Compassionbegrebet, som du kan læse om her, stammer fra psykologien og rummer elementer, som bliver afgørende på både individ-, organisations- og samfundsniveau i fremtiden. Udover de stærke interpersonelle kommunikationskompetencer, der styrker relationer på kryds og tværs, så har de organisationer, Frederic Laloux kalder for de blå-grønne, brug for modige mennesker i balance, der tager ansvar og indgår i stærke relationer. Den type mennesker, som organisationer har brug for, er karakteriseret ved at være modige, gode i relationer, i balance og ansvarlige:
Mod
Mod til at være et helt menneske. Mod til at forstå, mærke og udvikle sig selv. Mod til at tale om tabuer. Mod til at drømme, dele og udleve sin passion og værdier i livet – ikke bare i arbejdssammenhænge. Mod og nysgerrighed på sin elefant og sin rytter, styrker og svagheder, samt evnen til at mærke, hvor ens grænser går. Det gælder både grænser for din mentale kapacitet, om du er mest effektiv hjemme eller sammen med andre, og om andres adfærd går over din grænse. Mod er bæredygtig energikilde til fremdrift. I fremtiden bliver mod til modgang afgørende, og evnen til at bruge modgangen til fremgang nødvendig. Her er modgang det, vi lærer af.
På teamniveau handler det om at spille hinanden gode og turde være nysgerrig på forskellighed og på andre mennesker generelt, fordi vi gennem andre lærer os selv bedre at kende – på godt og ondt.
På organisationsniveau kræver udvikling mod til at være mere rebel og mindre pedel. Det kræver indsigt i markedet, kunder og i organisationens levende system. De organisationer, der vinder, er dem, der tør handle (også selvom alle scenarier ikke er belyst til mindste detalje). Det er de organisationer, der rummer individer med høj grad af selvindsigt, mod på selvudvikling og overskud til at spille andre gode. Altså, ikke den slags selvudvikling, der spidser albuerne spidse, men den udvikling, som gør , skulderne brede og favnen åben. De skal være modige og trygge nok til at kommunikere om styrker, svagheder, lidelse, grænser, passion og værdier med kollegaer, for hvis de organisatoriske rammer og trygheden ikke er der, og det derved forbliver usagt, så kan organisationen ikke handle på det.
Relationer
Relationer i livet. Både privat og professionelt og måske vigtigst af alt: et sted der midt imellem. Relationer er der, hvor vi kan drage omsorg for hinanden, vi kan udfordre og støtte, vi kan føle os trygge. Relationer er der, hvor kærlighed gror, og gode ideer bliver endnu bedre. Selv i arbejdssammenhænge er den uformelle relation enormt motiverende. Relationer består af mere end os selv – og det har vi mennesker brug for. Hvor individualisten med kapitalismen som støtte længe har været løftet frem i vores samfund, så fordrer fremtiden mere ydmyghed overfor hinanden og fællesskabet. De fællesskaber, vi indgår i og bidrager til, er meningsfundamentet for vores identitet og trivsel. Relationer, hvor passion bliver delt, mod bliver vist, og energi smitter. Relationer er skinnerne, som trivsel kører på.
Balance
Balance i krop og sind. Balance i tanker, følelser og nervesystem. Balance, der skaber refleksive mennesker, der mærker og kender sig selv. Mennesker, der er til stede i nuet og bevidste om, hvordan vi bruger vores mentale og fysiske kapacitet. Balance mellem alverdens modvægte: Frygt og tryghed. Snickers og spinat. Kaos og orden. Lys og mørke. Kulhydrater og proteiner. Humanisme og naturvidenskab. Stilhed og larm. Hvile og aktivitet. Alene og sammen. Arbejde og fritid. Ude og inde. Ris og ros. Feminin og maskulin. Selv en blyant bliver tung, hvis du holder den i udstrakt arm længe nok.
I den kinesiske filosofi minder yin-yang os om, hvad, der ved første øjekast måtte synes som modsætninger, i virkeligheden er komplementære kræfter, der er indbyrdes forbundne og afhængige. Vi har brug for livets modsætninger for at trives, og fremtidens organisationer skal skabe rammer som rummer menneskets behov for dualisme. I dagligdagen i organisationen er det balancen mellem fuld fart frem og tænkepauser. Det sikre og det usikre valg. Kvalitet og kvantitet. Menneske og maskine. Tillid og kontrol. Det velkendte og det nye. Bæredygtige organisatoriske rammer, der fordrer den nødvendige balance, der ikke afsporer os som individer.
Ansvar
Ansvar for fremdrift, forandring og trivsel. En ansvarlighed for evnen til at tænke, føle og handle. Vi går fra law of attraction, hvor det ret simplificeret er nok at ønske os noget for at få det, til law of action. Vi har en bevidsthed om, at vi skal ændre noget i dag for, at noget bliver anderledes i morgen. Vi tager ansvar for egen adfærd med en bevidsthed og indsigt i egne vaner og mønstre, samt mestrer i høj grad evnen til at flytte os selv og måske endda få andre med. Vi skal forstå adfærd og vaner, for når vi ved, hvordan vi skifter gear, kan vi nyde turen og koncentrere os om trafikken. Vi er ansvarligt bevidste om det ubevidste og ikke berøringsangste over for det, vi ikke forstår. Vi fronter fremtiden med frontallappen først og tager ansvar for vores trivsel og forandring til det bedre.
Vi møder os selv og andre reflekteret, nysgerrigt og med compassion og accepterer, at der følger både grimme og smukke sider med det at være menneske. I fremtidens organisation er det vigtigere at være hel end at være dygtig. At være hel er et ansvar, der tilfalder individet, men ikke et ansvar, nogen bør bære alene.
Kilder
World Economic Forum, 2020: The Future of Jobs Report 2020