At hjælpe er en del af alles hverdag – både i private og professionelle relationer – men vi taler ikke meget om, hvad hjælp er, og hvordan vi gør det bedre. Ved at forstå hjælperelationen, bliver kommunikationen før, under og efter hjælpen bedre og styrker jeres relation og resultater. Især dynamikken i relationer og valg af hjælperolle spiller en rolle.

Hjælperelationen handler både om at give og modtage hjælp og er fejlagtigt ofte præget af misforståelser, fornærmelser og nytteløs hjælp, fordi hjælperelationen i udgangspunktet er ulige: Én skal hjælpe, og én skal hjælpes. Den handler om status og kan i værste fald betyde, at den, som bliver hjulpet, taber ansigt. En god hjælperelation handler især om intentionen og måden hjælperen hjælper på. I gode teams udviser den person med mest status ydmyghed ved at lytte, fordi personen således tilkendegiver, at de andre er vigtige, for at teamet kan skabe resultater. Klare roller og ansvar er nødvendige for effektivt samarbejde, men det er især vores indsigt i egne kompetencer og fokus på den anden part i hjælperelationen, der er afgørende. Hjælperelationen er central for både compassionbegrebet og for samarbejde, og vi vender tilbage til netop den relation flere gange. Når vi søger at forbedre relationer, skal vi huske på, at relationer er socialt konstrueret i den interaktion, der er mellem mennesker. De er dynamiske og svækkes, styrkes og udvikles konstant. Det kræver tillid at skabe goderelationer, især i hjælperelationer, så lad os definere begrebet tillid og knytte det til teams i organisationer.

Vi er kodet til at hjælpe hinanden

”Er der nogen, der har en kuglepen, jeg må låne?" spørger vennen. ”Vil du hjælpe mig med at finde hen til supermarkedet?” siger turisten. ”Jeg har brug for hjælp til at løse den her opgave, vil du hjælpe mig i gang?” siger kollegaen. Ville du sige ja, hvis du blev spurgt? Ja, det tænkte jeg nok. Det ville de fleste af os. For vi er programmeret til at hjælpe andre. Det ligger instinktivt i os og som belønning for at hjælpe andre, så udløser hjernen oxytocin. Det føles godt, fordi det knytter os sammen. Mangel på hjælp, fejlslagen hjælp og misforståelser gør præcis det modsatte.

Vi hjælper hinanden hele tiden både privat og på job. Ikke altid med lige stor succes. Hustruen bander over, at ægtemanden ikke har set hendes behov for at få hjælp med madpakkerne; faren forsøger at hjælpe sønnen med lektier, men i stedet skaber det en konflikt; kollegaen, der kommer med forslag til forbedringer, der bliver opfattet som et forsøg på at hævde sig selv; eller svigermors hjælp med barnebarnet, der opfattes som en invasion af svigerdatteren.

Der skal minimum to til en hjælperelation

Hvis vi tager i betragtning, hvor mange relationer og situationer, vi indgår i, hvor hjælp er formålet, så er mange af os relativt ubevidste omkring dynamikken i den sociale proces hjælperelationen, hvor især den følelsesmæssige del kan udgøre en blind vinkel. Her kalder vi den person, der hjælper, for hjælperen og den person, der bliver hjulpet for makkeren eller modtageren af hjælpen. Der findes både formel hjælp og uformel hjælp. Det vi især vil undgå med hjælpen er, at den er nytteløs. Hvis faderen forklarer matematikken til datteren, som da han gik i skole; hvis ægtefællen hjælper ved at tømme opvaskemaskinen, men mest opfattes som i vejen i køkkenet; eller hvis kollegaen tager over på et møde og sætter agenda for at hjælpe en presset kollega, men det mest af alt opfattes som et overgreb på hans ansvarsområde. Ofte er intentionen god, men bliver opfattet anderledes, måske endda komplet misforstået. Mange misforståelser kan undgås, hvis vi kommunikerer om hinandens roller og eksplicit taler om processen både før, under og efter. I de fleste tillidsfulde relationer falder det helt naturligt, hvor det omvendt i nyere hjælperelationer kan virke kunstigt til en start. Ikke desto mindre, så er det den væsentligste faktor til at samarbejde godt, fordi den personlige kommunikation, som karakteriserer gode hjælperelationer (og feedback for den sags skyld), kan overføres til stærkt samarbejde i al almindelighed.

Forstå dynamikken i relationen

Formel hjælp kræver tillid og forståelse for, hvad du skal hjælpe med, og for situationen, menneskene og konteksten. Vi ved, at tillid er vigtigt, men vi glemmer ofte at sætte det i relation til hjælpen. Det er ærgerligt, fordi vi således ødelægger relationer med kollegaer, medarbejdere og venner i en blanding af misforståelser og mangel på eller for megen handlekraft. Når vi beder om hjælp, så skaber vi automatisk en ubalance i relationen i form af status eller kompetence. Og det er jo på mange måder hele fidusen med hjælp, men hvis vi ikke er opmærksomme på den ubalance, der er født ind i hjælperelationen, så bliver hjælpen ofte ineffektiv og ødelæggende for relationen i al almindelighed. Derfor er en grundforståelse for hjælperelation vigtig. Her er status, som vi kort kiggede på under tillid vigtig, samt bevidstheden omkring din rolle som hjælper essentielt.
Hjælp i organisationer forstår vi bredt, det er alt fra at lægge papir i en printer, lave rejseafregning, hjælpe med at tilgå et IT-system, coache en yngre kollega, støtte en medarbejder, hente frokost til en travl kollega, udvikle hinandens kompetencer og give dagligdags råd til hinanden. Uanset om det er kollegaen, svigermoren, chefen eller en kammerat, der indgår i relationen, så er den sociale og psykologiske dynamik stort set den samme. Det er den dynamik samt modtagerens opfattelse, der er vigtig at sætte fokus på i hjælperelationen. Det er hjælperen, der vurderer, om hjælpen er en hjælp. Husk det, når du hjælper, og tal eksplicit om din hjælp før, under og efter, så din og den, du hjælper har nogenlunde samme opfattelse af hjælpen.

Succeskriteriet afhænger af om hjælpens formål bliver indfriet, men generelt skal både hjælper og makker komme styrket ud af situationen og relationen. Sammen opnår personerne noget. Vigtigt for at det sker er, at makkeren gerne vil hjælpes, og at begge formår at identificere, hvad der skal hjælpes med, hvornår og hvordan. Det kræver at hjælperen vælger den rolle, som passer bedst til situationen og den umiddelbare relation. Hvis vi ved, hvornår vi skal hjælpe og modtage hjælp fra andre, bliver vores relationer både mere behagelige og produktive.

Den med mest magt, har det største ansvar

Det er den person med mest magt, der bærer det største ansvar for at skabe tillid og trygge rammer – og dermed mere balance i relationen. Tag det ansvar alvorligt, hvis det er dig, og forveksl ikke det at være ligesindede med at være ligeværdige. I organisationer er vi ikke ligesindede, men skal efterstræbe at føle os ligeværdige. På engelsk taler vi om ”face”, der refererer til vores selvbillede. I organisationer præget af utryghed og mistillid, bruger vi enorme ressourcer på at opretholde vores eget selvbillede. Mental kapacitet og tid, der kunne have være brugt på at få ideer og løse opgaver.

Måske skjuler vi, at vi er kede af det og smiler og siger ”Jeg har det fint”. Måske er vi så pressede, at vi næsten ikke kan hænge sammen og siger selvsikkert ”Jeg har styr på det”. Eller måske takker vi nej til hjælp, fordi ”det kan vi selvfølgelig godt klare selv”, men er helt på bar bund, og hjælp fra en kompetent kollega havde været en god løsning. Face handler om vores identitet og integritet, og for nogle er der langt mellem det professionelle face og det personlige face. Det er ikke godt for organisationen med for meget inkonsistens i face, fordi det er for hårdt for individet at opretholde en uærlig maske, og det skaber mistillid i relationer, når maskerne bliver inkonsistente.

Forståelsen og respekten for den skæve dynamik er vigtig for at blive et godt hjælpe-makker-par. Desuden kan I anvende disse to måder til at blive bedre til at hjælpe.

Kilder

Schein, Edgar H: Hjælp - Om at tilbyde og modtage hjælp, 2012