For nyligt blev jeg interviewet til en bog om forandringsledelse, når forandringen handler om samspillet mellem mennesker og maskiner. Det sagde KLIK💥 i min hjerne, da jeg genlæste Ofmans fundamentale teori om JEG-VI-DET. Så den har jeg skrevet lidt om.
Jeg snakker meget med teams om kontrolcirklen, hvor mange teams og deres ledere er presset af usikkerhed, kompleksitet og tvetydighed. Det er nemlig altid godt at holde fokus på det, teamet selv kan handle på.
Et andet perspektiv med tre cirkler, der er vigtigt for teams at balancere, er Daniel Ofmans tre “planeter”. Jaja, bare rolig, det kalder jeg dem ikke i praksis. Til gengæld er det en god måde at forstå, hvorfor JEG–VI–DET-perspektiverne skal være i vores bevidsthed. Især når det handler om beslutningstagning – og ikke mindst nu, hvor AI træder ind som en ny slags samarbejdspartner i teams.
De tre perspektiver
Ofman introducerer tre aspekter, vi konstant bliver stillet over for i vores hverdag:
JEG-perspektivet (mening, sansning, intuition, ego)
Her retter vi opmærksomheden indad og mærker efter, hvad der føles rigtigt. Det handler om vores personlige vurderinger, værdier og intuition – det, der ikke altid kan forklares, men som alligevel er en vigtig del af vores dømmekraft.
VI-perspektivet (relationer, dialog, det der sker mellem os)
Her har vi fokus på relationerne og samspillet mellem mennesker. Det er her, vi lytter, spejler og forsøger at forstå hinandens perspektiver, så vi kan skabe fælles mening og træffe bedre beslutninger sammen.
DET-perspektivet (fakta, data, det målbare)
Her ser vi på det, der kan observeres, måles og dokumenteres. Det handler om analysekraft, struktur og evidens – og hjælper os med at skabe overblik og træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
På mange måder handler det om, hvordan vi betragter verden – og især hvad vi tillægger værdi som “rigtigt”.
Ét perspektiv er ikke vigtigere end de andre
Hvis du har arbejdet med DiSC (…nej?...), andre pesonlighedsprofiler (…nå ik?...) eller bare været i et team (…tjek!), så ved du lisom mig, at nogle perspektiver falder mere naturligt for forskellige profiler. Er du logisk tænkende, læner du dig ofte mod DET-perspektivet. Er du relationsstærk, har du nem adgang til VI-perspektivet. Er du mere instinktiv eller handlekraftig, falder JEG-perspektivet dig naturligt.
Her er nøgleordet nysgerrighed. Nysgerrighed på de perspektiver, der ikke er dine egne.
For når vi løser problemer sammen, har vi brug for alle tre. Det betyder, at vi aktivt må opsøge og være åbne overfor andre vinkler end vorres egen. Og samtidig kende vores eget default-perspektiv.
Hvor henter vi information fra?
Vi kan hente forskellige typer information fra forskellige steder – eksempelvis, når vi træffer beslutninger eller løser problemer:
DET-information kommer fra data – fx undersøgelser, analyser eller målinger
I beslutningsprocesser kan I spørge: Hvilke fakta har vi tilgængelige, som er relevante for denne beslutning?
VI-information kommer fra relationer og fortællinger – fx ved at inddrage andres erfaringer og oplevelser.
I beslutningsprocesser kan I spørge: Hvem bør vi tale med for at få et nuanceret billede?
JEG-information kommer fra sansning – intuition, mavefornemmelser og personlig dømmekraft.
I beslutningsprocesser kan I spørge: Hvad siger min egen vurdering og erfaring mig her?
Vi balancerer hele tiden mellem det objektive, det subjektive og det relationelle. Der er noget for både positivisterne, humanisterne og socialkonstruktivisterne. Eller hvordan er det nu det er?
Pointen er ikke at vælge ét perspektiv, der er rigtigt, men at insistere på balancen.
For hvis vi kun handler ud fra ét perspektiv, risikerer vi at forsimple virkeligheden og stå med et mangelfuldt beslutningsgrundlag. Og det er blevet endnu vigtigere end tidligere. Hvorfor?
Jo. For i en verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad bliver en aktør i vores beslutningsprocesser, får DET-perspektivet automatisk mere vægt. AI er eminent til data, mønstre og sandsynligheder. DET-perspektivet får nærmest frit lejde, hvis vi ikke passer på.
Især i en verden, hvor kunstig intelligens bryder ind i samspillet mellem mennesker og maskiner og hurtigt kommer til at favorisere DET-perspektivet, skal vi dælme huske de andre perspektiver. Det gør vi ved at huske vores egen og være nysgerrige på andres intuition, træne vores refleksionsevne og aktivt bringe relationerne i spil, så vi ikke gruppetænker. Ellers risikerer vi at lade det målbare definere det meningsfulde.
JEG–VI–DET er derfor ikke bare en model, men en påmindelse. Den bette tjekliste til teams, når de skal samarbejde om beslutninger og problemløsning. En påmindelse om, at beslutninger ikke bliver bedre af mere data alene, men af bedre balance.
Kilde: Kernekvaliteter og kernekvadranten, Daniel D. Ofman