Resiliens er et af de nyere buzzwords og bliver brugt i alt fra selvhjælpsbøger til virksomhedsstrategier, men hvad betyder det egentlig, og hvordan gør vi resiliens til noget, vi er, og ikke bare noget, vi taler om.
Kintsugi er en japansk kunstform, hvor man reparerer ødelagt keramik med en lak blandet med guld, sølv eller platin. Det er ikke bare kunst, men også en filosofi om, at vi behandler brud og reparation som en del af et objekts historie og ikke som noget, der skal glemmes og gemmes væk. Det er reframing (som det hedder på kommunikationssprog) af uheld fra noget udelukkende skidt til, at vi gør ting smukkere, trods ulykke eller uheld. Det er vel det, resiliens betyder? At vi respektfuldt skaber noget bedre og smukkere ud af det, der går itu. Med åbne øjne.
Oprindeligt kommer begrebet resiliens fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig eller genopstå på ny efter destruktion af noget udefrakommende. Nu bruges det om økonomier, organisationer og i psykologien. (Måske bør vi nu også tale om det i relation til pandemier?)
En organisation skal være resilient, fordi de fleste organisationer opererer i en verden karakteriseret af høj grad af omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet, og uklarhed – ofte refereret til som VUCA. Forandringsevne og -parathed er en konkurrenceparameter og forudsætter, at vi kan og tør navigere i usikkert farvand og med uklar horisont.
Resiliens handler om at kunne modstå noget udefrakommende og kunne genskabe – ikke bare stå stærkt og skabe. Det beror på, hvordan vi håndterer modgang. I mindre skala betyder det også evnen til at lære af fejl og rette hurtigt op. I min terminologi kalder jeg det en stærk organisationsnerve, der består af kommunikation og relationer mellem mennesker.
For mig handler resiliens om mod. Modet til at tale om og lære af det, der er svært, og lære af det sammen og som individer. Her er psykologisk tryghed et nødvendigt grundvilkår.
For os som individer handler det om at møde forandring og modgang som noget, der gør os stærkere. Det engelske begreb broken open og Elizabeth Lessers bog af samme navn, sætter fokus på at sætte ind, når vi er allermest sårbare og vende de situationer til en styrke.
Det kan vi arbejde med hver især, men resiliens handler ikke om individer – det handler om fællesskaber.
Vi skal også gøre organisationer bedre til at håndtere modgang. Eksempelvis skal vi ikke genskabe organisationer én-til-én, som de fungerede inden Covid, men (genop)bygge dem med den medarbejderfleksibilitet, digitalisering og medbestemmelse, som krisen viste os virkede. Vi skal skabe værdi af modstand. Det gør organisationer nemmest og bedst med en stærk organisationsnerve, der gør det lettere at lære af forandringer. Vi skal fastholde modet og huske på, at en krukke med reparerede skår altid vil være mere sårbar lige der, hvor den har været itu før.
Læs mere om de ni kompetencer I skal træne op for at styrke nerven i min bog Lad os alle lede.
kr. 249,00