Vi satte diversitet og inklusion på agendaen i vores interne forum af Quality Champions. Hvis man ikke har budget til at hive eksterne talere ind, så må man sno sig. Vi brugte en TED talk som samtale starter – og det fungerede overraskende godt (siger andre end mig).
Vi ville så gerne have haft Tinna Nielsen med på vores månedlige Quality Champion event, men vi brugte i stedet TED talken herunder til at tale om, hvad diversitet har med kvalitet at gøre.
Langt ude tænker du måske? Det er det ikke for mig. For kvaliteten i vores løsninger og beslutninger i både teams og på organisationsniveau afhænger af, at vi sætter vores forskelligheder og styrker i spil. Hvordan bliver en risk assessment eksempelvis god, hvis vi kun spørger alle dem, som synes og ved det samme som os selv?
Vi skal invitere hinanden ind – især dem som tænker og gør ting anderledes end os selv. Det kræver vi er bevidste om vores bias. Det taler Tina mere om i videoen. Desuden så er hun også rundet af mit yndlings change management framework Switch. Se Tinna – hun er piv sej! (Det var hun også i Horsens sidst jeg hørte hende tale. Det har jeg skrevet om her: Kontrol stavet bagfra er LortNok…og andre guldkorn fra Human Horsens (vagus.nu)))
Find inspiration i bogen
Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.
Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.