stræben efter succes fører til fælles fiasko (2025) og Når flokdyret fejler. Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger (2022).

...og så lidt om den der titel, jeg ikke kan naile. Feltet snævrer ind. Input er velkomne via LinkedIn:

Mellem os
Relationer, tryghed og samarbejde der skaber resultater

Sammen om opgaven
Skab en psykologisk tryg kultur og værdi med værdighed

Værdi med værdighed
Sådan skaber I en psykologisk tryg kultur

Hvis du viser din sårbarhed,
så passer vi på din værdighed
Skab en psykologisk tryg kultur 

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Vi ved, det er et beskidt kneb, men…

Ja, det er ”den brændende platform”, jeg taler om. At drive forandring med frygt som brændstof. Det er både forandringsfagligt forkert og skadeligt for mennesker og organisationer. Men når vi ikke må bruge frygt til at sætte fut i fremdriften, hvad skal vi så gøre? Og hvorfor er det nu, det er en dårlig idé?

Jeg hører stadig mange drive forandring og kommunikere om ”den brændende platform”, når de skal skabe forandring. Og når man har travlt, er det et fristende kommunikation-kneb at bruge den effektive følelse frygt til at skal fremdrift og forandring. Det gælder både vi-går-konkurs-hvis-vi-ikke-handler-budskaber og du-kan-dø-af-det-budskaber.

Kotter gjorde heldigvis selv op med sin velkendte og udbredte teori om en brændende platform i 2009 og introducerede i stedet begrebet Sense of urgency. Hans skifte i tilgang handler en del om involvering og dét er vigtigt, fordi vi ikke altid er på vagt overfor forandring, men mere overfor forringelser. Pointen er, at kommunikation, der bygger på den brændende platform, både kan have en ulven-kommer-effekt (hvis man gør det for tit) samt er en uhensigtsmæssig løsning, fordi frygt-følelsen kan aktivere kamp-flugt-frys-responsen og trusselssystemet i vores hjerner. Det kan gøre os til super performere her-og-nu (combat mode!), men det er ekstremt opslidende i længden at gå på arbejde med et aktivt trusselssystem. For at forstå det, skal vi forstå de tre følelsesregulerende systemer i hjernen.

 

Vores 3 følelsesregulerende systemer

Paul Gilberts The Three Circle Model er en simpel måde at anskue den kompleksitet, der er i vores følelsesregulerende systemer: Trusselsystemet, Det beroligende system og Motivationssystemet. Ens for alle tre systemer er, at følelser fører til bevidst eller ubevidst handling. Og følelser er ofte udløst af situationen. Alle tre systemer har stor magt, men trusselsystemet er indiskutabelt det stærkeste af de følelsesregulerende systemer.

Der er flest negative følelser forbundet med trusselsystemet. Det gør negative følelser som angst, vrede og væmmelse dominerende og forklarer vores dragen mod dårlige nyheder. Trusselsystemet er vores alarmknap, og som du nok har luret, så er amygdala meget styrende her, så løsningen er ofte kamp, flugt eller frys (handlingslammelse). Vi vurderer, om vores ressourcer er større eller mindre end den trussel, vi står overfor. På savannen vurderer gazellen, at den skal stikke af fra løven. I organisationer kan disse følelser udløses af chefer, der reagerer aggressivt og fordømmende; opgaver, vi ikke magter; eller kollegaer, der tidligere har vist, at de kun tænker på deres eget bedste. Vi opererer ud fra better-safe-than-sorry princippet, for det er bedre at springe for livet én gang for meget end én gang for lidt. De signalstoffer i kroppen, som er knyttet til trusselsystemet, er adrenalin og hormonet kortisol.

Motivationssystemet guider, motiverer og opmuntrer os til at forfølge, ønske og skaffe. Det kan godt være, at det, vi vil skaffe, er mad eller sex, men det kan også være gode tilbud, imponerende karakterer eller næste måneds toplinje. Motivationssystemet er det, som driver udvikling. Hjernen bruger glæde, spænding, begejstring og eufori til at påvirke adfærd, hvor vi sætter tempo, tager chancer, presser os selv og holder fast. Det signalstof, der hører til motivationssystemet, er dopamin og kan i mindre mængder udløse velbehag og i større mængder eufori og ’et kick’.

Det beroligende system er kendetegnet ved positive følelser, eksempelvis tryghed, ro og tilknytning. Vores følelse af samhørighed og vigtige relationer knytter sig til det beroligende system, fordi intet menneske ville have overlevet uden sine fællesskaber. Det beroligende system har således to funktioner: For det første skal det skabe ro og dermed modvægt til motivations- og trusselsystemet, fordi vi har brug for at lade op. For det andet skal det sørge for, at vi ikke kun tænker på os selv, for vi har brug for andre for at overleve. Vores overlevelse afhænger af vores evne til at udvise omsorg og tolerance. Vi hjælper andre til at føle sig trygge og søger selv tryghedsfølelsen. Det signalstof, som hører til det beroligende system, hedder oxytocin.

 

"Oxytocin er med til at øge empati, tolerance, nærvær og tillid og sænker desuden aggression og forbedrer vores evne til at håndtere stressede situationer. Det er et bedre ståsted for forandring end en brændende platform, men sådan et ståsted kræver investering over tid. ."

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

 

Alternativer til Den Brændende Platforms-kommunikation

Så selvom det kan være fristende at futte op under folk ved at kommunikere ”brændende platform”, så risikerer du at brænde medarbejdernes lys i begge ender.

Driv i stedet forandring på den korte bane ved at motivere elefanten, vise rytteren vej og gøre vejen nem (det kan du læse mere om her: Tre ting du skal gøre, når du vil lede forandring). På den lange bane skal organisationer sørge for at styrke den psykologiske tryghed, fordi det gør, vi hurtigere finder ro og balance, når verden er utryg og foranderlig. Du, som har læst min bog, ved, at jeg tænker organisationer som levende systemer, der også har en organisationsnerve som er stærk eller svag, som har betydning for, hvordan vi møde store og små forandringer. På samme måde som vi som individer har vagusnerven.

Udover compassion, så tror jeg på, at høj psykologisk tryghed en den faktor, som gør organisationer mere resiliente og derved bedre til at skabe forandring på en god måde. Det styrker relationer og netværk, der aktiverer individers beroligende system. Og netop Oxytocin og det beroligende system spiller hovedrollen, når det kommer til relationer og tryghed. Faktisk er oxytocin nøjagtig lige så vanedannende som dopamin, men på en mere rolig måde, hvilket også betyder, at et højt oxytocin-niveau ikke er skadeligt på samme måde som et højt dopamin-niveau. Oxytocin er med til at øge empati, tolerance, nærvær og tillid og sænker desuden aggression og forbedrer vores evne til at håndtere stressede situationer. Det er et bedre ståsted for forandring end en brændende platform, men sådan et ståsted kræver investering over tid.

 

Kilder

  • Gilbert, Paul (editor): Compassion. Concepts, Research and Applications, 2017
  • Tingleff, Henrik & Lunding-Gregersen, Vibeke: Hjernen på overarbejde - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund, 2018
  • Kotter, John og Cohen, Dan: The Heart of Change. Real-Life Stories of How People Change Their Organizations, 2012
  • Kotter, John P.: A Sense of Urgency, 2008

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Hvad har diversitet og kvalitet med hinanden at gøre?

Vi satte diversitet og inklusion på agendaen i vores interne forum af Quality Champions. Hvis man ikke har budget til at hive eksterne talere ind, så må man sno sig. Vi brugte en TED talk som samtale starter  – og det fungerede overraskende godt (siger andre end mig).

Vi ville så gerne have haft Tinna Nielsen med på vores månedlige Quality Champion event, men vi brugte i stedet TED talken herunder til at tale om, hvad diversitet har med kvalitet at gøre.
Langt ude tænker du måske? Det er det ikke for mig. For kvaliteten i vores løsninger og beslutninger i både teams og på organisationsniveau afhænger af, at vi sætter vores forskelligheder og styrker i spil. Hvordan bliver en risk assessment eksempelvis god, hvis vi kun spørger alle dem, som synes og ved det samme som os selv?

Vi skal invitere hinanden ind – især dem som tænker og gør ting anderledes end os selv. Det kræver vi er bevidste om vores bias. Det taler Tina mere om i videoen. Desuden så er hun også rundet af mit yndlings change management framework Switch. Se Tinna – hun er piv sej! (Det var hun også i Horsens sidst jeg hørte hende tale. Det har jeg skrevet om her: Kontrol stavet bagfra er LortNok…og andre guldkorn fra Human Horsens (vagus.nu)))

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Tre ting du skal gøre, når du vil lede forandring

Her kommer den korte version af min tilgang til forandringsledelse, uddybende kommunikationstips og muligheden for at få en længere version tilsendt gratis.

Forståelsen for, hvordan vi mennesker agerer i forskellige situationer, er fundamental for min tilgang til forandringsledelse. Den bygger på brødrene Heaths Switch-framework (som jeg er pjattet med). Forandringsledelse handler om mennesker, og vi skal derfor huske på det, vi ved om menneskets instinktive behov for at passe ind i fællesskabet, hjernens ubevidste og bevidste måde at træffe valg på, samt vores følelsesregulerende systemer.

Tilgangen her er bygget op om 3 ting: Elefanten, som repræsenterer menneskets emotionelle side, Rytteren, der repræsenterer menneskets rationelle side samt Vejen, der har retning mod det nye og er relateret til situationen.

I min bog Lad os alle lede får du en grundigere gennemgang. Her tager vi den korte version – og jeg kan allerede sige nu, at det vigtigste at huske på er, at når rytteren og elefanten er uenige, så vinder elefanten. Hver gang.

 

Kort fortalt: Skab små og store forandringer

For at skabe forandring skal nogen ændre adfærd. Ikke organisationer, men individer. Det kræver indsigt i situationer, involvering i løsninger og fremdrift. Vi har alle en emotionel Elefant-side og en rationel Rytter-side. Du skal kommunikere til og med begge sider. Du skal rydde de forhindringer væk, der måtte komme i vejen, for at sikre fremdrift. Kort sagt, så skal du gøre 3 ting:

 

Vis den rationelle rytter vej

  • Peg mod destinationen. Forandring er lettest, når du ved, hvor du skal hen og synes, at det er besværet værd.
  • Kig efter succeserne. Undersøg, hvor vi lykkes og klon det.
  • Skitser de kritiske handlinger. Lad være med at tænke stort, tænk i konkret adfærd.

Motiver den emotionelle elefant

  • Find følelsen. Viden og kompetencer er ikke altid grund nok til at ændre adfærd. Få mennesker til at føle noget, hvis du vil flytte på dem.
  • Skrump forandringen. Bryd forandringen op i mindre bidder, indtil den ikke længere skræmmer elefanten.
  • Udvikl menneskene. Dyrk identitetsfølelsen og gør så alle føler, de kan beherske det nye.

Gør vejen mod det nye nem

  • Påvirk miljøet. Når situationen ændrer sig, ændrer vi lettere adfærd. Så lav ændringer der.
  • Byg vaner. Når adfærd bliver udført med system 2, er den næste ”gratis” og kræver ikke noget af Rytteren. Undersøg måder, der understøtter nye vaner og ønsket adfærd.
  • Få ønsket adfærd til at smitte. Hjælp adfærd med at sprede sig. Fokusér på de grønne popcorn.

Kommunikerer til rytteren og elefanten - og gør vejen nemmere

Sådan kommunikerer du til rytteren:

  • Kommuniker tydelig retning (hvad og hvorhen).
  • Skab mening omkring, hvorfor forandringen er vigtig (hvorfor).
  • Italesæt det, der virker, og gør mere af det.
  • Giv tydelige adfærdsanvisninger tilpasset målgruppen.

 

Sådan kommunikerer du til elefanten:

  • Kommuniker med fokus på følelsen hos modtageren.
  • Planlæg læring og udvikling på en måde, hvor alle føler sig kompetente til at flytte sig.
  • Kommuniker delmål (det kan elefanten bedst overskue).
  • Sørg for umiddelbar gevinst ved små ændringer og kommunikér dem støttende, rosende og anerkendende.

Gør vejen nem med adfærdsdesign

Mange af de problemer, vi anser som menneskeskabte, er blot situationelle problemer. Hvis vi kan ændre på situationen, inklusive miljøet, vi befinder os i, så kan vi ofte skubbe til menneskenes adfærd. Det handler i høj grad om indsigt.

Hvis en kollega ikke sorterer affald korrekt, kan det være fordi skraldespanden til genbrugspapir står for langt væk. Du gør vejen nem ved at påvirke miljøet, bygge vaner og skabe adfærd, der smitter. Her skal du trække adfærdsdesign op ad værktøjskassen. (Det tager vi lige i et andet blog-indlæg.) 

…Og den længere version. Få kapitel 6 om forandringsledelse gratis

Kapitel 6 giver et kort teoretisk tilbageblik på forandringsledelse og tre af mine personlige kæpheste, som omhandler indsigt, involvering og popcorn. Du bliver præsenteret for seks anvendelige adfærdsprincipper og en pragmatisk tilgang til forandring med en elefant i hovedrollen. Vi supplerer brillerne, du skal betragte forandringer igennem, med en struktureret, skalerbar metode til værktøjskassen, du kan hanke op i, uanset om du står over for en vi-skal-bytte-kontorpladser-forandring, en vi-skal-højne-sikkerheden-i-produktionen-forandring eller en vi-skal-skifte-strategisk-retning-forandring. Skriv til mig på sarah@vagus.nu, så sender jeg dig det.

 

Du kan også få første kapitel af Switch-bogen gratis her. Switch - Heath Brothers Heath Brothers

Herunder 2-minutters-video-versionen:

 

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077