Om at spise lidt jord hver dag

Min sommerferielæsning i år spændte bredt – og især bogen ”Gopler ældes baglæns” gjorde stort indtryk. Min gymnasietids kemi, fysik og matematik-højniveau-hjerne var begejstret for alt molekylær-lingo, og resten af mig var glad for fortællingerne, der når langt omkring. Her lidt om to af bogens vigtigste begreber og videnskabens vigtigste pointe, når man gerne vil leve længe.

Jeg kan ødelægge den bedste bog i hverdagen.  Jeg læser tre sider. Falder i søvn. 4 sider. Så skal jeg lige ordne noget. 14 sider og glemmer de syv. Så går jeg syv tilbage og læser igen. Det bliver usammenhængende og ikke for godt, uagtet bogens kvalitet. Mon det bare er mig?

Derfor glæder jeg mig også til ferietid, hvor jeg kan nå at læse ordentligt og give bøgerne den tid, de fortjener. I år har jeg med glæde gemt Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv af Nicklas Brendborg, som jeg fik i 40-års-fødselsdags gave (seføli), og Kærlighed af Anders Agger og fotografen Mingo, til min ferie. Jeg kom også gennem romanen Hvad hun klager over, når hun klager over husarbejdet af Heidi Linde. Aggers bog er ret fin og Lindes bog er genialt god, men det er en anden historie. Her lidt tanker efter at have læst den om goplerne – for den satte da lidt tanker i gang og skubbet til forandring.

Hvis du ikke kender bogen, så her lige en kort intro: Gopler ældes baglæns handler om, hvordan vi får et langt og sundt liv. Den unge forsker og molekylærbiologi-studerende, Nicklas Brendborg, fortæller fint, jordnært og perspektiverende om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere. Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem.

 

To hovedbegreber

Det er virkelig en interessant bog (altså ikke ”interessant” på Niels Hausgaard måden, men vaskeægte interessant). Jeg har lært om heldige nøgenrotter, en 400 år gammel haj, en 5000 år gammel børstekoglefyr og gopler der, ja, ældes baglæns. Om hvorfor nogle piller mod sygdomme har farver og en masse om onde og gode celler. Om at man ikke lever længere af kosttilskud med antioxidanter og om gener, man er heldig at have, men at, hvordan, vi lever, betyder mere end gener for længden af vores liv. Jeg har også lært videnskabens svar på, hvorfor mening og relationer er vigtige for at leve længe.

Der er så mange vilde historier og eksperimenter, så det er svært at holde styr på dem og formidle dem videre til andre. Det ville have været en stor hjælp, hvis Brendborg havde lavet en killer opsummering til sidst. Jeg kan hjælpe og konkludere, at to af bogens vigtigste begreber er Autofagi og Hormese. Hovedpointen tager vi om lidt.  

Autofagi beskives som kroppens cellulære skraldemænd, der renser ud i skadelige celler. For at holde dem i gang er det vigtigt, at vi udsætter os selv for udfordringer, stress eller skade, der gør os stærkere, også kaldet Hormese. Netop Hormese-begrebet gjorde indtryk på mig, fordi det både gælder fysisk og mentalt. Eksempler på noget, der er sundt for kroppen, er faste og træning, dog i den rette dosering. Det kan også være små mængder af gift, bakterier eller radioaktive stoffer, som vi udelukkende tænker dårligt om. Der er åbenbart noget om det med, at børn skal have lidt bakterier dagligt.

Forfatteren forklarer behovet for stress med et eksperiment lavet med træer, der bliver stærkere af vind, fordi det presser dem – og (ja) gør dem stærkere.

“Selvom vinden er en af træernes værste fjender, kan de ikke klare sig uden den. Vindens utrættelige trussel gør træerne stærkere og mere modstandsdygtige – uden den bliver de svage. Med andre ord har træerne godt af at blive udsat for modstand. Og det er de ikke de eneste, der her.”

Nicklas Brendborg

Forsker og forfatter

Så når vi pruster under motion og føler os pressede, så kommunikerer kroppen ”du er nødt til at blive stærkere”, og så gør vi det. Vi bliver stærkere. Det gælder også mentalt, men vi ved alle, at vi skal balancere, hvornår stress eller udfordringer brænder os ud eller bygger os op. Og balance er essentielt (det har jeg skrevet noget om i et andet blogindlæg her: Selv en blyant bliver tung).

Grunden til jeg skriver det her er, at hormese fint kan tænkes ind i vores arbejdsliv også, hvor vi også skal skubbes til og udfordres, for at vi bliver stærkere og skarpere. Vi skal træne vores Vagus-nerve, men igen skal det balanceres.       

 

Den vigtigste pointe

Selvom hormese-begrebet er bogens vigtigste begreb for mig, så er bogens vigtigste pointe, at motion er og bliver den vigtigste vej til at forebygge aldring og døden. Men motion er dog (desværre) ingen garanti. Som forfatteren selv skriver: ”Hvis motion var en eller anden form for pille, ville det være verdens bedste medicin.”

Noget jeg vil gøre anderledes eller skal sørge for at blive ved med efter at have læst bogen? Ja. Jeg vil huske mig selv på, at jeg ikke er døden nær, når jeg mærker sult (folk omkring mig er dog i nogen form for fare); jeg vil blive ved med at motionere, og så må jeg hellere blive bedre til at bruge tandtråd. Hvorfor det sidste? Ja, det må du jo selv læse dig til…

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Tænk før-under-efter og træf bedre beslutninger

Beslutningskompetence. Smag på det ord. Smager det af magt? Ja, nemlig. På engelsk hedder det endda decision power. Men at træffe gode beslutninger handler ikke om magt, det handler om helt andre kompetencer. Her får du 8 elementer, der karakteriserer gode beslutninger, hints til det, du skal træne for at blive bedre, og et tip om at tænke i før-under-efter, når du træffer beslutninger.

I en verden præget af VUCA med et C for Complexity, der er bøjet i blinkende neon, er det ikke tilstrækkeligt med ”command and control” ledertypen. Men, at tage beslutninger og finde løsninger på problemer er stadig en lederrolle. Ændringen ligger i, hvordan beslutninger bliver taget, og lederne bliver mere faciliterende for beslutninger, end de bliver beslutningstageren selv.

Kompleksiteten udfordrer vores beslutningskompetence dagligt. Vi tager cirka 35.000 valg hver dag. Alt fra de automatiske, skal-jeg-drikke-kaffe-eller-the, til de mere gennemtænkte og bevidste, skal-vi-gå-ind-på-det-brasilianske-marked. Hvis vi antager, at vi ikke træffer beslutninger i de syv timer, vi sover, så giver det 2.000 beslutninger i timen i vores vågne timer eller én beslutning hver andet sekund. Det er ikke så sært, vi tager fejl i ny og næ, men vi kan mindske fejlraten og unødvendige omveje ved at tage bedre beslutninger. Vi gør det blandt andet ved at øge bevidstheden om, hvad der karakteriserer en god beslutning.

“Vi taler om beslutningskompetence som evnen til at træffe beslutninger – det lugter af bemyndigelse og magt, men de kompetencer, der skal til for at træffe beslutninger, handler modsat om evnen til at distribuere magt, søge indsigt og drive dialog.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

8 ting der karakteriserer en god beslutning

Martin G. Moore, der har skrevet ledelsesbogen No Bulsh!t Leadership beskriver 8 elementer, der karakteriserer gode beslutninger. En god beslutning:

  • er baseret på mange forskellige synspunkter,
  • træffes så tæt på handlingen som muligt,
  • tager fat på årsagen og ikke kun symptomerne,
  • træffes af en person der tager tydeligt ansvar,
  • tager højde for de holistiske konsekvenser af et problem,
  • balancerer kortsigtet og langsigtet værdi,
  • formidles godt til interessenter og
  • er rettidig.

Vi taler om beslutningskompetence som evnen til at træffe beslutninger – det lugter af bemyndigelse og magt, men de kompetencer, der skal til for at træffe beslutninger, handler modsat om evnen til at distribuere magt, om at få indsigt, om at drive dialog, om at bruge forskellighed, om at stille spørgsmål og lytte. Vores evne til at kommunikere er alt afgørende sammen med vores evne til at skabe et trygt rum til at træffe beslutninger, hvor vi sammen kan tale om risici, være nysgerrige og være i tvivl.

Tænk før-under-efter

Jeg har set mange grundige business cases, diskussionsoplæg og andet materiale, der ligger til grund for store beslutninger i internationale virksomheder, men jeg har også set, hvor dårligt det ofte er formidlet. Nogle gange misforstået. Det giver et ringe(re) grundlagt at træffe beslutninger på, fordi dialogen bliver dårligere og øger risikoen for misforståelser. Et godt sted at sætte ind er ved at træne kommunikationskompetencer, der løfter kvaliteten i kommunikationen op til en beslutning, i den dialog beslutningen træffes og efterfølgende, når beslutningen skal kommunikeres til andre og implementeres. Du kan eksempelvis spørge dig selv:

  • Før: Hvilken indsigt (data og perspektiver) skal jeg have for at løfte kvaliteten af min beslutning? Hvem skal jeg inddrage, der har et andet perspektiv end mig?
  • Under: Hvilke personer skal inddrages i at træffe beslutningen, og hvordan laver vi en god ramme for at tage en beslutning (fx tid på dagen, sted og rammesætning)?
  • Efter: Hvem skal kende til beslutningen? Hvad skal forskellige interessenter vide, gøre og føle, for at beslutningen bliver implementeret.

Det er ikke nok, at ledere er gode til at kommunikere, eller kommunikationsafdelingen er awesome, vi skal alle være bedre til at kommunikere, fordi det er i samspillet mellem os, de gode beslutninger træffes.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Hvad har diversitet og kvalitet med hinanden at gøre?

Vi satte diversitet og inklusion på agendaen i vores interne forum af Quality Champions. Hvis man ikke har budget til at hive eksterne talere ind, så må man sno sig. Vi brugte en TED talk som samtale starter  – og det fungerede overraskende godt (siger andre end mig).

Vi ville så gerne have haft Tinna Nielsen med på vores månedlige Quality Champion event, men vi brugte i stedet TED talken herunder til at tale om, hvad diversitet har med kvalitet at gøre.
Langt ude tænker du måske? Det er det ikke for mig. For kvaliteten i vores løsninger og beslutninger i både teams og på organisationsniveau afhænger af, at vi sætter vores forskelligheder og styrker i spil. Hvordan bliver en risk assessment eksempelvis god, hvis vi kun spørger alle dem, som synes og ved det samme som os selv?

Vi skal invitere hinanden ind – især dem som tænker og gør ting anderledes end os selv. Det kræver vi er bevidste om vores bias. Det taler Tina mere om i videoen. Desuden så er hun også rundet af mit yndlings change management framework Switch. Se Tinna – hun er piv sej! (Det var hun også i Horsens sidst jeg hørte hende tale. Det har jeg skrevet om her: Kontrol stavet bagfra er LortNok…og andre guldkorn fra Human Horsens (vagus.nu)))

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Kontekst er King for din kommunikation

Hvis du vil være en bedre kommunikatør, er det naturligt at træne din evne til at snedkerere og levere budskaber, forstå din målgruppe og vælge den rette kanal. Men, vi kommer ikke udenom, at din nysgerrighed på og indsigt i konteksten er altafgørende for, om kommunikationen er en succes.

Der er mange budskaber, der bliver misforstået, fordi de ikke er tilpasset modtagerens virkelighed. Et venlig ment bud om at hjælpe, bliver taget som påtrængende; en velplanlagt fejring virker malplaceret, fordi halvdelen af nabo-teamet lige er blevet afskediget; eller velment feedback til en kollega føles som et angreb på grund af hjemfronts-stress. Det handler ofte on timing.  

Der er ingen tvivl om, at de basale komponenter i kommunikation er det, der gør den største forskel for god kommunikation, men din evne til at tænke afsender, modtager, kanal og budskab kan vise sig værdiløs, hvis du ikke tænker konteksten ind. Og sikke én! For konteksten kan man ikke træne kommunikatører i, den skal de selv fornemme og forstå i det øjeblik, de kommunikerer. Og ikke blot deres egen, men modtagerens kontekst og det, der er på spil for den enkelte.

Du har ikke en chance for at forstå alt, hvad der er på spil hos modtageren, alt hvad der kom forud for din kommunikation, og alt hvad der rumsterer (og forstyrrer) i hovedet på modtaget lige nu. Det er okay. Men du kan gøre et velment forsøg og træne din opmærksomheden på konteksten.

 

Spørg dig til indsigt og byg den ind i din kommunikation

Som en del af din forberedelse, kan du spørge dig selv:

  • Hvad ved modtageren om dette emne? Hvad hørte modtageren sidst?
  • Hvad føler modtageren om dette emne?
  • Hvilke andre ting påvirker situationen? (på individuelt, team og organisationsniveau)

Den faste læser genkender sikkert en flig af mit yndlingsværktøj know/feel/do i spørgsmålene herover (Den er her: En simpel metode der er nem at huske, men let at glemme ). Bare det at spørge dig selv, giver dig perspektiv, men hvis du er meget i tvivl, så spørg andre og eventuelt modtageren selv.

Når du kommunikerer med god intention og udviser en åbenhed overfor andres kontekst på godt og ondt, så kommunikerer du med compassion. Det handler om din evne til at agere sympatisk, altså at du følelsesmæssigt bliver berørt på andres vegne, og empatisk, altså at du sætter dig i andres sted. Herunder evnen til at tilsidesætte egne behov for andres. Det er helt essentielt for tillid i relationer og psykologisk tryghed i team – og for at organisationer flytter sig fremad på en god måde. 

En god og en dårlig nyhed

Din indsigt i konteksten er essentiel, for at din kommunikation bliver en succes. Den dårlige nyhed er, at konteksten er ekstremt kompleks og umulig at træne i en 2 dages workshop eller på en 2 times online træning. Og ikke nok med at her-og-nu-konteksten er kompleks, den ændrer sig også hele tiden. Den gode nyhed er, at du har mulighed for hele tiden at træne din kontekstforståelse i din hverdag. Næste gang du forbereder et møde, en en-til-en snak eller en præsentation, så husk på at Kontekst er King for din kommunikation.

 

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Hvorfor re-framing er genialt og hvor grænsen til manipulation går

Re-framing værktøjet ligger øverst i min kommunikations-værktøjskasse for tiden. Her kan du læse om, hvad det er, og hvordan jeg bruger det – og hvor grænsen går til manipulation.

Når vi arbejder med vores personlige kommunikation, så øver vi os på at bruge kommunikation som et middel til at nå et mål. Vi træner vores evne til at motivere til fremdrift, guide gennem forandring og handle mod resultater. Forandringskommunikationen bygger på indsigt i vores måde at tænke på – og vi bruger kneb fra den værktøjskasse, når vi vil skabe forandring i stor eller lille skala. Vi overbeviser og overtaler.

Manipulerer vi med vores kommunikation? Måske, en smule. Forsøger vi at gøre, så andre ser ting fra andre sider? Ja, bestemt. Er vi med til at bryde fastgjorde tankemønstre og bringe nye perspektiver? Ja da. Inspirerer og sætter vi forskellighed i spil? Ja, også det. Skal vi gøre det med måde? Ja for dælen, og det er her forskellen ligger. Vi skal være bevidste omkring vores intention. Gør du det for fællesskabet bedste? Er du åben for at lytte? God ledelse er ikke at få det på vores måde. Det handler om at lytte og spille alle gode, så vi samme flytter os på en god måde.

Det er netop i definitionen af Manipulation, vi finder grænsen mellem re-framing og manipulation: ”Manipulation er en skjult påvirkning af andres handlemåde. Den manipulerende bearbejder en viden ud fra egen fordel for at skjule den egentlige hensigt med påvirkningen. Karakteristisk for manipulation er således, at der er vigtige forhold, som ikke lægges åbent frem, hvorved en person bliver ført bag lyset.” (kilde) Grov manipulation er uærligt og endda bedrageri. Når vi manipulerer, så skjuler vi hensigten – og den går ikke på den lange bane. Forskellen ligger i intentionen, og der er er tillid på spil.

Tillid til dig som leder handler på det personlige plan om din integritet (gør du, hvad du siger?) og din intention (har du skjulte agendaer?). Hvis du manipulerer hensynsløst og med en intention, der ikke er til fællesskabets bedste, så rammer det tillidskontoen. Men når hensigten med din re-framing ikke er at manipulere, hvad er den så? Lad os først slå fast, hvad re-framing er.

Læs også: Hvis I vil skabe tillid, skal I forstå, hvad det er, og hvordan I skaber den.

 

“Re-framing er en responsiv kommunikationsmetode og er nært beslægtet med aktiv lytning.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Hvad re-framing er, og hvordan du kan bruge det

To re-frame (fra engelsk) er at tale om noget, på en bevidst anderledes måde. Vi kan tale om fejl som ”Noget vi ikke bruger her!” eller ”Fejl lærer vi af”. Vi kan tale om arbejde som et nødvendigt onde, eller et sted, hvor vi udvikler os og har gode kollegaer.

Ved at re-frame sætter en ny samtaleramme. Vi ønsker at bryde tankemønstre og skabe et godt afsæt for dialog. Re-framing er nemlig et værktøj til at facilitere nye samtaler eller tage samtaler i en anden retning – måske endda tilføre en anden energi. Det er et værktøj, som ikke kun handler om at kommunikere, men i høj grad om at lytte.

Det er en responsiv kommunikationsmetode, hvor vi taler om et emne på en anden måde – og den er nært beslægtet med aktiv lytning. Målet er at ændre på vores referenceramme og se ting fra nye vinkler. Vi ønsker at ændre andres perspektiv og perception – der således leder til mere konstruktiv handling. Sat lidt på spidsen, så re-framer vi især for at gå fra destruktiv interaktion til at være konstruktive sammen. Her lidt eksempler:

  • I diskuterer i et team og kører fast i et gammelt mønster omkring ”vi kan ikke nå alt det der, vi mangler både tid og resurser”. Du stopper diskussionen og siger, ”Jeg hører jeres bekymring og anerkender, at vi ikke kan lave en perfekt løsning inden for den ønskede tidsramme, men lad os i stedet tale om, hvad vi rent faktisk kan nå på en måned?”
  • I taler om, hvor irriterende det er, de altid leverer dårlig kvalitet i den anden afdeling – og hvordan det påvirker jer. I stedet for at køre i hak over, hvad de andre laver, som påvirker kvaliteten, så siger du: ”Jeg hører jer, men lad os snakke om det, vi kan påvirke i vores team – hvad kan vi gøre, for at kvaliteten bliver bedre? Hvad er i vores hænder?”
  • I en situation, hvor du tænker dårligt om en kvindelig topchef, kan du spørge dig selv: ”Ville jeg tænke det samme, hvis hun var en mand?” Flip-spørgsmål skubber til egne bias og til graden af inklusion. 

Det kan også være relateret til opfattelsen af et ord. Eksempelvis:

  • Vi starter med at tale om fejl som en mulighed for læring – i stedet for noget skamfuldt og forbudt.
  • Vi taler om gulerødder som en snack i stedet for en grønsag.
  • Vi taler om Albanien som en smuk rejsedestination i stedet for Europas fattigste land.
  • Vi taler om diversitet som at sætte forskellighed i spil i stedet for et spørgsmål om køn.

Hvordan vi taler om ting påvirker vores egen og andres perspektiv. Det kan være på organisationsniveau vi har fået framet noget forkert, så opfattelsen er dårlig for fremdriften og trivslen – og det kan påvirke vores kultur. Det kan være ord som innovation, en holdning til travlhed eller kvalitet. Eksempelvis arbejder jeg med at re-frame kvalitet fra at handle om omkostninger til at handle om kundeværdi; og fra at handle om produkter til at handle om alt, hvad vi gør. Hvordan vi taler om ting betyder noget for sprog skaber virkelighed. Og jeg gør det med den bedste intention.

Så, har du gode intentioner, så brug re-framing til at skabe et nyt fællessprog og sætte forskellighed i spil. Det er godt for fællesskabet.  

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

5 tips til at spille din introverte kollega bedre

Indsigten i egne og kollegaers præferencer både som primært introvert eller ekstrovert er vigtig for at spille hinanden gode i teamet. Vi skal anerkende hinandens styrker – især dem som, bogstaveligt talt, ikke er udtalte.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg let glemmer, at alle ikke er lige så ekstroverte, som jeg selv er. Jeg er blevet bedre med årene og kan se at nogle af mine bedste samarbejdsrelationer og resultater har være i teams med introverte kollegaer.

For nyligt læste jeg denne lidt ældre kronik Det er blevet in at være ekstrovert efter at have hørt den ene af skribenterne Martin Broberg, Kommunikationsdirektør, Orifarm Group og erklæret introvert, i podcasten Arbejdslyst hele livet: Giv introverte plads, og få 30% bedre beslutninger.  

Denne grundlæggende forskel på, hvor vi henter energi, og hvordan vi arbejder bedst, er så vigtig at tænke ind i teams og et oplagt sted at starte, når vi skal højne diversiteten. Brobjerg gør i artiklen op med det konstante ønske om at vi skal ”ud af comfort-zonen”, som for især introverte kan føles som et overgreb og er i konflikt med høj grad af psykologisk tryghed. Her uddrag fra artiklen:

”For de fleste introverte gælder det, at de henter deres bedste ideer, deres største inspiration i den indre tankeverden, i den dybe samtale. Jo længere introverte tvinges ud af comfort zonen, desto længere væk fra deres overskud og energi kommer de. Modsat de ekstroverte, der henter store mængder energi ud af sociale sammenhænge og gruppearbejde. Når introverte til gengæld får lov at blive i deres rette element, i den observerende rolle eller den intime gruppe – ja, i deres comfort zone – har de ofte meget mere at byde ind med.”

Bevidsthed og indsigt i egne og kollegaers præferencer samt modet til at sige højt, hvad du selv foretrækker, er en start – for hvis dine kollegaer ikke ved det, hvordan skal de så tage hensyn? Det usagte kan være kilde til misforståelser og give knas i samarbejdsrelationerne, fordi stilhed kan tolkes som uvidenhed, eftertænksomhed ses som manglende engagement, og fravalg af sociale arrangementer opfattes som et fravalg af fællesskabet.  

Det er let de introverte, der bliver glemt og klemt (undskyld, på vegne af os ekstroverte!), så her 5 forslag til, hvad vi kan gøre for at spille vores introverte kollegaer bedre:

  1. Døm dem ikke som inkompetente og uengagerede, fordi de ikke blander sig i teamsnakken på mødet. Tænk dem som lyttende, eftertænksomme og grundige.
  2. Inviter dem ind i samtaler ved at spørge om deres holdning og input.
  3. Giv tid til at tænke og svare (…og ja, det betyder at du ikke skal tale imens.)
  4. Tillad tænke-tid inden plenum snakke. (Fx ”Brug lige fem minutter på at tænke over, hvordan vi løser det her problem, og så taler vi om det sammen bagefter.”)
  5. Forbered dem på, hvad der skal ske. (Fx ”På afdelingsmødet på tirsdag skal vi tale om vores mødestruktur, det må du gerne tænke lidt over inden, så du kan byde ind.”)

Nu bliver det ret karikeret (…og hvis de introverte er uenige, så sig lige til.) I virkeligheden har vi alle lidt af begge dele, men ofte en foretrukken. Vi kan tillære og tilpasse vores stil. Begge typer har styrker – og det skal vi sætte i spil.

De introverte kan noget, som vi skal sætte meget mere pris på i vores teams og organisationer. Det gælder i dagligdagen, når vi forfremmer, og når vi rekrutterer. De introverte har ofte en grundighed, observationsevne, ro, spørgeevne og eftertænksomhed, som de fleste ekstroverte kan lære af. Vi skal reframe ordet introvert, så det bliver nøjagtig lige så positivt-ladet som ordet ekstrovert, for ligesom at sensitive mennesker er sansestærke, så har introverte fine træk, som vi ekstroverte kan lære af.

 

Den ekstroverte kollega

  • Er udadvendt og henter energi ved at tale med andre mennesker.
  • Taler typisk meget, kan virke spontan og svarer lynhurtigt på spørgsmål.
  • Er god til at arbejde i teams.
  • Kan føle sig ensom ved at arbejde alene.
  • Elsker det udadvendte job med masser af menneskekontakt.

Den introverte kollega

  • Overvejer tingene en ekstra gang før de siger noget.
  • Har typisk få men meget nære venner.
  • Har det bedst med at arbejde alene.
  • Elsker at fordybe sig i opgaven.
  • Kan godt arbejde i en udadvendt funktion, men det kræver meget energi. Har de været sammen med mange mennesker, har de brug for at få ladet batterierne op.

Kilde: Randstad.dk.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00