Vælg en side

5 tips til at spille din introverte kollega bedre

af | 29. dec 2021

Indsigten i egne og kollegaers præferencer både som primært introvert eller ekstrovert er vigtig for at spille hinanden gode i teamet. Vi skal anerkende hinandens styrker – især dem som, bogstaveligt talt, ikke er udtalte.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg let glemmer, at alle ikke er lige så ekstroverte, som jeg selv er. Jeg er blevet bedre med årene og kan se at nogle af mine bedste samarbejdsrelationer og resultater har være i teams med introverte kollegaer.

For nyligt læste jeg denne lidt ældre kronik Det er blevet in at være ekstrovert efter at have hørt den ene af skribenterne Martin Broberg, Kommunikationsdirektør, Orifarm Group og erklæret introvert, i podcasten Arbejdslyst hele livet: Giv introverte plads, og få 30% bedre beslutninger.  

Denne grundlæggende forskel på, hvor vi henter energi, og hvordan vi arbejder bedst, er så vigtig at tænke ind i teams og et oplagt sted at starte, når vi skal højne diversiteten. Brobjerg gør i artiklen op med det konstante ønske om at vi skal ”ud af comfort-zonen”, som for især introverte kan føles som et overgreb og er i konflikt med høj grad af psykologisk tryghed. Her uddrag fra artiklen:

”For de fleste introverte gælder det, at de henter deres bedste ideer, deres største inspiration i den indre tankeverden, i den dybe samtale. Jo længere introverte tvinges ud af comfort zonen, desto længere væk fra deres overskud og energi kommer de. Modsat de ekstroverte, der henter store mængder energi ud af sociale sammenhænge og gruppearbejde. Når introverte til gengæld får lov at blive i deres rette element, i den observerende rolle eller den intime gruppe – ja, i deres comfort zone – har de ofte meget mere at byde ind med.”

Bevidsthed og indsigt i egne og kollegaers præferencer samt modet til at sige højt, hvad du selv foretrækker, er en start – for hvis dine kollegaer ikke ved det, hvordan skal de så tage hensyn? Det usagte kan være kilde til misforståelser og give knas i samarbejdsrelationerne, fordi stilhed kan tolkes som uvidenhed, eftertænksomhed ses som manglende engagement, og fravalg af sociale arrangementer opfattes som et fravalg af fællesskabet.  

Det er let de introverte, der bliver glemt og klemt (undskyld, på vegne af os ekstroverte!), så her 5 forslag til, hvad vi kan gøre for at spille vores introverte kollegaer bedre:

  1. Døm dem ikke som inkompetente og uengagerede, fordi de ikke blander sig i teamsnakken på mødet. Tænk dem som lyttende, eftertænksomme og grundige.
  2. Inviter dem ind i samtaler ved at spørge om deres holdning og input.
  3. Giv tid til at tænke og svare (…og ja, det betyder at du ikke skal tale imens.)
  4. Tillad tænke-tid inden plenum snakke. (Fx ”Brug lige fem minutter på at tænke over, hvordan vi løser det her problem, og så taler vi om det sammen bagefter.”)
  5. Forbered dem på, hvad der skal ske. (Fx ”På afdelingsmødet på tirsdag skal vi tale om vores mødestruktur, det må du gerne tænke lidt over inden, så du kan byde ind.”)

Nu bliver det ret karikeret (…og hvis de introverte er uenige, så sig lige til.) I virkeligheden har vi alle lidt af begge dele, men ofte en foretrukken. Vi kan tillære og tilpasse vores stil. Begge typer har styrker – og det skal vi sætte i spil.

De introverte kan noget, som vi skal sætte meget mere pris på i vores teams og organisationer. Det gælder i dagligdagen, når vi forfremmer, og når vi rekrutterer. De introverte har ofte en grundighed, observationsevne, ro, spørgeevne og eftertænksomhed, som de fleste ekstroverte kan lære af. Vi skal reframe ordet introvert, så det bliver nøjagtig lige så positivt-ladet som ordet ekstrovert, for ligesom at sensitive mennesker er sansestærke, så har introverte fine træk, som vi ekstroverte kan lære af.

 

Den ekstroverte kollega

  • Er udadvendt og henter energi ved at tale med andre mennesker.
  • Taler typisk meget, kan virke spontan og svarer lynhurtigt på spørgsmål.
  • Er god til at arbejde i teams.
  • Kan føle sig ensom ved at arbejde alene.
  • Elsker det udadvendte job med masser af menneskekontakt.

Den introverte kollega

  • Overvejer tingene en ekstra gang før de siger noget.
  • Har typisk få men meget nære venner.
  • Har det bedst med at arbejde alene.
  • Elsker at fordybe sig i opgaven.
  • Kan godt arbejde i en udadvendt funktion, men det kræver meget energi. Har de været sammen med mange mennesker, har de brug for at få ladet batterierne op.

Kilde: Randstad.dk.

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00

Kontrol stavet bagfra er LortNok…og andre guldkorn fra Human Horsens

af | 13. nov 2021

Kontrol-guldkornet kom fra Tor Nørretranders, der var én blandt mange fine talere på konferencen Human Horsens, der satte fokus på bedre balance i arbejdslivet, bedre mental trivsel og stærkere fællesskaber. Og sikke en dag!

Under de tre overskrifter: Fremtidens arbejdskultur, Fremtidens Trivsel & Sind og Fremtidens Fællesskaber hørte jeg ikke alle oplægsholdere, men kom forbi Anne Skare, Anders Fogh Jensen, Tinna C. Nissen, Morten Albæk og CEO-jam med Johannes Saugbjerg fra Vola og Troels Riisbrich Underlien fra Vertica.

Valg giver fravalg og min FOMO var aktiveret i starten af dagen, men jeg følte mig på ingen måde snydt, da dagen var omme. Her udvalgte key take-aways fra tre sessioner, en Indra Rios-More sang, der sluttede min dag, og en kærlighedserklæring til en yndlingstaler.

 

Anne Skare – Mere vs. bedre

På sin bramfrie og lårklaskende sjove måde delte Anne Skare ud af håb for fremtiden, hvor vi skal have bedre ikke mere, og satte fokus på det, vi skal omfavne, være bevidste om og blive bedre til, for at forstå og bestå fremtiden sammen. Og netop SAMMEN er kodeordet. Anne hylder fællesskabet og det uperfekte og vil fremelske vores evne til at bruge det magiske ord Nå! (på det pyt-og-nysgerrige-måde, ikke den fordømmende-og-opgivende-måde).

Hun siger, at vi er godt på vej og i bund og grund er bestået, og minder os om at stress ikke er sårbarhed, men vores grænse. Hun hylder de sensitive mennesker, fordi de er sansestærke og udråber ensartethed til et problem. Game changeren til at vi lykkes er menneskelig connectivity, der handler om udvekslingen af energi og følelser (på godt og ondt), samt vores evne til empati. De følelser vi går rundt med, er nemlig ikke bare vores egne, og det må vi ikke glemme.     

Hun vil lave et spil, hvor alle vinder, og vil skifte selvhjælpsbøgerne ud med flerhjælpsbøger. Det lyder lidt uoverskueligt, men som Anne siger: 

“Hvis du føler dig som en klump ubagt dej,
så er du godt på vej.”

Anne Skare Nielsen

Futurist, universalfuturist.dk (foto herfra)

Tak for denne dag, Anne, og for at introducere mig til begreber som Tabutrold og Fremtidsbuddy i din bog: Fremtidssans. Jeg har været pjattet med Anne som formidler, siden jeg var ved at falde af min cykel af hendes bib-bib-joke i denne video (den kommer ca 17 minutter inde). Den er nok mest funny (because it’s true) for kvinder.

Læs mere i bogen Fremtidssans

Tinna C. Nilsen – Inkluderende fællesskaber

Tinna C. Nissen holdt oplæg omkring inkluderende fællesskaber – og hvordan vi adfærdsdesigner os til diversitet. Hun viste blandt andet denne video om den pentatoniske skala:

 

Pointen er, at vi har den gode adfærd i os – vi skal bare guides, så valg ikke paralyserer os. Og så skal vi være bevidste om alle de bias vi har, der eksempelvis gør, vi vælger lighed over ”det rigtige”, fordi vores stammementalitet trumfer. Undersøgelser viser at cirka 75% af os tilpasser vores valg efter flertallets. Et andet studie, hvor man scanner hjerner, viser, at når vi går mod flokken med en anden mening, så aktiveres det sted i hjernen, hvor angsten bor.

Hun gav fine fifs til at vende barrierer om stammementalitet og mønstre til styrker, ved at være bevidste og observante. For eksempel ved at anvende flip-spørgsmål, så som: ”Ville jeg mene det samme om hendes adfærd/holdning, hvis hun var en mand?”

Hendes vigtigste pointe var, at vi ikke kan vide, ville, tænke og tale os til inkluderende fællesskaber – vi skal handle. Jeg er enig, dog mener jeg også, at vi til en start skal re-frame ordet diversitet, som lidt for ofte bliver en snak om mand vs. kvinde. Diversitet er i mindset, erfaring, tilgang til opgaver, grundforståelse, viden, kompetencer og meget andet. 

Læs mere: INCLUSION NUDGES INIATIVE GLOBAL NON-PROFIT
Læs mere: Move The Elephant – For Inclusiveness

Troels Riisbrich Underlien fra Vertica og Johannes Saugbjerg fra Vola

Tredje highlight var at høre, hvordan Vola og Vertica på hver sin måde har opbygget en organisation med medarbejderen i centrum og et fladt hierarki. Vertica følger Laloux’s Teal-principper, og er opbygget organisatorisk omkring selvledende teams, faggrupper og helheden. Det har krævet motivation for det tværgående, kompetencer indenfor konflikthåndtering, en ydmyg tilgang til ledelse og meget andet at nå dertil. Godt gået, siger jeg bare!

Fælles for begge virksomheder er en mere faciliterende end anvisende ledelsesstil. Johannes sagde så fint, at problemer kræver løsninger og dilemmaer kræver valg. Det er de løsninger og valg, vi løser bedst i det flade hierarki – sammen.

Det er inspirerende at høre, hvor langt de er med nye organisationsformer (som jeg jo tror meget på, hvis nogen skulle være i tvivl) – og dejligt blot at få bekræftet, at individers evne til at indgå i relationer og kommunikere er nøglen til at lykkes. 

Troels Riisbrich Underlien har startet nyt firma sammen med Ane Stürup. Klik og følg med her.

 

Apropos sang

Min dag sluttede med skønne kollegaer på Cafe Støj i Aarhus til koncert med Indra Rios-More, der sang ”Give it your best”, hvor teksten blandt andet lyder ”I’m not giving up, just taking a rest […] Life is about just giving your best. And you will be fine.”  Den opsummerer så fint kernebudskabet for denne herlige regnvejrsdag i november, der både var utroligt velorganiseret, energigivende og håbefuld. Så fint, at der løb en lille taknemmelighedståre ned ad min kind, da jeg cyklede mod Egå lidt i elleve.

 

RABATKODE:

Brug koden HumanHorsens og få 20 procent rabat på Lad os alle lede her på siden frem til 12.12.21. 

Køb bogen her

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00

Selv en blyant bliver tung

af | 10. okt 2021

Sådan en ombygning, flytning, boglancering og almindelig arbejdstravlhed har presset mig på den seneste – og jeg har forsøgt at minde mig selv om, at balance er nøglen til et god liv. Her et par ord om balance som begreb og som en følelse.

Balance bliver brugt om virksomheders økonomi og om markeders udbud og efterspørgsel. Det er et simpelt regnestykke for noget umådelig komplekst. På individuelt plan er balance også komplekst, omend et nøglebegreb og følelse, der kun bliver vigtigere med tiden. Eksempelvis balance i vores følelsesregulerende systemer (trusselssystemet, motivationssystemet og det beroligende system) samt vores dertilhørende indre kemi, hvor Oxytocin, Dopamin, Kortisol påvirker vores mentale tilstand og vores adfærd.

Ingen af systemerne eller hormonerne er dårlige. Vi har brug for dem alle for at overleve, men vi har brug for balance i de følelsesregulerende systemer for at have det godt. Et overaktivt trussel- eller motivationssystem i en lang periode kan føre til stress og svække vores evne til at slappe af og vise omsorg. Hjerner i følelsesmæssig ubalance skaber uhensigtsmæssig adfærd i pressede situationer.  Når vi mentalt er i ubalance, mister vi vores evne til at fokusere, reflektere, tænke kreativt og til bare at være, uden at gøre.

Men balance er mange ting. At være i balance er en kæmpe styrke – også når vi taler om medarbejdere i organisationer. Balance i krop og sind. Balance i tanker, følelser og nervesystem. Balance, der skaber refleksive mennesker, der mærker og kender sig selv. Mennesker, der er til stede i nuet og bevidste om, hvordan vi bruger vores mentale og fysiske kapacitet. Balance mellem alverdens modvægte: Frygt og tryghed. Snickers og spinat. Kaos og orden. Lys og mørke. Kulhydrater og proteiner. Humanisme og naturvidenskab. Stilhed og larm. Hvile og aktivitet. Alene og sammen. Arbejde og fritid. Ude og inde. Ris og ros. Feminin og maskulin. Selv en blyant bliver tung, hvis du holder den i udstrakt arm længe nok.

I den kinesiske filosofi minder yin og yang os om, hvad, der ved første øjekast måtte synes som modsætninger, i virkeligheden er komplementære kræfter, der er indbyrdes forbundne og afhængige. Vi har brug for livets modsætninger for at trives, og fremtidens organisationer skal skabe rammer som rummer menneskets behov for dualisme. I dagligdagen i organisationen er det balancen mellem fuld fart frem og tænkepauser. Det sikre og det usikre valg. Kvalitet og kvantitet. Menneske og maskine. Tillid og kontrol. Det velkendte og det nye.

Den vigtigste balance at skabe er den psykiske følelse af at være tryg. Følelsen af tryg og utryg er den mest fundamentale for vores psykiske trivsel (det siger Chris MacDonald også i denne podcast om…ja, balance) Nøglen til balance i dit liv – med Chris MacDonald | Morten Münster (mortenmunster.com)

Organisationer skal og kan hjælper med at skabe bæredygtige rammer, der fordrer den nødvendige balance, der ikke afsporer os som individer. I min bog, Lad os alle lede, giver jeg et bud på, hvordan vi skaber bedre rammer. Til en start skal vi tale om, når vi er ude af balance – for ellers kan vi ikke hjælpe hinanden. Det handler nemlig om at sætte og mærke grænser – og grænser er individuelle.

 

Og et skamfuldt P.S.

Sidste uge skældte jeg at voksent menneske ud, vrælede over verdens mindste fejl, og kastede en lampe så hårdt i en container, at den gik (overraskende meget) i stykker. Det er mig, når jeg er ude af balance. Det er hverken særlig kønt at se på og virkelig hårdt at være i. Faktisk ret skamfuldt også. Heldigvis, så er jeg blevet mere bevidst om at komme tilbage i balance efter en periode med for meget belastning. Så når jeg skriver dette – så er det på ingen måde fordi, jeg har knækket koden, men jeg arbejder på sagen.

 

Læs mere om organisationsnerven - som også skal være i balance

Læs mere

Jeg må hellere få skrevet noget om ubalancerede hjerner, indtil da, kan du læse med i bogen Hjernen på overarbejde eller i podcasten af samme navn, hvis det interesserer dig.

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00

Bliv bedre til konflikter – eller måske nærmere: at lede diversitet

af | 11. jul 2021

Sunde konflikter er gode for teams. Desværre forringer konflikter ofte samarbejde, giver abrupte processer og slår skår i arbejdsglæden. Konflikter vil altid være der, små eller store, men vi kan blive bedre til at undgå dem, løse dem og får det bedste ud af dem, når de opstår. Måske det starter med at redefinere, hvad en konflikt er.

Konflikter. Eller skal vi ikke kalde dem ledelse af diversitet, for er det egentlig ikke det, det er? Ordet konflikt er meget konfrontatorisk eller endda krigerisk, men når vi arbejder med organisationer, skal vi tænke konflikter langt mere positivt.

Sunde konflikter er nemlig en del af gode team, fordi de bringer diversitet frem i diskussioner og løsninger. Især Lencioni sætter fokus på, hvordan sunde eller konstruktive konflikter definerer et godt team. Her mener han konflikter bredere som interessante, relevante diskussioner med godt udfald.

En stærk organisationsnerve er et godt udgangspunkt for at løse konflikter. For når individer trives, og kulturen er karakteriseret ved psykologisk tryghed og compassion, så opdager og løser vi hurtigere konflikter og fanger misforståelser, inden de udvikler sig. Uanset graden af nervestyrke, så er det altid en fordel at tage konflikter i opløbet. Som med så meget andet, så er relationen og vores evne til hver især at kommunikere afgørende for om konflikter går i knude eller forbliver konstruktive. Her kommer lidt metoder til bedre kommunikation før, under og efter konflikter.

 

Undgå misforståelser

Konflikter bunder ofte i misforståelser – så til en start kan vi undgå dem. Vi skal bruge ekstra tid på at kalibrere, at vi er enige om en opgave eller beslutning, inden vi handler. Det kræver, at vi ikke tager for givet, at det, vi selv har i hovedet, også er det, modtageren har i sit hoved. Det kan du være næsten 100% sikker på ikke er tilfældet. I en kendt samarbejdsrelation kræver det dog mindre eksplicitte aftaler. Modsat kan det godt betale sig i nye relationer at gennemgå rolle og ansvar en ekstra gang. Det kan synes omsonst, men det er ofte medvirkende til, at processen bliver bedre og fremdriften hurtigere. Det gælder især online, på tværs af kulturer og ved mulige sprogbarrierer, fordi der kan være forskel på det implicitte.
For at undgå forsinkende og støjende misforståelser og konflikter, så vær eksplicit, når I afstemmer forventninger. Brug især disse kommunikationsprincipper:

  • Klar: Hvem gør hvad og hvornår?
  • Konkret: Hvad gør I hver især?
  • Konsistens: Sørg for I begge siger noget, når I afstemmer. Især den som skal udføre en handling, skal være den, som siger det højt.
  • Koordineret: Aftal, hvornår I følger op.

Det er tit i overleveringer af både budskaber og opgaver, at misforståelser opstår. I kan med fordel tænke stafetløbets naturlige temposkifte ind i overleveringer, hvor farten sænkes, når stafetten gives videre. Et temposkift, der vel at mærke, sikrer fart lige før og lige efter overlevering. Så, sæt farten ned når du giver stafetten videre. 

Læs også: Undgå misforståelser ved brug af brief-back

Udvis compassion og pas på men og altid

God kommunikation generelt er med til at minimere misforståelser og konflikter. Hertil kommer en god portion compassion, som også smører processen, fordi vi ser bag om kollegaers uhensigtsmæssige adfærd. Læs mere om compassion her. 

Sprogbrug, stemmeføring og kropssprog kan virke både afvisende og optrappende. Ultimative ord som eksempelvis aldrig kan være stærkt konfliktoptrappende, fordi hvis du beskylder en kollega for ”aldrig at komme til tiden,” så sidder han fluks og tænker på gange, hvor han faktisk har været der til tiden, og føler sig måske angrebet af dig.

Et andet forstyrrende ord er men. For når du bruger men i en sætning, giver du det, du sagde lige inden, mindre vægt – det kan modtageren bevidst eller ubevidst fornemme. Hvis du i en diskussion siger: ”Jeg forstår dit argument om at holde flere møder, men jeg mener…”, så udvisker du kollegaens argument. Du kan udelade men og stadig få din pointe frem: ”Jeg forstår dit argument om at holde flere møder. Personligt synes jeg, at…” Det giver bedre ligevægt i form af mere anerkendelse og mindre konfliktoptrapning. I værste fald kan men bruges decideret nedladende, især hvis tonefald og andet ordvalg er derefter: ”…men du kan jo nok forstå….” eller ”…men hør nu her…”

Selvom intentionen er god, som eksempelvis at få en vred person til at falde til ro eller en kollega til at gøre ting på en nemmere måde, så kan måden, vi gør det på, optrappe eller løse konflikter.

Læs også: Skab en compassion-fokuseret kultur. Lyder det blødt? Det er benhård business.

Vær bevidst om træk og tryk

Vær bevidst omkring to forskellige måder at kommunikere på:

  • Træk-kommunikation er kendetegnet ved at lytte og lytte og lytte og spørge en gang til, så involverede i konflikter kan få lov til at fortælle hele historien, inden I begynder at arbejde med at finde løsninger.
  • Tryk-kommunikation er kendetegnet ved, at vi vil videre eller lukke konflikten ned. Vi lægger tryk tilbage mod hvad den anden siger. Med tryk-kommunikation forklarer, forsvarer, belærer og forklarer vi. Intentionen er ofte god, men bliver misforstået. ”Jeg har forstået det!” (selvom man ikke har) ”Kan vi ikke bare…” eller ”Det må vi lære at leve med.”

Husk at tryk avler modtryk og optrapper konflikten. En tommelfingerregel er at bruge 2/3 af tiden man taler om konflikten på træk-kommunikation, inden man skrifter og lægger tryk. I det skifte kan et velment “undskyld” være en god overgang.
Ledere har en særlig rolle og position til at invitere parterne og høre på dem og undersøge, hvordan situationen er blevet til en konflikt.

 

Naviger med dit konflikt-kommunikations-kompas

Mange metoder og tips, der omhandler kommunikation, er generiske, fordi der ofte er de samme psykologiske og socioøkonomiske mønstre på spil. Det gælder især, når bølgerne går højt, eller I blot er uenige. Måske endda amygdala har aktiveret kamp-flugt-frys-responsen (så kan I overveje at tage snakken senere, når hjernebarken sætter ind igen). Du kan bruge 4 guidende kommunikative retninger til at løse uenigheder og konflikter, inden de vokser sig store:

  • Vær nysgerrig
    Spørg til eksempler, spørg anerkendende for at forstå andre synspunkter, spørg for at hjælpe din kollega med at se sagens fra andre vinkler. Du skal give din kollega mulighed for at ”få luft”.
  • Lyt aktivt
    Lyt ikke kun for at svare tilbage. Lyt til hinanden og gengiv gerne, hvad du hører for at anerkende din kollega: ”Du mener at…”, ”Jeg hører dig sige at…”.
  • Bliv på egen banehalvdel
    Fremlæg egne holdninger og observationer – især hvis konflikten bunder i adfærd.
  • Forstå fakta
    Det er lettere at forholde sig til konkrete fakta eller eksempler end følelser og subjektive holdninger. Husk også at få fakta frem, der ikke argumenterer for din egen sag.

Det er næsten umuligt at undgå uoverensstemmelser, når vi har med mennesker at gøre. Det er ønskværdigt, at samarbejdet glider godt, men ikke ønskværdigt, at vi aldrig møder uenighed, for det er blot et tegn på diversitet i faglighed og personlighed, og positive konflikter er med til at gøre et team godt. Dermed sagt, at det ikke er konflikterne, der er problemet, det er måden, vi løser dem på.

Lær mere om at lytte og stille gode spørgsmål i bogen Lad os alle lede

Kilder

  • Lencioni, Patrick: De fem dysfunktioner i et team, 2015
  • Viemose, Hans Chr. Schram; Warming, Lene & Jensen, Marianne Adelhardt: Træk på Tryk – Konfliktnedtrappende sprog på skrift, 2019.

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00

5 principper for god kommunikation

af | 15. maj 2021

De mennesker, der vender synet på kommunikation til en kompetence og ikke bare noget, vi gør, på niveau med at trække vejret eller blinke med øjnene, har en styrke. Blot bevidstheden om din kommunikation som en kompetence gør en forskel, fordi dine refleksioner om indhold, modtager eller kanalvalg bliver mere nuancerede.

Nogle af de kompetencer, der knytter sig til kommunikation, er tæt forbundet med din personlighed.

Det gør det svært at sætte god kommunikation på formel, men her får du de 5 K’er, som udgør en metodisk tjekliste, som du og din organisation kan arbejde ud fra for at sikre god kommunikation.

5 K for god kommunikation

Konkret

God kommunikation er konkret og har indhold, der ikke runger hult, men taler ud fra kontekst og indsigt i de mennesker, vi kommunikerer til eller med. Brug af eksempler eller konkrete anvisninger er konkret. For topleder Tina betyder det, at hun ikke bare kan sige, at medarbejderne skal tage ejerskab for kunden, spare penge eller arbejde mere effektivt uden at give eksempler. For projektleder Pia betyder det, at når hun indkalder eller følger op på møder, så sætter hun konkrete forventninger til mødedeltagerne. For medarbejder Morten betyder det, at når han føler sig utryg ved sin leder, så forklarer han om den situation, hvor lederen sagde eller gjorde noget, der frembragte den følelse. 

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, for at din kommunikation bliver mere konkret?

 

Klar

God kommunikation har klare budskaber. Klar betyder både enkel og tydelig. Budskaberne må ikke pakkes ind, gemmes væk eller druknes i alt muligt andet indhold, eller forplumres med sprogbrug uvant for målgruppen. Afsenderen skal prioritere indhold for at hjælpe modtageren. Du skal ikke have 10 budskaber, men maksimalt 3. De må gerne understøttes af pointer og uddybes, men du skal kun have få kernebudskaber. Kommunikationen skal svare på de mest oplagte spørgsmål (hv-ordene), og hvis du ikke har svar, så siger du det: “Det ved jeg ikke, men det finder jeg ud af og vender tilbage.” Det kan synes uklart, men er en klar besked.

Klar kommunikation sætter forventninger. For hvad gør medarbejderen, der får at vide, at han skal være innovativ, hvis han ikke ved, hvad det betyder for ham? Eller en leder, der får at vide, han skal kommunikere relevante budskaber videre til sine medarbejder, hvis han ikke ved, hvad der er relevant for dem? Du kan anvende At-istedet-for-om-reglen, hvor du færdiggør sætningen: ”Jeg vil fortælle modtagerne, at…”, der tvinger dig til at vælge én sætning og snævrer det, du siger, ind. Vi har en tendens til at fortælle om, der breder indholdet ud og mister fokus. Du forbereder eksempelvis en præsentation for din ledergruppe. I stedet for at starte med at fortælle om mulige scenarier i en risikoanalyse, så fortæller du, at du mener, I skal forfølge scenarie 1, og du nu vil fortælle hvorfor.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, for at din kommunikation bliver mere klar?

Konsistent

God kommunikation er konsistent. Det betyder, at det virksomheden lover til kunderne eksternt i sin kommunikation, også er det, kunden oplever. Eller at det mellemlederen siger, hænger sammen med det, toplederen siger. Det betyder ikke, at det er præcis det samme, de siger, for en god mellemleder er autentisk og formår også at gøre budskabet til sit eget og relatere tættere til teamet end toplederen kan.

Konsistens er med til at opbygge modtagernes opfattelse af virkeligheden. En virkelighed, der konstrueres i de relationer, vi indgår i – og dermed den kommunikation, vi er en del af. Hvis jeg som medarbejder skal føle mig tryg og have tillid til topledelsen og min egen leder, så nytter det ikke, at det, de siger, stritter i to forskellige retninger. Det er svært at navigere efter som individ og et dårligt udgangspunkt for tillid til personer og tryghed i konkrete situationer. Udover at skabe mere konsistens, så er det også langt mere effektivt, at man kan genbruge budskaber på tværs af organisationen. Her er et eksempel på organisationsniveau: Topleder Tina fortæller på et stormøde, at virksomheden skal skære i omkostningerne, fordi de forventer et fald i markedet i løbet af det næste halve år. De forventer ikke fyringer, men primært andre omkostningsreduktioner, som de sammen skal skabe. Hun siger, det påvirker forskelligt i forskellige afdelinger, og at lederne følger op med deres team i løbet af næste dag. Hun viser tillid til, at de sammen kan finde reduktioner, og at hun ikke har svaret alene.

Efter mødet følger mellemleder Mogens og de andre ledere op med deres teams og fortæller, hvad der kommer til at ske. De taler om konkrete tiltag, som de i afdelingen skal implementere for at nå det omkostningsmål, de har fået.
Budskabet er det samme, men Tina fokuserer på hvorfor og hvad – og giver medarbejderne en følelse af sammenhold. Morgens er loyal overfor Tinas budskaber, men fokuserer på hvordan, og taler ind i teamets hverdag.

Tænk over: Hvornår oplevede du sidst forvirring på grund af inkonsistent kommunikation?

Koordineret

God kommunikation er koordineret. I mindre skala hører god timing herunder. I større skala betyder det, at de mennesker, som et budskab har størst indflydelse på, hører det før, det bliver meldt bredt ud og fra den rette person. Ofte er det nærmeste leder, der kommunikerer i en afdeling. Det gælder også projektlederen, der sørger for, at linjelederen har informeret sine medarbejdere om, at de bliver indkaldt til et møde vedrørende et projekt, inden projektlederen indkalder til møde. For kommunikationsafdelingen handler koordinering om planlægning, at information om strategiske projekter fra HR, Finance og Supply Chain ikke kommunikeres oven i hinanden. Velkoordineret kommunikation, kan fjerne tvivl, dosere informationsflowet og slå rygter ned, inden de stikker af og skaber ineffektivitet og usikkerhed.

For at en kommunikationsindsats er koordineret kræver det, at man overvejer, hvem der skal vide hvad, hvornår, samt i hvilken rækkefølge budskaberne skal kommunikeres i. Afsenderen planlægger og tilpasser sig, men mest af alt, så forbereder han sig i samarbejde med sin sunde fornuft og empatiske sans. Når du planlægger rækkefølgen på dine kommunikationsaktiviteter, så gør det i god tid. Det tager lige så lang tid at lave en kommunikationsplan en uge inden den eksekveres, som en time inden. Og det giver en anden ro, når den er på plads og afstemt i god tid.

Eksempel: Forud for et stormøde, hvor topleder Tina skal fortælle om en omorganisering, der primært involverer kundeservice, sørger lederne for at koordinere. Det betyder, at mellemleder Mogens, som er chef for kundeservice, taler med sit team først. På denne måde hører de ikke noget, der har direkte indflydelse på dem, på et stormøde. Desuden sørger Tina for at informere andre relevante interessenter, der bør have det at vide, direkte.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, så din kommunikation bliver mere koordineret?

Kærlig

God kommunikation er kærlig. Måske kærlig er lidt et stort ord, men så K for kammeratlig i det mindste. Din kommunikation er kærlig, når du tænker din modtager ind. Det betyder ikke, at budskabet er positivt, men at det er leveret med compassion og en grundlæggende intention om at skabe mindst mulig lidelse hos modtagerne.

Eksempelvis har mellemleder Mogens Søren i sit team. Søren kommer altid for sent til morgenmøder, og det går ud over mødekvaliteten. Mogens overvejer at sige i plenum, at han fremover gerne vil have, at alle strammer lidt op og er der til tiden i respekt for teamet. I stedet vælger han at tage en en-til-en samtale med Søren, hvor han spørger ind til, hvorfor Søren kommer for sent. Det viser sig, at Søren har svært ved at nå møder til klokken 8 på grund af morgenlogistikken. Når Mogens har forstået, hvorfor Søren ikke kommer til tiden, kan han anerkende udfordringen og klart sige, hvad han forventer, og konkret kan de aftale, hvordan de løser problemet.

Eksempel: Forud for et stormøde, hvor topleder Tina skal fortælle om en omorganisering, der primært involverer kundeservice, sørger lederne for at koordinere. Det betyder, at mellemleder Mogens, som er chef for kundeservice, taler med sit team først. På denne måde hører de ikke noget, der har direkte indflydelse på dem, på et stormøde. Desuden sørger Tina for at informere andre relevante interessenter, der bør have det at vide, direkte.

Tænk over: Hvad skal du gøre mere af eller stoppe med at gøre, så din kommunikation bliver mere kærlig?

De 5 kommunikationsprincipper kan bruges bredt og er relevante i daglig kommunikation, og i særdeleshed, når du skal lede forandring. Ringe koordinering eller inkonsistens i budskaber kan let få din organisation til at tage 7 skridt tilbage og aktivere kamp-flugt-frys-responsen i stedet for 2 skridt frem og en nysgerrig tilgang til situationen. De 5 kommunikationsprincipper gælder på både individ, team og organisationsniveau, men det er selvsagt afsenderen af kommunikationen, der skal have de 5 principper for øje. 

5K giver jer et sprog omkring, hvad god kommunikation er – og det er alfa og omega I har et fælles sprog og opfattelse af det, når I sammen skal forbedre kommunikationen i jeres team eller i organisationen – eller skal give hinanden feedback på individniveau. 

 

Bliv bedre til at kommunikere i jeres team med et 6 ugers teamforløb
Læs også: Kontekst er King for din kommunikation
Læs også: Tre ting du skal gøre, når du vil lede forandring

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00

Vi gør det hele tiden, men vi snakker sjældent om det

af | 30. apr 2021

At hjælpe er en del af alles hverdag – både i private og professionelle relationer – men vi taler ikke meget om, hvad hjælp er, og hvordan vi gør det bedre. Ved at forstå hjælperelationen, bliver kommunikationen før, under og efter hjælpen bedre og styrker jeres relation og resultater. Især dynamikken i relationer og valg af hjælperolle spiller en rolle.

Hjælperelationen handler både om at give og modtage hjælp og er fejlagtigt ofte præget af misforståelser, fornærmelser og nytteløs hjælp, fordi hjælperelationen i udgangspunktet er ulige: Én skal hjælpe, og én skal hjælpes. Den handler om status og kan i værste fald betyde, at den, som bliver hjulpet, taber ansigt. En god hjælperelation handler især om intentionen og måden hjælperen hjælper på. I gode teams udviser den person med mest status ydmyghed ved at lytte, fordi personen således tilkendegiver, at de andre er vigtige, for at teamet kan skabe resultater. Klare roller og ansvar er nødvendige for effektivt samarbejde, men det er især vores indsigt i egne kompetencer og fokus på den anden part i hjælperelationen, der er afgørende. Hjælperelationen er central for både compassionbegrebet og for samarbejde, og vi vender tilbage til netop den relation flere gange. Når vi søger at forbedre relationer, skal vi huske på, at relationer er socialt konstrueret i den interaktion, der er mellem mennesker. De er dynamiske og svækkes, styrkes og udvikles konstant. Det kræver tillid at skabe goderelationer, især i hjælperelationer, så lad os definere begrebet tillid og knytte det til teams i organisationer.

 

Vi er kodet til at hjælpe hinanden

”Er der nogen, der har en kuglepen, jeg må låne?” spørger vennen. ”Vil du hjælpe mig med at finde hen til supermarkedet?” siger turisten. ”Jeg har brug for hjælp til at løse den her opgave, vil du hjælpe mig i gang?” siger kollegaen. Ville du sige ja, hvis du blev spurgt? Ja, det tænkte jeg nok. Det ville de fleste af os. For vi er programmeret til at hjælpe andre. Det ligger instinktivt i os og som belønning for at hjælpe andre, så udløser hjernen oxytocin. Det føles godt, fordi det knytter os sammen. Mangel på hjælp, fejlslagen hjælp og misforståelser gør præcis det modsatte.

Vi hjælper hinanden hele tiden både privat og på job. Ikke altid med lige stor succes. Hustruen bander over, at ægtemanden ikke har set hendes behov for at få hjælp med madpakkerne; faren forsøger at hjælpe sønnen med lektier, men i stedet skaber det en konflikt; kollegaen, der kommer med forslag til forbedringer, der bliver opfattet som et forsøg på at hævde sig selv; eller svigermors hjælp med barnebarnet, der opfattes som en invasion af svigerdatteren.

“Det er den person med mest magt, der bærer det største ansvar for at skabe tillid og trygge rammer. Tag det ansvar alvorligt, hvis det er dig.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Der skal minimum to til en hjælperelation

Hvis vi tager i betragtning, hvor mange relationer og situationer, vi indgår i, hvor hjælp er formålet, så er mange af os relativt ubevidste omkring dynamikken i den sociale proces hjælperelationen, hvor især den følelsesmæssige del kan udgøre en blind vinkel. Her kalder vi den person, der hjælper, for hjælperen og den person, der bliver hjulpet for makkeren eller modtageren af hjælpen. Der findes både formel hjælp og uformel hjælp. Det vi især vil undgå med hjælpen er, at den er nytteløs. Hvis faderen forklarer matematikken til datteren, som da han gik i skole; hvis ægtefællen hjælper ved at tømme opvaskemaskinen, men mest opfattes som i vejen i køkkenet; eller hvis kollegaen tager over på et møde og sætter agenda for at hjælpe en presset kollega, men det mest af alt opfattes som et overgreb på hans ansvarsområde. Ofte er intentionen god, men bliver opfattet anderledes, måske endda komplet misforstået. Mange misforståelser kan undgås, hvis vi kommunikerer om hinandens roller og eksplicit taler om processen både før, under og efter. I de fleste tillidsfulde relationer falder det helt naturligt, hvor det omvendt i nyere hjælperelationer kan virke kunstigt til en start. Ikke desto mindre, så er det den væsentligste faktor til at samarbejde godt, fordi den personlige kommunikation, som karakteriserer gode hjælperelationer (og feedback for den sags skyld), kan overføres til stærkt samarbejde i al almindelighed.

 

Forstå dynamikken i relationen

Formel hjælp kræver tillid og forståelse for, hvad du skal hjælpe med, og for situationen, menneskene og konteksten. Vi ved, at tillid er vigtigt, men vi glemmer ofte at sætte det i relation til hjælpen. Det er ærgerligt, fordi vi således ødelægger relationer med kollegaer, medarbejdere og venner i en blanding af misforståelser og mangel på eller for megen handlekraft. Når vi beder om hjælp, så skaber vi automatisk en ubalance i relationen i form af status eller kompetence. Og det er jo på mange måder hele fidusen med hjælp, men hvis vi ikke er opmærksomme på den ubalance, der er født ind i hjælperelationen, så bliver hjælpen ofte ineffektiv og ødelæggende for relationen i al almindelighed. Derfor er en grundforståelse for hjælperelation vigtig. Her er status, som vi kort kiggede på under tillid vigtig, samt bevidstheden omkring din rolle som hjælper essentielt.
Hjælp i organisationer forstår vi bredt, det er alt fra at lægge papir i en printer, lave rejseafregning, hjælpe med at tilgå et IT-system, coache en yngre kollega, støtte en medarbejder, hente frokost til en travl kollega, udvikle hinandens kompetencer og give dagligdags råd til hinanden. Uanset om det er kollegaen, svigermoren, chefen eller en kammerat, der indgår i relationen, så er den sociale og psykologiske dynamik stort set den samme. Det er den dynamik samt modtagerens opfattelse, der er vigtig at sætte fokus på i hjælperelationen. Det er hjælperen, der vurderer, om hjælpen er en hjælp. Husk det, når du hjælper, og tal eksplicit om din hjælp før, under og efter, så din og den, du hjælper har nogenlunde samme opfattelse af hjælpen.

Succeskriteriet afhænger af om hjælpens formål bliver indfriet, men generelt skal både hjælper og makker komme styrket ud af situationen og relationen. Sammen opnår personerne noget. Vigtigt for at det sker er, at makkeren gerne vil hjælpes, og at begge formår at identificere, hvad der skal hjælpes med, hvornår og hvordan. Det kræver at hjælperen vælger den rolle, som passer bedst til situationen og den umiddelbare relation. Hvis vi ved, hvornår vi skal hjælpe og modtage hjælp fra andre, bliver vores relationer både mere behagelige og produktive.

 

Den med mest magt, har det største ansvar

Det er den person med mest magt, der bærer det største ansvar for at skabe tillid og trygge rammer – og dermed mere balance i relationen. Tag det ansvar alvorligt, hvis det er dig, og forveksl ikke det at være ligesindede med at være ligeværdige. I organisationer er vi ikke ligesindede, men skal efterstræbe at føle os ligeværdige. På engelsk taler vi om ”face”, der refererer til vores selvbillede. I organisationer præget af utryghed og mistillid, bruger vi enorme ressourcer på at opretholde vores eget selvbillede. Mental kapacitet og tid, der kunne have være brugt på at få ideer og løse opgaver.

Måske skjuler vi, at vi er kede af det og smiler og siger ”Jeg har det fint”. Måske er vi så pressede, at vi næsten ikke kan hænge sammen og siger selvsikkert ”Jeg har styr på det”. Eller måske takker vi nej til hjælp, fordi ”det kan vi selvfølgelig godt klare selv”, men er helt på bar bund, og hjælp fra en kompetent kollega havde været en god løsning. Face handler om vores identitet og integritet, og for nogle er der langt mellem det professionelle face og det personlige face. Det er ikke godt for organisationen med for meget inkonsistens i face, fordi det er for hårdt for individet at opretholde en uærlig maske, og det skaber mistillid i relationer, når maskerne bliver inkonsistente.

Forståelsen og respekten for den skæve dynamik er vigtig for at blive et godt hjælpe-makker-par. Desuden kan I anvende disse to måder til at blive bedre til at hjælpe.

 

Kilder

Schein, Edgar H: Hjælp – Om at tilbyde og modtage hjælp, 2012

 

”Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

[/db_pb_slide]

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

[/db_pb_slide]

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

[/db_pb_slide]

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

[/db_pb_slide]

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

[/db_pb_slide]
[/db_pb_slider]
[/db_pb_signup]

kr. 249,00