K-forum bad mig sætte ord på tre tendender for 2023. De handler om at traditionel linjekommunikation er død og om en venlig nej-hat. Du kan læse dem herunder eller på K-forum her.

Anerkend, at traditionel linjekommunikation er død

Lederkommunikation er vigtig, men den traditionelle linjekommunikation, hvor vi ruller beskeder ud fra top til bund af organisationen, har mistet værdi. En helt konkret kæp i hjulet er nutidens matrixorganisationer, hvor medarbejderne hører til mere end ét sted.
 
Lederrollen er mere faciliterende end dikterende. Mening skabes blandt de mange, ikke de få. Kommunikation er mere fri end kontrolleret. Vi kommunikerer ikke i vandfald, men som elektriske netværk af neuroner.
 
De interne sociale platforme og samarbejdet på tværs af strukturelle teams gør, at kommunikationen flyder frit, netværksbaseret og ukontrollerbart. Vi skifter fra push-kommunikation til pull-kommunikation, og fokus er rettet mod modtagerne, ikke afsenderne. Målet er de gode dialoger, der gør, at vi sammen viser ansvar, forstår risiko og tager gode beslutninger.
 
Der er behov for forskellighed, ejerskab og medskabelse af fortællingen, som på mange måder gør op med den traditionelle, konsistente linjekommunikation. De kanaler og kompetencer, som bærer det netværk, skal interne kommunikatører være med til at bygge, eksempelvis i digitale communities.
 

Tag den venlige nej-hat på

I mange år har kommunikationskollegaer kæmpet for at være need-to-have og ikke bare nice-to-have. Den vundne plads ved det beslutningskyndige bord kommer med et ansvar og en krævet arbejdsindsats, som gør, at der skal frigives flere ressourcer til at støtte op om det, der virkelig batter. Samtidig har organisationen fået øjnene op for behovet for kommunikationskompetencer, så efterspørgslen er stigende.
 
Udfordringen for kommunikationsafdelingerne bliver at prioritere der, hvor kommunikation har den største indflydelse, samt balancere mellem det kortsigtede og langsigtede.
 
Kommunikationspartnerne har længe efterspurgt ansvar, og nu, hvor organisation beder om hjælp, hvordan finder vi så den venlige nej-hat frem og prioriterer knappe ressourcer på den mest værdiskabende måde, så det både understøtter resultater her og nu, men også styrker organisationen på den lange bane? Det bliver ikke let i en tid, hvor der i forvejen bliver sparet ressourcer væk.

 

Skab en kultur, som medarbejderne gider være en del af

Der er meget snak om tiltrækning og employer branding, men vi glemmer af og til, at det især handler om de medarbejdere, vi har nu og her – og ikke blot dem, vi skal have i fremtiden. Input fra exit-samtaler er på mange måder for sent, og vi bør skifte fokus til at skabe dialog med de medarbejdere, vi har, mens vi har dem, og handle på deres feedback.
 
Måske “Quiet Quitting” som symptom er “so last year”, men årsager som giftig kultur, dårlig ledelse og mangel på mening forbliver et problem for virksomheder. Et stort problem for mange virksomheder.
 
God kultur er med til at drive engagement. Jeg ser kultur som måden, vi interagerer på, og derfor er kommunikation en selvskreven vigtig kompetence. Vores evne til at løfte den psykologiske tryghed, hjælpe hinanden, sætte egne grænser, undgå misforståelser, drive dialog, indgå i relationer, styrke fællesskabet og skabe mening og samarbejde, beror på individers evne til at kommunikere. Alles evne til at kommunikere.
 
Så hvis virksomheder vil lykkes med at blive resiliente og implementere New Ways of Working, hvor der er højere grad af autonomi, mennesker i balance, god fleksibilitet, mere agilitet og en stærk fællesskabsfølelse, så kan de lige så godt træne kommunikationskompetencer fra nu af – for bevægelsen mod bedre organisationer med stærkere kultur, den er kun lige begyndt.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00