3 kommunikationsudfordringer i 2023

K-forum bad mig sætte ord på tre tendender for 2023. De handler om at traditionel linjekommunikation er død og om en venlig nej-hat. Du kan læse dem herunder eller på K-forum her.

Anerkend, at traditionel linjekommunikation er død

Lederkommunikation er vigtig, men den traditionelle linjekommunikation, hvor vi ruller beskeder ud fra top til bund af organisationen, har mistet værdi. En helt konkret kæp i hjulet er nutidens matrixorganisationer, hvor medarbejderne hører til mere end ét sted.
 
Lederrollen er mere faciliterende end dikterende. Mening skabes blandt de mange, ikke de få. Kommunikation er mere fri end kontrolleret. Vi kommunikerer ikke i vandfald, men som elektriske netværk af neuroner.
 
De interne sociale platforme og samarbejdet på tværs af strukturelle teams gør, at kommunikationen flyder frit, netværksbaseret og ukontrollerbart. Vi skifter fra push-kommunikation til pull-kommunikation, og fokus er rettet mod modtagerne, ikke afsenderne. Målet er de gode dialoger, der gør, at vi sammen viser ansvar, forstår risiko og tager gode beslutninger.
 
Der er behov for forskellighed, ejerskab og medskabelse af fortællingen, som på mange måder gør op med den traditionelle, konsistente linjekommunikation. De kanaler og kompetencer, som bærer det netværk, skal interne kommunikatører være med til at bygge, eksempelvis i digitale communities.
 

Tag den venlige nej-hat på

I mange år har kommunikationskollegaer kæmpet for at være need-to-have og ikke bare nice-to-have. Den vundne plads ved det beslutningskyndige bord kommer med et ansvar og en krævet arbejdsindsats, som gør, at der skal frigives flere ressourcer til at støtte op om det, der virkelig batter. Samtidig har organisationen fået øjnene op for behovet for kommunikationskompetencer, så efterspørgslen er stigende.
 
Udfordringen for kommunikationsafdelingerne bliver at prioritere der, hvor kommunikation har den største indflydelse, samt balancere mellem det kortsigtede og langsigtede.
 
Kommunikationspartnerne har længe efterspurgt ansvar, og nu, hvor organisation beder om hjælp, hvordan finder vi så den venlige nej-hat frem og prioriterer knappe ressourcer på den mest værdiskabende måde, så det både understøtter resultater her og nu, men også styrker organisationen på den lange bane? Det bliver ikke let i en tid, hvor der i forvejen bliver sparet ressourcer væk.

 

Skab en kultur, som medarbejderne gider være en del af

Der er meget snak om tiltrækning og employer branding, men vi glemmer af og til, at det især handler om de medarbejdere, vi har nu og her – og ikke blot dem, vi skal have i fremtiden. Input fra exit-samtaler er på mange måder for sent, og vi bør skifte fokus til at skabe dialog med de medarbejdere, vi har, mens vi har dem, og handle på deres feedback.
 
Måske “Quiet Quitting” som symptom er “so last year”, men årsager som giftig kultur, dårlig ledelse og mangel på mening forbliver et problem for virksomheder. Et stort problem for mange virksomheder.
 
God kultur er med til at drive engagement. Jeg ser kultur som måden, vi interagerer på, og derfor er kommunikation en selvskreven vigtig kompetence. Vores evne til at løfte den psykologiske tryghed, hjælpe hinanden, sætte egne grænser, undgå misforståelser, drive dialog, indgå i relationer, styrke fællesskabet og skabe mening og samarbejde, beror på individers evne til at kommunikere. Alles evne til at kommunikere.
 
Så hvis virksomheder vil lykkes med at blive resiliente og implementere New Ways of Working, hvor der er højere grad af autonomi, mennesker i balance, god fleksibilitet, mere agilitet og en stærk fællesskabsfølelse, så kan de lige så godt træne kommunikationskompetencer fra nu af – for bevægelsen mod bedre organisationer med stærkere kultur, den er kun lige begyndt.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Når du ved, hvad vagusnerven gør, så ved du hvorfor, du skal passe på din

Min virksomhed er opkaldt efter vagusnerven. Og det er der mange gode grunde til. For vagusnerven er lige så livsnødvendig og uransagelig, som organisationsnerven er. Her kan du læse en kortere forklaring om din længste nerve.

Vagusnerven. Den længste nerve i dit nervesystem og den eneste nerve, som forbinder din hjerne, dit hjerte og din mave. Den har vitale funktioner i din krop, står for fundamental kommunikation i dit system og er konstant aktiv. Når din hjerne vurderer ukendte eller stressende situationer som farlige og aktiverer din kamp-flugt-frys-respons, så er det vagusnerven, der får dig til at trække vejret roligt og skabe balance i dit system igen.

Din vagusnerve kan være svækket eller stærk – og dens tilstand påvirker, hvordan du opfatter og reagerer på forandring, fare og forskellige situationer. En stærk vagusnerve er afgørende for, hvor hurtigt du genvinder din balance, føler dig tryg og handler bevidst.

 

Nervesystemet

Nervesystemet består mest af fibre og nerveceller (neuroner). Vores nerver er en vigtig del af den kommunikation, der foregår i vores krop, og her er vagusnerven essentiel, fordi den indeholder 80-90% af de af vores nerveceller, som primært giver sensorisk information til vores centralnervesystem om, hvordan vores krops organer har det. Den spiller derfor en vigtig rolle for vores sundhed.
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet, der primært er i hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem er den forbindelse, der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner. Heriblandt 12 hjernenerver, hvor vagus er én af dem.
På latin betyder Vagus ”den vandrende”. Den vandrende nerve, vagus, er den længste af vores nerver, og den eneste der forbinder hjerne, hjerte og mave. Den starter i hjernestammen og løber på tværs af brystet og ned gennem mave, fordøjelseskanal, lunger, hjerte, milt, tarme, lever og nyrer.

“På samme måde som vi individer har vagusnerven, har alle organisationer en nerve, der afgør, hvor stor påvirkning forandring har på organisationen – og hvor hurtigt organisationen vender tilbage til normal drift, når små og store forandringer rammer.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Fysiologisk inddeles nervesystemet i det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) og det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem har primært med bevægelse af kroppen at gøre. Det autonome nervesystem kontrollerer kroppens indre miljø og består af to systemer: Det sympatiske og det parasympatiske system. De har modsat rettede funktioner – men alle vigtige funktioner. Eksempelvis øger det sympatiske nervesystem hjerterytmen, mens det parasympatiske sænker pulsen.

Interaktionen mellem det parasympatiske og det sympatiske system er altafgørende for, hvordan vi håndterer en situation, vi befinder os i. Især, når amygdala reagerer og aktiverer kamp-flugt-frys-responsen, er det vores sympatiske nervesystem, der dominerer og gør kroppen klar til kamp ved at sende stresshormoner rundt i kroppen, øge hjertefrekvensen, højne blodtrykket, lade blodsukkeret stige og udvide vores pupiller. Helt modsat virker vores parasympatiske nervesystem, der genopbygger og beroliger kroppen, samt nedsætter udskillelsen af stresshormoner. Det er din vagusnerve, der kontrollerer det parasympatiske nervesystem, og dermed sørger for, at du kan finde ro, slappe af og have overskud. Både generelt, men også i enkeltstående situationer.

Når du ånder ind, bliver aktiviteten i din vagusnerve undertrykt og din hjerterytme stiger. Når du ånder ud, øges aktiviteten i din vagusnerve og din hjerterytme falder. Det er en naturlig proces, som indikerer vagusnervens aktivitet. Den måles som vagustonen. Forskning viser, at vagustonen har kritisk indflydelse på vores sociale interaktioner og engagerende adfærd. Det meste sker uden for vores bevidsthed, men man kan med fordel øge sin bevidsthed omkring balancen mellem hjernens systemer, fordi for meget aktivitet i det sympatiske system kan skade os.

Hos individet kan et overaktivt sympatisk system føre til en klemt eller overbelastet vagusnerve, og det giver kludder i kroppens interne kommunikation. Kroppen sender og afkoder budskaber forkert, vi (over)reagerer lettere, og vi er i høj grad styret af amygdala. Vi har også sværere ved at finde ro og føler os nemt utrygge. Det er ikke en ønsket tilstand for en krop. Alles kroppe har brug for ”rest and digest” for at kunne fungere på den korte og især den lange bane. En velfungerende vagusnerve er afgørende for, at du kan fungere optimalt både fysisk og psykisk og dermed leve op til dit potentiale som menneske.
Individer med klemte vagusnerver påvirker organisationen ved at være mere ængstelige, på vagt og holde fast i “plejer”. Vi-har-altid-gjort-det-sådan-så-hvorfor-ændre-på-det-adfærden trives. Det påvirker vores mod, refleksionsevne og empati. Den adfærd er nært beslægtet med ubalancerede hjerner, der handler om vores følelsesregulerende systemer.

 

Individet har vagusnerven – organisation har organisationsnerven

På samme måde har alle organisationer en nerve, der afgør, hvor stor påvirkning forandring har på organisationen – og hvor hurtigt organisationen vender tilbage til normal drift, når små og store forandringer rammer. Evnen til effektivt at skabe forandringer uden aktivering af kamp-flugt-frys-responsen, men i stedet handle bevidst, ligger i organisationsnerven. En nerve, der er en blanding af kultur, ledelse og struktur – men mest af alt, er den en sum af alle individerne, der udgør organisationen. Den er det, vi alle mærker, men har svært ved at sætte ord på.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00