Kontrol-guldkornet kom fra Tor Nørretranders, der var én blandt mange fine talere på konferencen Human Horsens, der satte fokus på bedre balance i arbejdslivet, bedre mental trivsel og stærkere fællesskaber. Og sikke en dag!

Under de tre overskrifter: Fremtidens arbejdskultur, Fremtidens Trivsel & Sind og Fremtidens Fællesskaber hørte jeg ikke alle oplægsholdere, men kom forbi Anne Skare, Anders Fogh Jensen, Tinna C. Nissen, Morten Albæk og CEO-jam med Johannes Saugbjerg fra Vola og Troels Riisbrich Underlien fra Vertica.

Valg giver fravalg og min FOMO var aktiveret i starten af dagen, men jeg følte mig på ingen måde snydt, da dagen var omme. Her udvalgte key take-aways fra tre sessioner, en Indra Rios-More sang, der sluttede min dag, og en kærlighedserklæring til en yndlingstaler.

 

Anne Skare – Mere vs. bedre

På sin bramfrie og lårklaskende sjove måde delte Anne Skare ud af håb for fremtiden, hvor vi skal have bedre ikke mere, og satte fokus på det, vi skal omfavne, være bevidste om og blive bedre til, for at forstå og bestå fremtiden sammen. Og netop SAMMEN er kodeordet. Anne hylder fællesskabet og det uperfekte og vil fremelske vores evne til at bruge det magiske ord Nå! (på det pyt-og-nysgerrige-måde, ikke den fordømmende-og-opgivende-måde).

Hun siger, at vi er godt på vej og i bund og grund er bestået, og minder os om at stress ikke er sårbarhed, men vores grænse. Hun hylder de sensitive mennesker, fordi de er sansestærke og udråber ensartethed til et problem. Game changeren til at vi lykkes er menneskelig connectivity, der handler om udvekslingen af energi og følelser (på godt og ondt), samt vores evne til empati. De følelser vi går rundt med, er nemlig ikke bare vores egne, og det må vi ikke glemme.     

Hun vil lave et spil, hvor alle vinder, og vil skifte selvhjælpsbøgerne ud med flerhjælpsbøger. Det lyder lidt uoverskueligt, men som Anne siger: 

“Hvis du føler dig som en klump ubagt dej,
så er du godt på vej.”

Anne Skare Nielsen

Futurist, universalfuturist.dk (foto herfra)

Tak for denne dag, Anne, og for at introducere mig til begreber som Tabutrold og Fremtidsbuddy i din bog: Fremtidssans. Jeg har været pjattet med Anne som formidler, siden jeg var ved at falde af min cykel af hendes bib-bib-joke i denne video (den kommer ca 17 minutter inde). Den er nok mest funny (because it’s true) for kvinder.

Tinna C. Nilsen – Inkluderende fællesskaber

Tinna C. Nissen holdt oplæg omkring inkluderende fællesskaber – og hvordan vi adfærdsdesigner os til diversitet. Hun viste blandt andet denne video om den pentatoniske skala:

 

Pointen er, at vi har den gode adfærd i os – vi skal bare guides, så valg ikke paralyserer os. Og så skal vi være bevidste om alle de bias vi har, der eksempelvis gør, vi vælger lighed over ”det rigtige”, fordi vores stammementalitet trumfer. Undersøgelser viser at cirka 75% af os tilpasser vores valg efter flertallets. Et andet studie, hvor man scanner hjerner, viser, at når vi går mod flokken med en anden mening, så aktiveres det sted i hjernen, hvor angsten bor.

Hun gav fine fifs til at vende barrierer om stammementalitet og mønstre til styrker, ved at være bevidste og observante. For eksempel ved at anvende flip-spørgsmål, så som: ”Ville jeg mene det samme om hendes adfærd/holdning, hvis hun var en mand?”

Hendes vigtigste pointe var, at vi ikke kan vide, ville, tænke og tale os til inkluderende fællesskaber – vi skal handle. Jeg er enig, dog mener jeg også, at vi til en start skal re-frame ordet diversitet, som lidt for ofte bliver en snak om mand vs. kvinde. Diversitet er i mindset, erfaring, tilgang til opgaver, grundforståelse, viden, kompetencer og meget andet. 

Troels Riisbrich Underlien fra Vertica og Johannes Saugbjerg fra Vola

Tredje highlight var at høre, hvordan Vola og Vertica på hver sin måde har opbygget en organisation med medarbejderen i centrum og et fladt hierarki. Vertica følger Laloux’s Teal-principper, og er opbygget organisatorisk omkring selvledende teams, faggrupper og helheden. Det har krævet motivation for det tværgående, kompetencer indenfor konflikthåndtering, en ydmyg tilgang til ledelse og meget andet at nå dertil. Godt gået, siger jeg bare!

Fælles for begge virksomheder er en mere faciliterende end anvisende ledelsesstil. Johannes sagde så fint, at problemer kræver løsninger og dilemmaer kræver valg. Det er de løsninger og valg, vi løser bedst i det flade hierarki – sammen.

Det er inspirerende at høre, hvor langt de er med nye organisationsformer (som jeg jo tror meget på, hvis nogen skulle være i tvivl) – og dejligt blot at få bekræftet, at individers evne til at indgå i relationer og kommunikere er nøglen til at lykkes. 

 

Apropos sang

Min dag sluttede med skønne kollegaer på Cafe Støj i Aarhus til koncert med Indra Rios-More, der sang ”Give it your best”, hvor teksten blandt andet lyder ”I’m not giving up, just taking a rest […] Life is about just giving your best. And you will be fine.”  Den opsummerer så fint kernebudskabet for denne herlige regnvejrsdag i november, der både var utroligt velorganiseret, energigivende og håbefuld. Så fint, at der løb en lille taknemmelighedståre ned ad min kind, da jeg cyklede mod Egå lidt i elleve.

 

RABATKODE:

Brug koden HumanHorsens og få 20 procent rabat på Lad os alle lede her på siden frem til 12.12.21. 

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00