”Når du fortæller om dét, så kan man bare mærke, hvor meget du tror på det,” sagde en kollega forleden, da vi fulgte op på og gav hinanden feedback efter en ledertræning. Hun talte om ”The communications basics”, som jeg gennemgik for kursisterne, hvor metoden Know-Feel-Do er med.
Hvis ikke jeg bruger Know-Feel-Do metoden hver dag, så i hvert fald ugentligt. Det har jeg gjort i over ti år. Både når jeg selv producerer kommunikationsmateriale, og når jeg hjælper andre med at gøre deres kommunikation succesfuld. For hvornår er kommunikation en succes? Det glemmer vi ofte at spørge os selv om, inden vi sender en mail, klapper powerpoint-slides sammen, eller stiller os op foran en masse mennesker.
Det er naturligt at reflektere over, hvad jeg som afsender vil fortælle, men det er modtagelsen af kommunikationen, der afgør succesen. (Perception is reality, ik?) Bliver min hjælp opfattet som hjælp eller selvhævdelse? Bliver mit budskab forstået eller misforstået af min kollegaer? Sætter jeg gang i ønsket adfærd, eller gør vi stadig som før?
For at få styr på dit formål med kommunikationen, kan du spørge dig selv:
- Hvad skal modtager(ne) vide? (Know)
- Hvad skal modtager(ne) føle? (Feel)
- Hvad skal modtager(ne) gøre? (Do)
Og så tilpasser du kommunikationen efter det. Både kanalvalg, indhold og alt det andet. Vi glemmer tit feel – og er gode til at sige, hvad vi gerne vil modtagerne skal gøre eller vide. I onboardingprocesser, ser jeg ofte en masse ønsker om, alt det den nye kollega skal vide eller gøre – og det er fint – vi må bare ikke glemme, at det vigtigste er, at den nye medarbejder føler sig velkommen samt kompetent til at gå i gang med sit nye arbejde.
Lederkommunikation som eksempel
I linjekommunikation er det også vigtigt at være bevidst omkring formål, fordi en topleder eksempelvis ikke bare kan bede alle om at spare penge, og så gør de det. Men toplederen kan forklare situationen, så medarbejderne forstår det (Know) og appellere til deres følelser om vigtigheden af, at alle sparer penge (Feel). Det gør det langt lettere for mellemlederne, når de senere samme uge skal diskutere i teamet, hvordan de i teamet bidrager til at spare penge og handle på det (Do). Udover at holde fokus på formålet med kommunikationen, så handler Know-Feel-Do øvelsen ved større udmeldinger også om konsistens i budskaber, og det er netop et af principperne og et af de 5 K’er for god kommunikation, som jeg gennemgår i dette blogindlæg.
Forandringskommunikation som eksempel
Også når vi driver forandring, så er feel essentielt, fordi det ofte er følelser, der driver adfærdsændringer. Gerne kombineret med tydeligt formål og klare anvisninger. ”Find følelsen” er en af de tricks Heath-brødrene skriver om i deres bog Switch for at motivere elefanten (der repræsenterer den emotionelle side af mennesket.) Den forandringsramme er en anden favorit metode, så den må jeg hellere få skrevet et blogindlæg om inden længe.
Du kan også købe min bog Lad os alle lede og læse kapitel seks om forandringsledelse og få praktiske briller at betragte forandringer igennem.