Lederskab er ikke noget, man får

Fremtidens organisationer peger i retning af mere selvledelse og dermed færre ledere eller som minimum en redefineret lederrolle, der i højere grad har fokus på retning og måden, vi arbejder på og ikke blot, hvad vi præsterer. Der skal fokus på proces, som styrker relationer, mod til læring og evnen til at navigere i iterative processer. I fremtidens organisation er ledelse ikke forbeholdt ledere.

Ledelse er noget, man udviser og tager ansvar for, både når det kommer til omsorg for andre og for at skabe fremdrift. Ledelse af fremdrift omkring opgaven er ikke forbeholdt lederne. Det kræver, at medarbejdere går på arbejde uden at frygte at miste ansigt og have behovet for at spille skuespil for at opretholde en facade og passe på sig selv. Det frigiver tid og energi til opgaven. Vi skal drive forandringer med udgangspunkt i individers indre motivation og ikke tro, at motivation kan drysses fra toppen og ned. Forandringer er en del af driften og ikke en konstant læggen på, som bare lægger organisationen ned. Vi skal drive forandringer, der skruer ned for kompleksiteten og op for trivslen.

Det er slut med topstyret, velpoleret ego-ledelse, hvor karisma og pisk er arbejdsredskaber. Vores behov for kontrol æder op af meningen, for som den tyske filosof Harmut Rosa siger, så er en verden, der er fuldstændig kendt, planlagt og styret, en død verden. Behovet for det ukontrollerede, fællesskabet og relationer har betydning for, hvilke mennesker, der skal være ledere i fremtiden. Det er der flere af nutidens ledere, der ikke skal, fordi de er bedre specialister end ledere. De skal ikke degraderes, men have en anden rolle. Synet på ledere og ledelse skal reframes, for vi har en ungdomsgeneration, hvor hver anden vil være leder. De unge skal forstå, at ledelse er andet end personaleledelse, nemlig at tage ansvar, vise mod, gå forrest og passe på flokken, når vi sammen skal fremad. Specialistens rolle skal til gengæld igen løftes op på højde med lederen, fordi magten udlignes og bidraget til fællesskabet bliver bedre fordelt. Magt får en anden valuta end titel, beslutningskompetence, godkendelse af rejseafregning, opstilling af mål og blåstempling af udviklingsplaner. I fremtidens organisation bliver magtens valuta ansvarlighed, skaberkraft og menneskelighed.

Trods nye organisationsformer og ledelsestilgange, så spiller lederne i dag stadig en fundamental kulturbærende rolle, fordi de kan bringe forventninger til og forbedringer af adfærd tæt på konkrete arbejdssituationer hos individ og team. Jeg tror ikke på, at fremtidens organisationer er lederløse, men at magten og især beslutningskompetencen distribueres helt eller delvist. Lederskab er naturligt for mennesket på samme måde, som flokken er. Vi har brug for flokken for at kunne sammenligne kompetencer og styrker, fordi den evolutionære evne til det er koblet til vores evne til at tilpasse og udvikle os. Den evne er netop det, der gør, at et individ underkaster sig for at indgå i flokke, familier og samfund, og dermed fravælger livet som enlig ulv. Det er her, vi opnår det sammenhold, vi har brug for. Der kommer derfor naturligt ledere i vores organisationer, men i mindre grad ledere af titel. Lederskabet falder naturligt for alfahannen, og flokken søger ofte en leder at følge. Fremtiden vil minde os om, at det er følgeskabet, der gør en leder til en leder.

“I stedet for selvledelse, så lad os kalde det samledelse. Organisationer og teams har brug for sammen at tage beslutninger og klart vide, hvilke roller, vi hver især spiller, når vi skal flytte os fremad. “

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Vi skal tage det instrumentelle ud af ledelsen, fordi god ledelse udfolder sig i relationer mellem mennesker. Ledelse handler om mennesker, og vi vil forhåbentlig se ordentlighed, mavefornemmelse og ”vi finder ud af det” erstatte KPI’er, scenarieanalyser og ”fordi jeg siger det”.

I stedet for selvledelse, så lad os kalde det samledelse. Organisationer og teams har brug for sammen at tage beslutninger og klart vide, hvilke roller, vi hver især spiller, når vi skal flytte os fremad. Stærke rammer for samledelse, samspil, samarbejde, samfølelse, samklang, sammenhængskraft og samtale er nødvendige rammer for fremtidens organisation. Vi skal forstå og navigere mod fremtiden, mens vi er tilstede og nærværende i nutiden. Vi skal styrke samtiden – en styrke, vi finder i fællesskabet. En nervecelle alene er ikke stærk, det er nervecellernes sammenhæng i nervesystemet, der gør, at det kan tilpasse sig og passe på mennesket. Det er sammenhæng, der gør systemet stærkt og sikrer, at systemet reagerer hensigtsmæssigt på ydre og indre stimuli. Det er også sammenhænge forstået som relationer og kommunikation, der gør organisationer resiliente.

Det er paradoksalt, da min bog Lad os alle lede sætter individets kompetencer over fællesskabet, fordi de kompetencer er en mellemregning til stærkere fællesskaber. Det skyldes, at fællesskab kræver, vi giver noget af os selv. Ikke kun den alment accepterede og polerede del af os, men det hele menneske. Vi skal lære af det, naturen har vidst hele tiden, eller genlære og finde måder at mærke og minde os selv om, at vi er mennesker med styrker og svagheder, som den verden, vi har skabt, forsøger at få os til at glemme. Når vi bevidst viser vores svagheder som individer, så står vi stærkere sammen. Det har mennesket altid udnyttet, og det må vi ikke glemme, når vi med respekt for hinanden skaber og leder fremtidens menneskelige organisationer. Sammen.

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00

3 ting I skal træne for at lære af fejl

I en ny rapport fra Videnscenter for God Arbejdslyst giver 51% af adspurgte danskere udtryk for, at de først føler sig gode til deres arbejde, når de ikke laver fejl. Desuden oplever 18% i høj grad, at de skal være bedre end kollegerne for at være tilfredse med deres indsats. Når vi føler os inkompetente, holder vi ofte spørgsmål tilbage og dækker over fejl – og det er gift for læring og fremdrift i organisationer.

I onsdags lyttede jeg til webinaret Fremtidens arbejdsliv – kan du mestre det? og har senere læst Videncenter for God Arbejdslyst’s rapport Mestring – pres eller potentiale (download her). Det er en undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdslyst og oplevelsen af at kunne mestre sit arbejde både fagligt, personligt og socialt.

Lidt om mestring (og frygt for at fejle)

Det betyder nemlig noget for vores trivsel og selvfølgelig også resultater, når vi mestrer vores arbejdsliv. I rapporten forstås det at mestre som en følelse af, at du behersker de udfordringer, du møder i løbet af din arbejdsdag, og rapporten sætter fokus på, at det er vigtigt for din arbejdslyst, at dine arbejdsopgaver passer til dine kompetencer, og at du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i dit arbejde.

“Det fordrer balance mellem den sunde præstation og den mere usunde overpræstation. Det kan være et pres, hvis vi føler, at vi skal overpræstere, at vi hele tiden skal være bedre end kollegerne, eller at vi simpelthen ikke har tiltro til egne evner. Savner vi gode, sociale relationer på arbejdspladsen, eller oplever vi, at vi bliver forhindret i at bruge vores kompetencer og udvikle os fagligt, vil det øge risikoen for stress og mistrivsel.”

Helene Riis Lindholm

Direktør i Krifa, Fra rapporten Mestring – pres eller potentiale

 

Usikkerheden på os selv, hæmmer vores mod på og mulighed for læring. For mange ledere er der indbygget et dilemma i det at lære af fejl. På den ene side ved vi, at fejl er en kilde til læring. På den anden side, er vi bange for, at accept af fejl bliver opfattet som om, at alle niveauer af performance er acceptabelt. Vi skal ikke acceptere kontinuerlig dårlig performance, men vi skal heller ikke glemme at fejl er en del af at lære.

For at ændre på håndteringen af fejl og opfattelsen af fejl som noget primært dårligt, kan vi i teams og organisationer til en start skabe et fælles sprog omkring fejl og sammen øve os i at lære af fejl.

Skab et fælles sprog omkring fejl

I min datters klasse havde de en lærer gennem mange år, der ofte spurgte ud i klasselokalet: ”Hvorfor går I i skole?”. Hvortil klassen svarede i kor: ”For at lave fejl!” Jeg tænker, at den indstilling i folkeskolen er med til at flytte på kulturen i fremtidens organisationer. For til en start skal vi ha (re)framet fejl, som noget der sker, og som vi sammen skal lære af.

Og som så meget andet, kan vi træne at lære af fejl. De tre ting vi skal øve os i er, at

  1. Opdage fejl (hurtigt)
  2. Forstå fejl (grundigt)
  3. Lave intelligente fejl (i mindre skala)

For at skabe en kultur, hvor vi bruger fejl som en kilde til læring og ikke ser ned på dem, der fejler, skal vi skabe et fællesprog omkring fejl. Vi skal tale om fejl, som noget der er en naturlig del af vores hverdag i større eller mindre skala – og som vi vil opdage hurtigt, forstå grundigt og lære af sammen. Vi skal ikke tale om fejl som noget, der ikke bør ske og som er forbudt. I det fælles sprog skal vi skelne mellem tre typer af fejl:

  1. Forebyggelige fejl i forudsigelige operationer (eksempelvis, når vi ikke følger en proces på en fabrik eller sætter en kollega til at løse en standard kundeservice opgave, som ikke er trænet til det.)
  2. Uundgåelige fejl i komplekse systemer (eksempelvis, når vi tager beslutninger, hvor vi forsøger at forudsige menneskers adfærd eller bevægelser i markeder, der er påvirket at mange, uforudsigelige faktorer.)
  3. Intelligente fejl i frontlinjen (eksempelvis, når vi eksperimenterer, eller vi implementerer en proces eller system ét sted i forretningen for at teste den af, inden vi skalerer og implementerer bredt.)

Vi skal tolerere fejltype 2 og 3, fordi der kommer til at ske. Vi skal arbejde på at undgå type 1 – velvidende at de mange steder ikke kan undgås helt. I Mestrings-rapporten mener 46%, at fejl i nogen, høj eller meget høj grad skyldes en mangelfuld indsats – altså at jeg ikke gør mig ikke umage nok. Hvis det er type 1 fejl, så lad os prøve at gøre os mere umage. Og uanset fejltype, så skal vi opdage fejlene hurtigt, forstå dem grundigt og lære af dem på både individ, team og organisationsniveau.

Du kan læse mere om fejltyper og se interview med Amy Edmonson i denne HBR artikel – der er ældre af dato, men stadig top relevant: Strategies for Learning from Failure (hbr.org)

 

Giv plads til at fejle

Èn ting er evnen til at lære af fejl – noget andet er måden, vi gør det på. Vi skal væk fra en kultur, hvor vi bebrejder hinanden for fejl.

Hvordan vi håndterer fejl, er netop akilleshælen i psykologisk tryghed. Og selvom det er to sider af samme sag – så er det også en historie for sig. Du kan læse om, hvad psykologisk tryghed er i dette blogindlæg og om, 3 risici ved manglende psykologisk tryghed og 1 grund til, vi fejler i dette blogindlæg.

I webinaret kommer panelet også omkring, hvilke kompetencer ledere har brug for i fremtiden, og her er evnen til at facilitere frem for at diktere essentiel – og graden af psykologisk tryghed fundamentet. 

Kilder

 Edmondson, Amy: The fearless organization: Creating psychological safety
in the workplace for learning, innovation, and growth, 2019

Videnscenter for God arbejdslyst’s rapport:  Mestring – pres eller potentiale.x

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00

Kontrol stavet bagfra er LortNok…og andre guldkorn fra Human Horsens

Kontrol-guldkornet kom fra Tor Nørretranders, der var én blandt mange fine talere på konferencen Human Horsens, der satte fokus på bedre balance i arbejdslivet, bedre mental trivsel og stærkere fællesskaber. Og sikke en dag!

Under de tre overskrifter: Fremtidens arbejdskultur, Fremtidens Trivsel & Sind og Fremtidens Fællesskaber hørte jeg ikke alle oplægsholdere, men kom forbi Anne Skare, Anders Fogh Jensen, Tinna C. Nissen, Morten Albæk og CEO-jam med Johannes Saugbjerg fra Vola og Troels Riisbrich Underlien fra Vertica.

Valg giver fravalg og min FOMO var aktiveret i starten af dagen, men jeg følte mig på ingen måde snydt, da dagen var omme. Her udvalgte key take-aways fra tre sessioner, en Indra Rios-More sang, der sluttede min dag, og en kærlighedserklæring til en yndlingstaler.

 

Anne Skare – Mere vs. bedre

På sin bramfrie og lårklaskende sjove måde delte Anne Skare ud af håb for fremtiden, hvor vi skal have bedre ikke mere, og satte fokus på det, vi skal omfavne, være bevidste om og blive bedre til, for at forstå og bestå fremtiden sammen. Og netop SAMMEN er kodeordet. Anne hylder fællesskabet og det uperfekte og vil fremelske vores evne til at bruge det magiske ord Nå! (på det pyt-og-nysgerrige-måde, ikke den fordømmende-og-opgivende-måde).

Hun siger, at vi er godt på vej og i bund og grund er bestået, og minder os om at stress ikke er sårbarhed, men vores grænse. Hun hylder de sensitive mennesker, fordi de er sansestærke og udråber ensartethed til et problem. Game changeren til at vi lykkes er menneskelig connectivity, der handler om udvekslingen af energi og følelser (på godt og ondt), samt vores evne til empati. De følelser vi går rundt med, er nemlig ikke bare vores egne, og det må vi ikke glemme.     

Hun vil lave et spil, hvor alle vinder, og vil skifte selvhjælpsbøgerne ud med flerhjælpsbøger. Det lyder lidt uoverskueligt, men som Anne siger: 

“Hvis du føler dig som en klump ubagt dej,
så er du godt på vej.”

Anne Skare Nielsen

Futurist, universalfuturist.dk (foto herfra)

Tak for denne dag, Anne, og for at introducere mig til begreber som Tabutrold og Fremtidsbuddy i din bog: Fremtidssans. Jeg har været pjattet med Anne som formidler, siden jeg var ved at falde af min cykel af hendes bib-bib-joke i denne video (den kommer ca 17 minutter inde). Den er nok mest funny (because it’s true) for kvinder.

Tinna C. Nilsen – Inkluderende fællesskaber

Tinna C. Nissen holdt oplæg omkring inkluderende fællesskaber – og hvordan vi adfærdsdesigner os til diversitet. Hun viste blandt andet denne video om den pentatoniske skala:

 

Pointen er, at vi har den gode adfærd i os – vi skal bare guides, så valg ikke paralyserer os. Og så skal vi være bevidste om alle de bias vi har, der eksempelvis gør, vi vælger lighed over ”det rigtige”, fordi vores stammementalitet trumfer. Undersøgelser viser at cirka 75% af os tilpasser vores valg efter flertallets. Et andet studie, hvor man scanner hjerner, viser, at når vi går mod flokken med en anden mening, så aktiveres det sted i hjernen, hvor angsten bor.

Hun gav fine fifs til at vende barrierer om stammementalitet og mønstre til styrker, ved at være bevidste og observante. For eksempel ved at anvende flip-spørgsmål, så som: ”Ville jeg mene det samme om hendes adfærd/holdning, hvis hun var en mand?”

Hendes vigtigste pointe var, at vi ikke kan vide, ville, tænke og tale os til inkluderende fællesskaber – vi skal handle. Jeg er enig, dog mener jeg også, at vi til en start skal re-frame ordet diversitet, som lidt for ofte bliver en snak om mand vs. kvinde. Diversitet er i mindset, erfaring, tilgang til opgaver, grundforståelse, viden, kompetencer og meget andet. 

Troels Riisbrich Underlien fra Vertica og Johannes Saugbjerg fra Vola

Tredje highlight var at høre, hvordan Vola og Vertica på hver sin måde har opbygget en organisation med medarbejderen i centrum og et fladt hierarki. Vertica følger Laloux’s Teal-principper, og er opbygget organisatorisk omkring selvledende teams, faggrupper og helheden. Det har krævet motivation for det tværgående, kompetencer indenfor konflikthåndtering, en ydmyg tilgang til ledelse og meget andet at nå dertil. Godt gået, siger jeg bare!

Fælles for begge virksomheder er en mere faciliterende end anvisende ledelsesstil. Johannes sagde så fint, at problemer kræver løsninger og dilemmaer kræver valg. Det er de løsninger og valg, vi løser bedst i det flade hierarki – sammen.

Det er inspirerende at høre, hvor langt de er med nye organisationsformer (som jeg jo tror meget på, hvis nogen skulle være i tvivl) – og dejligt blot at få bekræftet, at individers evne til at indgå i relationer og kommunikere er nøglen til at lykkes. 

 

Apropos sang

Min dag sluttede med skønne kollegaer på Cafe Støj i Aarhus til koncert med Indra Rios-More, der sang ”Give it your best”, hvor teksten blandt andet lyder ”I’m not giving up, just taking a rest […] Life is about just giving your best. And you will be fine.”  Den opsummerer så fint kernebudskabet for denne herlige regnvejrsdag i november, der både var utroligt velorganiseret, energigivende og håbefuld. Så fint, at der løb en lille taknemmelighedståre ned ad min kind, da jeg cyklede mod Egå lidt i elleve.

 

RABATKODE:

Brug koden HumanHorsens og få 20 procent rabat på Lad os alle lede her på siden frem til 12.12.21. 

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00

Hvad japansk kunst kan lære os om organisationer

Resiliens er et af de nyere buzzwords og bliver brugt i alt fra selvhjælpsbøger til virksomhedsstrategier, men hvad betyder det egentlig, og hvordan gør vi resiliens til noget, vi er, og ikke bare noget, vi taler om.

Kintsugi er en japansk kunstform, hvor man reparerer ødelagt keramik med en lak blandet med guld, sølv eller platin. Det er ikke bare kunst, men også en filosofi om, at vi behandler brud og reparation som en del af et objekts historie og ikke som noget, der skal glemmes og gemmes væk. Det er reframing (som det hedder på kommunikationssprog) af uheld fra noget udelukkende skidt til, at vi gør ting smukkere, trods ulykke eller uheld. Det er vel det, resiliens betyder? At vi respektfuldt skaber noget bedre og smukkere ud af det, der går itu. Med åbne øjne.

Oprindeligt kommer begrebet resiliens fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig eller genopstå på ny efter destruktion af noget udefrakommende. Nu bruges det om økonomier, organisationer og i psykologien. (Måske bør vi nu også tale om det i relation til pandemier?)
En organisation skal være resilient, fordi de fleste organisationer opererer i en verden karakteriseret af høj grad af omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet, og uklarhed – ofte refereret til som VUCA. Forandringsevne og -parathed er en konkurrenceparameter og forudsætter, at vi kan og tør navigere i usikkert farvand og med uklar horisont.

Resiliens handler om at kunne modstå noget udefrakommende og kunne genskabe – ikke bare stå stærkt og skabe. Det beror på, hvordan vi håndterer modgang. I mindre skala betyder det også evnen til at lære af fejl og rette hurtigt op. I min terminologi kalder jeg det en stærk organisationsnerve, der består af kommunikation og relationer mellem mennesker.

For mig handler resiliens om mod. Modet til at tale om og lære af det, der er svært, og lære af det sammen og som individer. Her er psykologisk tryghed et nødvendigt grundvilkår.

For os som individer handler det om at møde forandring og modgang som noget, der gør os stærkere. Det engelske begreb broken open og Elizabeth Lessers bog af samme navn, sætter fokus på at sætte ind, når vi er allermest sårbare og vende de situationer til en styrke.
Det kan vi arbejde med hver især, men resiliens handler ikke om individer – det handler om fællesskaber.

Vi skal også gøre organisationer bedre til at håndtere modgang. Eksempelvis skal vi ikke genskabe organisationer én-til-én, som de fungerede inden Covid, men (genop)bygge dem med den medarbejderfleksibilitet, digitalisering og medbestemmelse, som krisen viste os virkede. Vi skal skabe værdi af modstand. Det gør organisationer nemmest og bedst med en stærk organisationsnerve, der gør det lettere at lære af forandringer. Vi skal fastholde modet og huske på, at en krukke med reparerede skår altid vil være mere sårbar lige der, hvor den har været itu før.

Læs mere om de ni kompetencer I skal træne op for at styrke nerven i min bog Lad os alle lede.

 

 

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00

Fire karakteristika der gør en medarbejder god i fremtidens organisation

Kender du typen, der skaber værdi, fra de træder ind ad døren på arbejdet? Det handler ikke så meget om, hvad de kan, men mere om hvem de er, og hvordan de går til opgaver på. I fremtidens organisation har dén type medarbejdere, der har at godt fundament for a lykkes: Masser af mod, evnen til at skabe relationer, er i balance og tager ansvar for sig selv og andre.

World Economic Forum lister kompetencer, der er vigtige i 2025. Udover 2 kompetencer relateret til teknologi, så fremhæver de 8 øvrige kompetencer kategoriseret inden for problemløsning, selvledelse og det at arbejde med mennesker:

  • Analytisk tænkning & innovation
  • Aktiv læring & læringsstrategier
  • Kritisk tænkning & analyse
  • Kreativitet, originalitet & initiativrigdom
  • Lederskab & social indflydelse
  • Resiliens, stresstolerance & fleksibilitet
  • Ræsonnement, problemløsning & idégenerering.

Flere af ovennævnte kompetencer kræver gode kommunikationsevner for at være værdifulde. For hvad skal vi bruge analytisk tænkning, problemløsning og kreativitet til, hvis individet ikke formår at sætte det i spil?

” I fremtidens organisation er det vigtigere at være hel end at være dygtig. At være hel er et ansvar, der tilfalder individet, men ikke et ansvar, nogen bør bære alene.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Compassionbegrebet, som du kan læse om her, stammer fra psykologien og rummer elementer, som bliver afgørende på både individ-, organisations- og samfundsniveau i fremtiden. Udover de stærke interpersonelle kommunikationskompetencer, der styrker relationer på kryds og tværs, så har de organisationer, Frederic Laloux kalder for de blå-grønne, brug for modige mennesker i balance, der tager ansvar og indgår i stærke relationer. Den type mennesker, som organisationer har brug for, er karakteriseret ved at være modige, gode i relationer, i balance og ansvarlige:

Mod

Mod til at være et helt menneske. Mod til at forstå, mærke og udvikle sig selv. Mod til at tale om tabuer. Mod til at drømme, dele og udleve sin passion og værdier i livet – ikke bare i arbejdssammenhænge. Mod og nysgerrighed på sin elefant og sin rytter, styrker og svagheder, samt evnen til at mærke, hvor ens grænser går. Det gælder både grænser for din mentale kapacitet, om du er mest effektiv hjemme eller sammen med andre, og om andres adfærd går over din grænse. Mod er bæredygtig energikilde til fremdrift. I fremtiden bliver mod til modgang afgørende, og evnen til at bruge modgangen til fremgang nødvendig. Her er modgang det, vi lærer af.
På teamniveau handler det om at spille hinanden gode og turde være nysgerrig på forskellighed og på andre mennesker generelt, fordi vi gennem andre lærer os selv bedre at kende – på godt og ondt.

På organisationsniveau kræver udvikling mod til at være mere rebel og mindre pedel. Det kræver indsigt i markedet, kunder og i organisationens levende system. De organisationer, der vinder, er dem, der tør handle (også selvom alle scenarier ikke er belyst til mindste detalje). Det er de organisationer, der rummer individer med høj grad af selvindsigt, mod på selvudvikling og overskud til at spille andre gode. Altså, ikke den slags selvudvikling, der spidser albuerne spidse, men den udvikling, som gør , skulderne brede og favnen åben. De skal være modige og trygge nok til at kommunikere om styrker, svagheder, lidelse, grænser, passion og værdier med kollegaer, for hvis de organisatoriske rammer og trygheden ikke er der, og det derved forbliver usagt, så kan organisationen ikke handle på det.

 

Relationer

Relationer i livet. Både privat og professionelt og måske vigtigst af alt: et sted der midt imellem. Relationer er der, hvor vi kan drage omsorg for hinanden, vi kan udfordre og støtte, vi kan føle os trygge. Relationer er der, hvor kærlighed gror, og gode ideer bliver endnu bedre. Selv i arbejdssammenhænge er den uformelle relation enormt motiverende. Relationer består af mere end os selv – og det har vi mennesker brug for. Hvor individualisten med kapitalismen som støtte længe har været løftet frem i vores samfund, så fordrer fremtiden mere ydmyghed overfor hinanden og fællesskabet. De fællesskaber, vi indgår i og bidrager til, er meningsfundamentet for vores identitet og trivsel. Relationer, hvor passion bliver delt, mod bliver vist, og energi smitter. Relationer er skinnerne, som trivsel kører på.

 

Balance

Balance i krop og sind. Balance i tanker, følelser og nervesystem. Balance, der skaber refleksive mennesker, der mærker og kender sig selv. Mennesker, der er til stede i nuet og bevidste om, hvordan vi bruger vores mentale og fysiske kapacitet. Balance mellem alverdens modvægte: Frygt og tryghed. Snickers og spinat. Kaos og orden. Lys og mørke. Kulhydrater og proteiner. Humanisme og naturvidenskab. Stilhed og larm. Hvile og aktivitet. Alene og sammen. Arbejde og fritid. Ude og inde. Ris og ros. Feminin og maskulin. Selv en blyant bliver tung, hvis du holder den i udstrakt arm længe nok.

I den kinesiske filosofi minder yin-yang os om, hvad, der ved første øjekast måtte synes som modsætninger, i virkeligheden er komplementære kræfter, der er indbyrdes forbundne og afhængige. Vi har brug for livets modsætninger for at trives, og fremtidens organisationer skal skabe rammer som rummer menneskets behov for dualisme. I dagligdagen i organisationen er det balancen mellem fuld fart frem og tænkepauser. Det sikre og det usikre valg. Kvalitet og kvantitet. Menneske og maskine. Tillid og kontrol. Det velkendte og det nye. Bæredygtige organisatoriske rammer, der fordrer den nødvendige balance, der ikke afsporer os som individer.

 

Ansvar

Ansvar for fremdrift, forandring og trivsel. En ansvarlighed for evnen til at tænke, føle og handle. Vi går fra law of attraction, hvor det ret simplificeret er nok at ønske os noget for at få det, til law of action. Vi har en bevidsthed om, at vi skal ændre noget i dag for, at noget bliver anderledes i morgen. Vi tager ansvar for egen adfærd med en bevidsthed og indsigt i egne vaner og mønstre, samt mestrer i høj grad evnen til at flytte os selv og måske endda få andre med. Vi skal forstå adfærd og vaner, for når vi ved, hvordan vi skifter gear, kan vi nyde turen og koncentrere os om trafikken. Vi er ansvarligt bevidste om det ubevidste og ikke berøringsangste over for det, vi ikke forstår. Vi fronter fremtiden med frontallappen først og tager ansvar for vores trivsel og forandring til det bedre.

Vi møder os selv og andre reflekteret, nysgerrigt og med compassion og accepterer, at der følger både grimme og smukke sider med det at være menneske. I fremtidens organisation er det vigtigere at være hel end at være dygtig. At være hel er et ansvar, der tilfalder individet, men ikke et ansvar, nogen bør bære alene.

 

Kilder

World Economic Forum, 2020: The Future of Jobs Report 2020

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00

Skab en compassion-fokuseret kultur. Lyder det blødt? Det er benhård business.

Forskning viser, at både organisationens økonomiske, sociale og menneskelige bundlinje bliver påvirket positivt af compassion. Compassion ligger højt på listen over nyere, vigtige omtalte kulturkarakteristika og ledelsestilgange. Den står som et lysende klart element på den vej, vi skal skabe i vores kommercielle, digitale, hjerneudfordrende virkelighed. Den vej, hvor vi troede performance-kulturen var en genvej, men istedet blev en afstikker, der har afsporet os.

Ingen kan spå om fremtiden, men vi kan lære af nutiden. De rammer, der driver rovdrift på menneskets styrker og udnytter vores svagheder i en sådan grad, at mange mistrives, skal vi ændre på. Vi skal nedbringe stress, angst, depression, ensomhed og mistrivsel. Ikke alene, når vi går på arbejde, men i samfundet som helhed. Vi har brug for sunde relationer mellem mennesker og balance hos individet, hvilket gør compassion til et grundlæggende element på den vej, vi skal skabe. Det handler om at leve med udgangspunkt i og under hensyntagen til helt grundlæggende menneskelige præmisser. Vi skal ikke bare gøre ting bedre, men gøre bedre ting. Vi skal have fokus på, hvorfor og hvordan vi gør, som vi gør, og ikke bare, hvad vi gør. Hvordan løser du konflikter, hvordan holder I møder, eller være nysgerrig fremfor irriteret på, hvorfor kollegaen altid kommer for sent til møder?

 

Fra compassion til compassionfokuseret kultur

De nye organisationsformer flytter i langt højere grad ansvaret for udvikling og trivsel til individet, dog uden at organisationen fralægger sig ansvaret. Tværtimod. Organisationer erkender og anerkender blot de fundamentale instinkter, vi mennesker har, som det stærkeste fundament for udvikling. Paul Gilbert er bærende Compassion-teoretiker og praktiker, hvor især hans tilgang Compassion Fokuseret Terapi har vundet megen anerkendelse. Han er også manden bag meget af den terminologi vi bruger i dag, når vi taler om hjernens følelsesregulerende systemer: Trusselssystemet, Motivationssystemet og det beroligende system.

I Danmark hedder manden, der først sagde medfølelse og bundlinje i samme sætning Michael Andersen. Han gør kognitiv forståelse til en forudsætning for god ledelse og introducerer begrebet compassion-fokuseret ledelse. På samme måde som ejerskabet for udvikling i højere grad hører til på individniveau, skal vi også tale om en compassion-fokuseret kultur og ikke “bare” compassion-fokuseret ledelse. Det sætter krav til os alle, når vi sammen skal genskabe balancen og anvende en mere bæredygtig tilgang til at skabe udvikling og resultater.

“Det sætter krav til os alle, når vi sammen skal genskabe balancen og anvende en mere bæredygtig tilgang til at skabe udvikling og resultater.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Compassion kort fortalt

Compassion er den overlevelsesstrategi, der gør, at vi som mennesker står som evolutionens overlegne sejrherrer og har fokus på relationer mellem individer, samt balance hos individet. Det handler om at leve med udgangspunkt i og under hensyntagen til de helt grundlæggende menneskelige præmisser, som evolutionen har belønnet os med.

Det engelske begreb Compassion oversætter vi til dansk med medfølelse, men her holder vi os til den engelske term, fordi Compassion ikke handler om en følelse. Det handler om, hvordan vi agerer over for hinanden og med hvilken intention.

Gilbert og andre inden for feltet definerer ofte Compassion som: En åbenhed over for egen og andres lidelse – samt et dybtfølt ønske om både at lindre og forebygge.

Det er en måde at møde os selv og andre på, der understreger både et åbent mindset, intentionen om at ville andre det bedste, samt evnen til at handle. Det handler om individets evne til at agere sympatisk, altså at vi følelsesmæssigt bliver berørt på andres vegne, og empatisk, altså at sætte os i andres sted. Herunder evnen til at tilsidesætte egne behov for andres. Det kan kort sammenfattes i de 5 compassion bud.

De 5 compassion bud

  1. Hav en intention om at lindre egen og andres lidelse.
  2. Lad tvivlen komme både dig selv og andre til gode.
  3. Peg ikke fingre og placer skyld, det bringer os sjældent videre.
  4. Bag adfærd, der umiddelbart virker irrationel eller uforståelig, er der tit lidelse.
  5. Anerkend andres behov, selvom de ikke ligner dine egne.

Ordet lidelse skal forstås bredt og er alt fra at have sovet dårligt om natten eller at være nedtrykt over en dårlig præsentation til et vigtigt møde, til dødsfald i nærmeste familie eller psykiske problemer. Pointen er, at den lidelse vi ikke er opmærksomme på, ikke kan afhjælpes – hverken af os selv eller andre.
Compassion handler om at skabe sunde relationer og ikke bare at gøre ting bedre, men gøre bedre ting. Det er essentielt at have egen og andres trivsel på sinde og sætte fokus på, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør, og ikke bare hvad, vi gør. Compassion er midlet til at skabe psykologisk tryghed og trivsel i teams, samt balance hos individet.

 

Effekten af compassion

Effekten af compassion er veldokumenteret, indiskutabel og mangefacetteret. Opdelt i fire hovedkategorier er herunder nogle af de positive effekter, som compassion har:

  • Fysisk sundhed
    • Reducerer den negative effekt stress har på immunforsvaret.
    • Påvirker vores generelle livsstil i forhold til mad og motion.
    • Giver en mere positiv kropsopfattelse.
    • Gør det nemmere at stoppe med at ryge.
  • Psykisk sundhed
    • Reducerer signifikant selvkritik, bekymring, depression og angst.
    • Skaber bedre overblik under mindre pres og mindre tendens til at blive følelsesmæssigt overvældet af situationer, også de svære.
    • Øger motivation og vedholdenhed i modgang.
    • Føler mindre negativ påvirkning af små og store livskriser og udfordringer – herunder en mindre følelse af ydmyghed, nedtrykthed samt mere rolig og fattet adfærd i pressede situationer.
  • Relationer
    • Højner niveauet af generøsitet og tillid i relationer.
    • Øger evnen til at aflæse andre menneskers signaler og følelsesmæssige tilstand.
    • Øger evnen til at modtage feedback og bruge kritik konstruktivt frem for at tage det personligt.
    • Højner villigheden til at indrømme og acceptere vores egne fejl og lære af dem, samt evnen til at undskylde, når vi begår fejl, der går ud over andre.
  • Udvikling & Performance
    • Har større ønske om at udvikle sig og bruge fejl som katalysator for udvikling.
    • Højner personlige standarder uden at lade perfektionisme blive begrænsende.
    • Øger den kognitive fleksibilitet og nysgerrighed – herunder selvrefleksion, optimisme og gåpåmod.
    • Giver mere objektive og korrekte evalueringer af egen præstation.

(Listen er baseret på Tingleff & Lunding-Gregersen’s meget fine og veldokumenterede liste. Se kilde herunder.)

Forskning viser, at både organisationens økonomiske, sociale og menneskelige bundlinje bliver påvirket positivt af compassion. Den ikke-udtømmende liste ovenfor argumenterer compassion ind på toplisten over vor tids vigtigste kulturkarakteristika og ledelsestilgange.

 

At give og modtage compassion

Følelser kommer i mange sprog, og compassion handler om at se, forstå, rumme og acceptere egne og andres følelser. Hvis du sidder og rynker lidt på næsen og tænker, at det er en smule for psykologisk søgt, så husk blot på, at al adfærd er relateret til følelser.
Vores følelsesmæssige historik og her-og-nu balance i hjernen er selvfølgelig individuel, men på samfundsniveau har vi for mange hjerner, der er karakteriseret ved et overaktivt trusselsystem og motivationssystem og et underaktivt beroligende system. Hjerner i ubalance.
Udover udefrakommende stimuli så opfinder vores hjerne også bekymringer og andre følelser, som ikke nødvendigvis er sande, men opfattes som trusler og aktiverer amygdala. Selvom faren ikke er fysisk, så reagerer vi, som om den er. En overaktiv amygdala giver os kort lunte over for vores børn, gør at vi er på vagt over for kollegaer, og gør os unødvendigt egoistiske. Den gør, at vi tænker mig og mit – ikke vi og os.

Compassion skal derfor ikke ses som et selvcentreret fokus på egne behov, men som noget vi giver til os selv og hinanden for at sikre trivsel og udvikling. Det handler ikke bare om at have det godt, men om at give din og andres hjerner optimale arbejdsbetingelser i det moderne samfund. I praksis handler compassion om tre ting:

  • At give compassion til andre
    Vores opmærksomhed er rettet mod andre, og vi registrerer de signaler, de sender, og forholder os fordomsfrit og undersøgende til andre. Vi spørger og lytter, samt forstår, at der ofte er andre årsager til menneskers adfærd end dem, der umiddelbart falder os ind. Eksempelvis kan du møde kollegaer med compassion, når nogen ikke overholder en deadline, hidser sig op eller virker uengagerede.

 

  • At modtage compassion fra andre
    Vi har tillid til, at andre vil os det bedste og er åbne over for hjælp. Vi tør vise svagheder og lade andre hjælpe og støtte. Vi er bevidste om egne behov, især omkring (u)balancer i hjernens systemer. Eksempelvis kan du bede om hjælp eller være eksplicit om behov i en periode, hvor du har det svært.

 

  • At give compassion til sig selv
    Du er bevidst om egne følelser og behov, især behovet for at aktivere det beroligende system. Du skal især være på vagt over for din selvkritik, der kan sætte gang i tankerækker, som hæmmer indlæring, udvikling og performance. Du skal møde dig selv og tale til dig selv, som du ville tale til en god ven. Eksempelvis kan du sige nej til flere opgaver, når du allerede har for meget arbejde og tilgive dig selv, når du handler uhensigtsmæssigt i situationer på job eller hjemme.

Intentionen spiller en væsentlig rolle. Din opfattelse af din kollegas intention er fundamental for tilliden mellem jer. Tænker han på sig selv, eller har han dig og dine behov for øje? Er det, hun siger nu personligt, eller er det blot for, at vi bedre kan løse opgaven?
Compassion sætter ord på den ønskværdige grundlæggende intention, der er med til at skabe en stærk kultur til at afhjælpe lidelse. Her er ledernes rolle og adfærd vigtig, men compassion involverer alle individer i en organisation. Det handler om intentionen overfor andre og os selv, og ejerskabet for egen motivation, udvikling og arbejdsglæde. Studier viser nemlig, at compassion for os selv er mere effektivt til at skabe og vedligeholde motivation end selvkritik.

I bogen Lad os alle lede får du konkrete metoder til, hvordan I skaber en compassion-fokuseret kultur. Køb den her.

 

 

Kilder

  • Andersen, Michael: Compassionfokuseret ledelse – bundlinje gennem selvledelse og medfølelse, 2015
  • Gilbert, Paul (editor): Compassion. Concepts, Research and Applications, 2017
  • Tingleff, Henrik & Lunding-Gregersen, Vibeke: Hjernen på overarbejde – derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund, 2018

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00