3 kommunikationsudfordringer i 2023

K-forum bad mig sætte ord på tre tendender for 2023. De handler om at traditionel linjekommunikation er død og om en venlig nej-hat. Du kan læse dem herunder eller på K-forum her.

Anerkend, at traditionel linjekommunikation er død

Lederkommunikation er vigtig, men den traditionelle linjekommunikation, hvor vi ruller beskeder ud fra top til bund af organisationen, har mistet værdi. En helt konkret kæp i hjulet er nutidens matrixorganisationer, hvor medarbejderne hører til mere end ét sted.
 
Lederrollen er mere faciliterende end dikterende. Mening skabes blandt de mange, ikke de få. Kommunikation er mere fri end kontrolleret. Vi kommunikerer ikke i vandfald, men som elektriske netværk af neuroner.
 
De interne sociale platforme og samarbejdet på tværs af strukturelle teams gør, at kommunikationen flyder frit, netværksbaseret og ukontrollerbart. Vi skifter fra push-kommunikation til pull-kommunikation, og fokus er rettet mod modtagerne, ikke afsenderne. Målet er de gode dialoger, der gør, at vi sammen viser ansvar, forstår risiko og tager gode beslutninger.
 
Der er behov for forskellighed, ejerskab og medskabelse af fortællingen, som på mange måder gør op med den traditionelle, konsistente linjekommunikation. De kanaler og kompetencer, som bærer det netværk, skal interne kommunikatører være med til at bygge, eksempelvis i digitale communities.
 

Tag den venlige nej-hat på

I mange år har kommunikationskollegaer kæmpet for at være need-to-have og ikke bare nice-to-have. Den vundne plads ved det beslutningskyndige bord kommer med et ansvar og en krævet arbejdsindsats, som gør, at der skal frigives flere ressourcer til at støtte op om det, der virkelig batter. Samtidig har organisationen fået øjnene op for behovet for kommunikationskompetencer, så efterspørgslen er stigende.
 
Udfordringen for kommunikationsafdelingerne bliver at prioritere der, hvor kommunikation har den største indflydelse, samt balancere mellem det kortsigtede og langsigtede.
 
Kommunikationspartnerne har længe efterspurgt ansvar, og nu, hvor organisation beder om hjælp, hvordan finder vi så den venlige nej-hat frem og prioriterer knappe ressourcer på den mest værdiskabende måde, så det både understøtter resultater her og nu, men også styrker organisationen på den lange bane? Det bliver ikke let i en tid, hvor der i forvejen bliver sparet ressourcer væk.

 

Skab en kultur, som medarbejderne gider være en del af

Der er meget snak om tiltrækning og employer branding, men vi glemmer af og til, at det især handler om de medarbejdere, vi har nu og her – og ikke blot dem, vi skal have i fremtiden. Input fra exit-samtaler er på mange måder for sent, og vi bør skifte fokus til at skabe dialog med de medarbejdere, vi har, mens vi har dem, og handle på deres feedback.
 
Måske “Quiet Quitting” som symptom er “so last year”, men årsager som giftig kultur, dårlig ledelse og mangel på mening forbliver et problem for virksomheder. Et stort problem for mange virksomheder.
 
God kultur er med til at drive engagement. Jeg ser kultur som måden, vi interagerer på, og derfor er kommunikation en selvskreven vigtig kompetence. Vores evne til at løfte den psykologiske tryghed, hjælpe hinanden, sætte egne grænser, undgå misforståelser, drive dialog, indgå i relationer, styrke fællesskabet og skabe mening og samarbejde, beror på individers evne til at kommunikere. Alles evne til at kommunikere.
 
Så hvis virksomheder vil lykkes med at blive resiliente og implementere New Ways of Working, hvor der er højere grad af autonomi, mennesker i balance, god fleksibilitet, mere agilitet og en stærk fællesskabsfølelse, så kan de lige så godt træne kommunikationskompetencer fra nu af – for bevægelsen mod bedre organisationer med stærkere kultur, den er kun lige begyndt.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Basalt er det, der gør den største forskel for god kommunikation

Der er så meget vi kan træne for at kommunikation bliver bedre, men intet slår kompetencer der jonglerer bevidst med målgruppeindsigt, kanalvalg og budskabssnedkeri. Her får du en kort intro til en måde at tale om og ’gå til’ kommunikation samt en måde at arbejde med formålet for din kommunikation, der har være min yndlingsmetode i over 15 år.

For at forbedre dine kommunikationskompetencer kan du træne din evne til at give feedback, lytte, stille gode spørgsmål, præsentere i større forsamlinger og andet specifikt. Det er godt at sætte målrettet ind, der hvor du kan løfte niveauet. Dog oplever jeg ofte, at det der løfter kommunikationen mest, det er, at vi har styr på ”the basics”. Husker du at tænke over, hvad din målgruppe ved, reflekterer du over hvilket kommunikationskanal der er bedst eller sender du mail per default? Og hvad er det egentlig, du vil have din målgruppe skal vide, gøre eller føle, der gør kommunikationen en succes? Så her kommer ”the basics”:

 

Hvad er kommunikation?

Hvor information er indholdet i kommunikationen, så er kommunikation processen. Selvom kommunikation er en dynamisk, tovejs proces, så er det lettere at tale om kommunikation, hvis vi anvender en lidt gammeldags lineær forsimplet model for at få grundelementerne på plads.

Rundt om denne forsimplede model, der primært har til formål at tale om kommunikation som en transaktion, har vi selvfølgelig konteksten. Og sikken én. For den er aldrig givet på forhånd og opfattes altid forskelligt af de individer, der indgår i kommunikationen. Når vi tilsætter kontekst, så stiger kompleksiteten væsentligt, så lad os blot huske på, at kontekst er king for dernæst at få styr på grundelementerne i kommunikation.

 

Modtager

Modtageren er personen eller personerne, der modtager afsenderens budskab. Husk, det er individer, der med deres sanseindtryk, danner deres opfattelse af situationen. Det er kort sagt effekten hos modtageren, der afgør om kommunikationen bliver succesfuld. Det er det, de afkoder og tager med fra kommunikationen, der tæller. Ikke det afsenderen har i sit hoved. Perception is reality er reglen uden undtagelse, der determinerer succesfuld kommunikation. Inden du går i gang med at kommunikere, skal du overveje: Hvem kommunikerer jeg til? Hvad ved modtageren allerede? Hvornår talte vi sidst om emnet? Hvordan har de det med mig, situationen og budskabet? Allerbedst er det, hvis afsenderen i bedste compassion-stil også tænker over: Hvordan har modtageren det? Og hvordan kan jeg hjælpe modtageren? Succesfuld kommunikation kræver altid indsigt i målgruppen – især når du skal skabe forandringer.

Tip

Timing is everything…som man siger, så sæt dig i modtagerens sted og overvej, om din timing er god.

Afsender

Afsenderen er personen, der initierer kommunikationen og ønsker at informere eller opnå en respons hos modtageren. Både kompetencer, personlighed og situation påvirker selvfølgelig kommunikationen. Det kan være graden af tillid til personen, modtagerens relation til afsenderen og den stil, afsenderen har. Alt det nonverbale spiller også ind. Måden, vi kommunikerer på, har selvsagt stor betydning for, hvordan budskabet bliver modtaget – og det er vigtigt, at vi er bevidste om vores egen rolle, når vi er afsender. Har modtagerne tillid til mig? Forstår de min humor? Skal jeg tilpasse min stil? Taler jeg et sprog, de forstår?

Trænere og coaches inden for personlig kommunikation står i kø for at fortælle dig, at dit kropssprog og din tone er langt vigtigere end de ord, du bruger som afsender. Herunder Dr. Albert Mehrabian’s 7-38-55-regel, der hævder, at fordelingen hedder 55% kropssprog, 38% tone og stemme, og 7% ord. Det er muligt, at det er tilfældet, når du står i en sal, har 45 minutter til rådighed, og skal holde et én-vejs inspirationsoplæg for 500 tilskuere. Man skal dog passe meget på med at sætte tal på den slags, fordi modtagerens opfattelse er subjektiv, og konteksten er forskellig. Desuden spiller modtagerens opfattelse af afsenderen forud for og under kommunikationen en rolle, hvor især betydningen af indholdet træder i baggrunden for at vige pladsen for afsenderens karaktertræk.
Der er tale om to typer karaktertræk, som påvirker, om vi lytter til en afsender: Hårde karaktertræk, der omhandler status, kompetence og dominans, og bløde karaktertræk, der omhandler konnektivitet, pålidelighed og karisma. Som afsender er det vigtigt at reflektere over egne karaktertræk, fordi andres opfattelse af os påvirker, om kommunikationen bliver en succes. Det ændrer dog ikke på, at indholdet og måden, afsenderen kommunikerer på, har stor betydning for kommunikationen.

 

Tip

Du er en del af ligningen. Modtagernes opfattelse af afsenderen betyder meget for kommunikationen, så tænk altid over, hvordan andre opfatter dig som person.

Indhold

Budskabet eller indholdet i kommunikationen er det, der bliver sagt, vist eller skrevet. Som afsender skal du tænke over, hvad dine kernebudskaber er. De skal forsimples og tilpasses modtagerens perspektiv. Modtageren vurderer relevans (er det relevant for mig?) og informationsmængde (er den rette mængde information til rådighed for mig?). Det betyder, at du som afsender skal have dine vigtigste budskaber først og tilpasse budskaber til modtageren. Det gør du eksempelvis ved at starte et opkald med at sige: ”Jeg ringer til dig, fordi jeg har brug for dit input til det system, du bruger, når du laver løn.” Derefter kan du uddybe, men ikke før konteksten er sat og intentionen er klar. Det kan også være emnefeltet i en mail fra IT, hvor der står: ”Du kan ikke tilgå dine dokumenter mandag den 25. maj mellem 18-22”. Start med dét, som gør kommunikationen relevant for modtageren.

Det er en fordel at være god til kernebudskaber, fordi det hjælper modtagerens afkodning, når afsenderen gør sit budskab enkelt at forstå og undgår, at den vigtigste information går tabt i andet indhold. Kort sagt skal kernebudskaber svare på: Hvem, hvad, hvor og hvornår? Selvfølgelig tilpasset målgruppen. Godt indhold og skarpe budskaber kræver disciplin, forberedelse og erfaring. Det er noget af det, en afsender kan få hjælp til fra kommunikationsprofessionelle. Afsenderens stil og brug af virkemidler afhænger af erfaring, evner og personlighed. Som andre kompetencer kan det trænes. Her kan bevidstheden om retoriske virkemidler være brugbar. Gode, gamle Aristoteles’ logos, etos og patos virker stadig. For menneskehjernen har ikke ændret sig siden antikken. Afhængigt af målgruppen skal afsenderen både søge at opbygge troværdighed til egen person (patos), samt appellere både til modtagerens logik (logos) og følelser (etos).

 

Tip

Prioritér budskaber. Lad ikke dine vigtige budskaber drukne i alt mulig andet indhold. Vær bevidst om, hvad dine kernebudskaber er, inden du kommunikerer.

Kanal

Kommunikationskanalen er det medie, vi kommunikerer gennem. Mail, telefon, møde, præsentation, workshop og så videre. Dit valg af kanal, som afsender, er afgørende for, hvor effektiv kommunikationen bliver. Mange organisationer har en tendens til at sende (for mange) mails. Det gør tit kommunikationen til en kamp om ord på skrift, der ender i misforståelser, forsinker beslutninger og kører processer af sporet. En kommunikation, der havde været langt mere effektiv, hvis vi havde ringet sammen eller sat de rigtige mennesker sammen til et veltilrettelagt og fokuseret møde. De virtuelle kanaler udfordrer organisationers effektivitet og stiller krav til længde, afholdelse og opfølgning på møder. Eller, rettere: Det er ikke de virtuelle kanaler, der udfordrer effektiviteten, det er medarbejdernes kompetencer til at udnytte de digitale værktøjer til kommunikation, der udfordrer organisationerne. Det kræver andre kompetencer at kommunikere effektivt digitalt, hvor det nonverbale ikke hjælper modtageren til at afkode indholdet på samme måde, som når man sidder overfor hinanden.

I valget af kanal bør du som afsender tænke på modtageren og formålet med kommunikationen. For vi har alle præferencer. Hvis du er i tvivl, så spørg: “Vil du foretrække at vi mødes, eller skal jeg sende en mail?” Nogle ønsker en sms, så de ved hvornår mailen, de venter på, er i mailboksen. Du kan også have kollegaer, som læser engelsk bedre end de taler, og derfor foretrækker mails frem for tale.
En af de kommunikationsformer, jeg ofte ser fungere med størst succes til mere komplicerede emner, forventningsafstemning og problemløsning (og altså med færrest misforståelser og højest effektivitet), er verbal dialog opfulgt af mail, der opsummerer det, I har aftalt. Gentagelsen er med til at minimere misforståelser. Uagtet personlige præferencer, så er der ingen tvivl om, at dialog hurtigere løser problemer og skaber fremdrift end endeløse, ejerløse e-mailkorrespondancer uden et egentligt formål og konkrete hvem-gør-hvad.

Tip

WaCaMa. Det lyder som et japansk kampsportstrick, men det er blot kort for Walk-Call-Mail i prioriteret rækkefølge og dermed en opfordring til at gå hen og tale ansigt til ansigt, hvis muligt.

Formål

Sammen med refleksionen omkring konteksten, så tænk konkret over, hvad formålet med kommunikationen er. Hvornår er kommunikationen en succes? Det er formålet, der er afgørende for indhold og kanalvalg. Du kan bruge Know-Feel-Do til at blive skarp på kommunikationens formål, uanset om du forbereder stormøder om strategi eller skriver simple mails.

Gør det klart, hvornår kommunikationen er en succes:

  • Hvad skal modtager(ne) vide? (Know)
  • Hvad skal modtager(ne) føle? (Feel)
  • Hvad skal modtager(ne) gøre? (Do)

Det er vigtigt, fordi en topleder eksempelvis ikke bare kan bede alle om at spare penge, og så gør de det. Men toplederen kan forklare situationen, så medarbejderne forstår det (Know) og appellere til deres følelser om vigtigheden af, at alle sparer penge (Feel). Det gør det langt lettere for mellemlederen, når han eller hun senere samme uge skal diskutere i teamet, hvordan de i teamet bidrager til at spare penge og handle på det (Do). Udover at holde fokus på formålet med kommunikationen, så handler Know-Feel-Do øvelsen ved større udmeldinger også om konsistens i budskaber, og det er netop et af principperne og et af de 5 K’er for god kommunikation. Læs mere om, hvad god kommunikation er, her i blogpost om min 5K-model.

Kilder

  • Martin, Stephen & Marks, Joseph: Messengers: Who we listen to, who we don’t, and why.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Træk vejret bevidst og skynd dig langsomt

Det virker så simpelt at trække vejret, for det sker jo per automatik. Det er netop den automatik, du skal udnytte til at skabe ro i en presset hverdag eller situation. Rolig vejrtrækning får vores nervesystem til at falde til ro: Du hjælper en af vagusnervens vigtigste funktioner på vej og kommunikerer til kroppen ”Der er ikke fare på færde” på kroppens sprog.

Vejrtrækning ilter vores celler, og ved rolige åndedrag stimulerer du vagusnervens aktivitet. Læs mere om vagusnerven her. Forskning viser, at systematisk træning af vejrtrækning har effekt på både vores fysiske og psykiske sundhed. Der findes mange vejrtrækningsmetoder. Husk din vejrtrækning, når dit trusselsystem får overtaget, eller dit motivationssystem går i selvsving.

Dit nervesystem er aktivt, og kommunikationen mellem hjerne og krop er altid i gang. Dit sind påvirker kroppen – men kroppen påvirker også dit sind. Det er den teknik, du skal bruge, hvis amygdala er på spil og hvisker ”kæmp, flygt eller frys” til dig. Eksempelvis i følgende situationer:

  • Du er usikker inden en præsentation, men øver dig trods svedige hænder, bankende hjerte og en hjerne på overarbejde i trusselsystemet. Du retter dig op, trækker vejret roligt og holder en pause både lige inden præsentationen, og lige når du går i gang på scenen.
  • Du er utryg på et møde, hvor bølgerne går højt. Sørg for at have begge ben i jorden, ret dig op og træk vejret roligere på en bevidst måde.
  • Du føler en kollega angriber dig personligt i en dialog. Inden du (for)svarer dig, trækker du vejret roligt. Hvis du har brug for tid, så efterspørg eksempler, og lyt, mens du får ro på vejrtrækningen.

Når amygdala er aktiveret, så brug din vejrtrækning og din krop til at snyde sindet til ro i pressede situationer. Med din kropsholdning og vejrtrækning kommunikerer du til kroppen med kroppens eget sprog, at der ikke er fare på færde. Det tror hjernen på, og tænder for hjernebarken igen.

Udover at bruge vejrtrækning reaktivt til at genvinde balance, kan du også bruge vejrtrækning til proaktivt at forebygge mod ubalance – eller blot give din hjerne bedre arbejdsbetingelser.

 

Tre vejrtræknings øvelser

I stedet for at tælle til ti med sammenbidte tænder og spændte kæber, når du er ved at eksplodere over en kollega eller bliver overmandet af for mange opgaver, så træk vejret bevidst ti gange. Her 3 forskellige måder at gøre det på:

  • 10 rolige
    Træk vejret ind gennem næsen, så roligt du kan og pust ud af næsen, så roligt du kan. Lav øvelsen 10 gange.
  • 4-6
    Sid med ret ryg og begge ben i jorden eller læg dig ned. Luk gerne øjnene. Mærk underlaget. Læg eventuelt en hånd på maven og en på brystet.
    Træk vejret roligt gennem næsen og mærk mave og bryst udvide sig, mens du tæller roligt til 4. Pust ud gennem næsen, mens du tæller roligt til 6.
  • Firkanten
    Sid med ret ryg eller læg dig ned. Du forestiller dig en firkant og trækker vejret ind (den ene side), mens du tæller til fire, holder vejret 4 (den anden side), puster ud 4 (tredje side) og holder vejret 4 (den fjerde side).

I hvile trækker vi vejret cirka 12 gange på et minut. Så kan du selv regne ud, hvor kort tid det tager at gennemføre disse øvelser. Der finders også apps som kan hjælpe dig i gang, eksempelvis Headspace.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00