Her kommer den korte version af min tilgang til forandringsledelse, uddybende kommunikationstips og muligheden for at få en længere version tilsendt gratis.

Forståelsen for, hvordan vi mennesker agerer i forskellige situationer, er fundamental for min tilgang til forandringsledelse. Den bygger på brødrene Heaths Switch-framework (som jeg er pjattet med). Forandringsledelse handler om mennesker, og vi skal derfor huske på det, vi ved om menneskets instinktive behov for at passe ind i fællesskabet, hjernens ubevidste og bevidste måde at træffe valg på, samt vores følelsesregulerende systemer.

Tilgangen her er bygget op om 3 ting: Elefanten, som repræsenterer menneskets emotionelle side, Rytteren, der repræsenterer menneskets rationelle side samt Vejen, der har retning mod det nye og er relateret til situationen.

I min bog Lad os alle lede får du en grundigere gennemgang. Her tager vi den korte version – og jeg kan allerede sige nu, at det vigtigste at huske på er, at når rytteren og elefanten er uenige, så vinder elefanten. Hver gang.

 

Kort fortalt: Skab små og store forandringer

For at skabe forandring skal nogen ændre adfærd. Ikke organisationer, men individer. Det kræver indsigt i situationer, involvering i løsninger og fremdrift. Vi har alle en emotionel Elefant-side og en rationel Rytter-side. Du skal kommunikere til og med begge sider. Du skal rydde de forhindringer væk, der måtte komme i vejen, for at sikre fremdrift. Kort sagt, så skal du gøre 3 ting:

 

Vis den rationelle rytter vej

  • Peg mod destinationen. Forandring er lettest, når du ved, hvor du skal hen og synes, at det er besværet værd.
  • Kig efter succeserne. Undersøg, hvor vi lykkes og klon det.
  • Skitser de kritiske handlinger. Lad være med at tænke stort, tænk i konkret adfærd.

Motiver den emotionelle elefant

  • Find følelsen. Viden og kompetencer er ikke altid grund nok til at ændre adfærd. Få mennesker til at føle noget, hvis du vil flytte på dem.
  • Skrump forandringen. Bryd forandringen op i mindre bidder, indtil den ikke længere skræmmer elefanten.
  • Udvikl menneskene. Dyrk identitetsfølelsen og gør så alle føler, de kan beherske det nye.

Gør vejen mod det nye nem

  • Påvirk miljøet. Når situationen ændrer sig, ændrer vi lettere adfærd. Så lav ændringer der.
  • Byg vaner. Når adfærd bliver udført med system 2, er den næste ”gratis” og kræver ikke noget af Rytteren. Undersøg måder, der understøtter nye vaner og ønsket adfærd.
  • Få ønsket adfærd til at smitte. Hjælp adfærd med at sprede sig. Fokusér på de grønne popcorn.

Kommunikerer til rytteren og elefanten – og gør vejen nemmere

Sådan kommunikerer du til rytteren:

  • Kommuniker tydelig retning (hvad og hvorhen).
  • Skab mening omkring, hvorfor forandringen er vigtig (hvorfor).
  • Italesæt det, der virker, og gør mere af det.
  • Giv tydelige adfærdsanvisninger tilpasset målgruppen.

 

Sådan kommunikerer du til elefanten:

  • Kommuniker med fokus på følelsen hos modtageren.
  • Planlæg læring og udvikling på en måde, hvor alle føler sig kompetente til at flytte sig.
  • Kommuniker delmål (det kan elefanten bedst overskue).
  • Sørg for umiddelbar gevinst ved små ændringer og kommunikér dem støttende, rosende og anerkendende.

Gør vejen nem med adfærdsdesign

Mange af de problemer, vi anser som menneskeskabte, er blot situationelle problemer. Hvis vi kan ændre på situationen, inklusive miljøet, vi befinder os i, så kan vi ofte skubbe til menneskenes adfærd. Det handler i høj grad om indsigt.

Hvis en kollega ikke sorterer affald korrekt, kan det være fordi skraldespanden til genbrugspapir står for langt væk. Du gør vejen nem ved at påvirke miljøet, bygge vaner og skabe adfærd, der smitter. Her skal du trække adfærdsdesign op ad værktøjskassen. (Det tager vi lige i et andet blog-indlæg.) 

…Og den længere version. Få kapitel 6 om forandringsledelse gratis

Kapitel 6 giver et kort teoretisk tilbageblik på forandringsledelse og tre af mine personlige kæpheste, som omhandler indsigt, involvering og popcorn. Du bliver præsenteret for seks anvendelige adfærdsprincipper og en pragmatisk tilgang til forandring med en elefant i hovedrollen. Vi supplerer brillerne, du skal betragte forandringer igennem, med en struktureret, skalerbar metode til værktøjskassen, du kan hanke op i, uanset om du står over for en vi-skal-bytte-kontorpladser-forandring, en vi-skal-højne-sikkerheden-i-produktionen-forandring eller en vi-skal-skifte-strategisk-retning-forandring. Skriv til mig på sarah@vagus.nu, så sender jeg dig det.

 

Du kan også få første kapitel af Switch-bogen gratis her. Switch – Heath Brothers Heath Brothers

Herunder 2-minutters-video-versionen:

 

Find inspiration i bogen

 

Bogen Lad os alle lede giver et bud på, hvordan organisationer bliver stærkere ved at træne individets evne til at kommunikere. Det handler om at skabe en stærk organisationsnerve, der er den interne kommunikationskultur.

Bogen er teoretisk funderet men praktisk anvendelig og skrevet til dig, der er leder af titel eller hjerte - og vil være med til at skabe bedre organisationer.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

DKK 249,00