Fem energier din resiliens trækker på

Resiliens handler om at genopbygge og genoplade, så vi ikke brænder sammen eller brænder ud. Vi kan ikke kontrollere alt, men vi kan kontrollere noget. Og det er dér, vi skal sætte ind. Start med dine fem energikilder: fysisk, emotionel, mental, social og spirituel.

 

Resiliens handler ikke om at undgå udfordringer – det handler om, hvordan vi reagerer, når de opstår. Det er evnen til at tilpasse sig og komme hurtigt tilbage efter modgang, stress, forandringer eller uventede setbacks. Det er ikke modstandsdygtig (aka robust), det er tilpasningsdygtig. At være resilient betyder at kunne bevare eller genfinde følelsesmæssig balance, mental klarhed og motivation – selv under pres.

En vigtig biologisk spiller her er vagusnerven, som regulerer vores stressrespons og hjælper os med at skifte fra kamp-flugt-frys og en trigget stressrespons til ro og genopbygning. Når vi aktiverer vagusnerven gennem eksempelvis dyb vejrtrækning, styrker vi vores evne til at håndtere pres og genvinde balance. 

Nu er det jo ikke for sjov, min virksomhed hedder Vagus. Du kan læse mere i nedenstående tidligere blog indlæg, hvis du vil forstå mere om vagus: Når du ved, hvad vagusnerven gør, så ved du hvorfor, du skal passe på din.  Nu, videre om resiliensen.  

 

Er det individet eller organisationen der er resilient

Resiliens bliver ofte omtalt som noget individuelt – og det synes jeg er lidt ærgerligt. For så glemmer vi potentialet i det systemiske: i teams, i organisationer og i samfundet. Vi bør huske alle niveauer: Det individuelle, som handler om at håndtere stres, bevare energi og komme tilbage efter setbacks. Og det organisatoriske og samfundsmæssige, som handler om at skabe strukturer og kulturer, der fremmer fleksibilitet, læring og kollektiv styrke i usikre og uforudsigelige tider.

Resiliente organisationer forstærker individuel resiliens gennem psykologisk tryghed og fælles formål. Og resiliente kollegaer…ja, de smitter bare med deres ro og balance, når andre kollegaernes nervesystemer har aller mest brug for det. Relationer spiller en stor rolle, fordi oplevelsen af forbundethed påvirker vores følelse af tryghed og derned balance i vores følelsesmæssige systemer.

Balance er helt afgørende for at vi ikke bliver hverken for skrøbelig eller for rigid. Det handler om at finde balancen – og det er ironisk nok lettere at træne, når vi allerede er i balance.

 

Resiliens bliver ofte omtalt som noget individuelt – og det synes jeg er lidt ærgerligt. For så glemmer vi potentialet i det systemiske: i teams, i organisationer og i samfundet.

Sarah Møller Lundberg

 

Balance er det nye sort

Resiliens er ikke kun en måde at tænke på – det er i høj grad en måde at forvalte vores energi på. Som Tony Schwartz skriver i The Way We’re Working Isn’t Working og Francesca Giulia Mereu i Recharge Your Batteries, er vores evne til at stå stærkt under pres tæt knyttet til, hvordan vi balancerer fem forskellige energidimensioner.

  • Fysisk energi – fundamentet for resten
    Fysisk energi er vores grundlag. Når kroppen er i underskud, bliver alt andet sværere. Søvn, god ernæring, bevægelse og hydrering er ikke luksus – det er nødvendighed. Omvendt dræner søvnmangel, dårlig kost og lange dage foran skærmen uden pauser os hurtigt. Små ritualer som walk-and-talks, regelmæssige vandpauser og god søvnhygiejne kan gøre en stor forskel.
  • Emotionel energi – følelser former kapacitet
    Vores følelser påvirker, hvor meget vi kan rumme. Positive følelser som taknemmelighed og anerkendelse udvider vores kapacitet, mens kronisk stress, negativitet og uløste konflikter trækker os ned. At skabe plads til følelsesregulering styrker vores emotionelle energi. Det kan fx være gennem journaling, vejrtrækningsøvelser eller en daglig refleksion over, hvad vi værdsætter.
  • Mental energi – klarhed under pres
    Mental energi handler om fokus og klarhed. Når vi prioriterer, fordyber os og giver os tid til refleksion, træner vi vores mentale styrke. Multitasking, konstante afbrydelser og informationsoverload er de største drænere. Derfor er pauser, planlægning, fokustid og stille tid ikke spild af tid, men en bevidst investering i mental robusthed.
  • Social energi – relationer giver styrke
    Vi er sociale væsener, og relationer er en afgørende energikilde. Tillid, samarbejde og psykologisk tryghed booster os, mens isolation og giftige interaktioner tærer på kræfterne. Små ritualer som team-checkin, anerkendelser i det daglige og fælles pauser skaber positiv energi, der smitter.
  • Spirituel energi – det der giver mening
    Når vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør, har vi en dybere kilde til energi. Meningsfuldt arbejde, formål og storytelling giver os retning og styrke, mens meningsløshed og kynisme dræner os. Ritualer som refleksion og deling af historier hjælper os med at holde forbindelsen til vores “hvorfor”.

Selvom vi er mere ens end forskellige, er det individuelt, hvad der dræner os og lader os op. Derfor starter resiliens med selvbevidsthed: Hvordan ser din balance ud? Hvad giver dig energi – og hvad tager den fra dig? Og vigtigst: Hvad kan du selv påvirke? Start dér.

 

Kilder (bøger)

  • The Way We’re Working Isn’t Working by Tony Schwartz
  • Recharge your batteries by Francesca Giulia Mereu

Læs eller se også:

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Hvad japansk kunst kan lære os om organisationer

Resiliens er et af de nyere buzzwords og bliver brugt i alt fra selvhjælpsbøger til virksomhedsstrategier, men hvad betyder det egentlig, og hvordan gør vi resiliens til noget, vi er, og ikke bare noget, vi taler om.

Kintsugi er en japansk kunstform, hvor man reparerer ødelagt keramik med en lak blandet med guld, sølv eller platin. Det er ikke bare kunst, men også en filosofi om, at vi behandler brud og reparation som en del af et objekts historie og ikke som noget, der skal glemmes og gemmes væk. Det er reframing (som det hedder på kommunikationssprog) af uheld fra noget udelukkende skidt til, at vi gør ting smukkere, trods ulykke eller uheld. Det er vel det, resiliens betyder? At vi respektfuldt skaber noget bedre og smukkere ud af det, der går itu. Med åbne øjne.

Oprindeligt kommer begrebet resiliens fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig eller genopstå på ny efter destruktion af noget udefrakommende. Nu bruges det om økonomier, organisationer og i psykologien. (Måske bør vi nu også tale om det i relation til pandemier?)
En organisation skal være resilient, fordi de fleste organisationer opererer i en verden karakteriseret af høj grad af omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet, og uklarhed - ofte refereret til som VUCA. Forandringsevne og -parathed er en konkurrenceparameter og forudsætter, at vi kan og tør navigere i usikkert farvand og med uklar horisont.

Resiliens handler om at kunne modstå noget udefrakommende og kunne genskabe – ikke bare stå stærkt og skabe. Det beror på, hvordan vi håndterer modgang. I mindre skala betyder det også evnen til at lære af fejl og rette hurtigt op. I min terminologi kalder jeg det en stærk organisationsnerve, der består af kommunikation og relationer mellem mennesker.

For mig handler resiliens om mod. Modet til at tale om og lære af det, der er svært, og lære af det sammen og som individer. Her er psykologisk tryghed et nødvendigt grundvilkår.

For os som individer handler det om at møde forandring og modgang som noget, der gør os stærkere. Det engelske begreb broken open og Elizabeth Lessers bog af samme navn, sætter fokus på at sætte ind, når vi er allermest sårbare og vende de situationer til en styrke.
Det kan vi arbejde med hver især, men resiliens handler ikke om individer - det handler om fællesskaber.

Vi skal også gøre organisationer bedre til at håndtere modgang. Eksempelvis skal vi ikke genskabe organisationer én-til-én, som de fungerede inden Covid, men (genop)bygge dem med den medarbejderfleksibilitet, digitalisering og medbestemmelse, som krisen viste os virkede. Vi skal skabe værdi af modstand. Det gør organisationer nemmest og bedst med en stærk organisationsnerve, der gør det lettere at lære af forandringer. Vi skal fastholde modet og huske på, at en krukke med reparerede skår altid vil være mere sårbar lige der, hvor den har været itu før.

Læs mere om de ni kompetencer I skal træne op for at styrke nerven i min bog Lad os alle lede.

 

 

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077