SCARF: Jeg vil gerne købe et T

Troværdighed er ikke et ekstra bogstav i SCARF, men det, der afgør om triggere opleves som tryghed eller trussel. I går fik jeg et godt spørgsmål og refleksionerne frem til mit svar, har jeg skrevet ned her.

Jeg ser ofte SCARF‑modellen blive brugt i forbindelse med forandring, fremdrift og motivation. Det giver super god mening, men den er også genial at bruge med modsat fortegn: som det, der trigger stressresponsen. Altså det, der gør os utrygge i relationer. Det handler både om, situationen, hvad der er på spil, og hvad vi hver især er rundet af.

I går havde jeg fornøjelsen af en flok skønne ledere, der øver sig i at distribuere ledelse i deres beslutningstunge organisationer. Én af lederne var frustreret over, at SCARF ikke havde et T for troværdighed. Udover at det er meget sigende om hendes værdier som menneske, og udover at vi grinede over, at SCARFT trods alt er et ganske fint akronym, så lovede jeg også at tænke videre og vende retur. Her kommer mine tanker om troværdighed – men først et kort recap på SCARF.

 

SCARF kort fortalt

SCARF (af Dr. David Rock) beskriver hjernereglen væk‑fra eller hen‑imod (eng: approach–avoid) og de fem drivere eller triggere, der påvirker vores indre kemi. Det er fem sociale behov, og dermed også interpersonelle risici, som hjernen reagerer stærkt på som enten belønning eller trussel:

  • S – Status
  • C – Certainty (forudsigelighed) / Clarity
  • A – Autonomy
  • R – Relatedness (tilhørsforhold)
  • F – Fairness

Triggere og drivere i SCARF er det, der enten aktiverer tryghed (approach) eller stress og forsvar (avoidance).

 

Tanker om troværdighed

For mig at se fungerer troværdighed som både forudsætning og forstærker for alle fem SCARF‑elementer. Jeg tænker troværdighed som det filter, alle SCARF‑signaler går igennem.

For hvis jeg ikke oplever dig som troværdig, vil selv velmente handlinger hurtigt blive tolket som potentielle trusler.

For mig er det særligt C – forudsigelighed eller klarhed, der linker stærkest til troværdighed. For når du skaber klarhed for andre, er din troværdighed altid i spil som leder. Konsistens mellem ord og handling øger forudsigelighed, mens uklare meldinger, skiftende forklaringer – eller “det finder vi ud af” uden opfølgning – kan aktivere en trussel. Troværdighed skaber ganske enkelt ro i hjernen, fordi vi kan regne med informationen.

En troværdig leder kan fx sige: “Det ved jeg ikke endnu – men det ved jeg på fredag, og der vender jeg tilbage.” Og gør det. Omvendt begynder utroværdighed at gro, hvis man lover afklaring, men ikke følger op.

Kort sagt forklarer SCARF, hvad der trigger hjernen, mens troværdighed afgør, hvordan det bliver tolket. Og som vi siger indenfor kommuniktionsfeltet: Perception is reality. Lav troværdighed gør, at SCARF‑triggere hurtigere bliver til trusler. Høj troværdighed gør, at de samme triggere opleves langt mere trygge.

Sarah Møller Lundberg

Konsulent, Vagus Communications

 

Selvom jeg oplever, at troværdighed især bor i C’et, spiller den tydeligt ind på de andre triggere:

Status: Jeg ved ikke med dig, men for mig føles anerkendelse kun ægte, hvis afsenderen er troværdig. Tom ros eller pseudo‑ros opleves hurtigt manipulerende. Sat lidt på spidsen kan man sige, at troværdighed afgør, om status løfter eller krænker.

Autonomi: Her betyder intentioner ikke meget, hvis oplevelsen af reel frihed og selvbestemmelse ikke følger med.

Relatedness: Autensitet og troværdighed går hånd i hånd. Det er trygt at vide, hvem jeg er sammen med, og hvor jeg har dem. Omvendt kan man (yep, også mig) godt blive lidt på vagt over for mennesker med en tyk facade … eller, ja, mennesker der opleves som utroværdige.

Fairness: Her er troværdigheden ret synlig. Når en flok ikke behandles fair, kollapser troværdighed meget hurtigt. Eller sagt på nordjysk: hvis du ikke opfør’ dig or’n’li’ (læs: ordentligt). Favorisering eller uigennemsigtige beslutninger kan opleves som en markant trussel.

Så kort sagt, forklarer SCARF, hvad der trigger hjernen, mens troværdighed afgør, hvordan det bliver tolket. Og som vi siger indenfor kommuniktionsfeltet: Perception is reality. Lav troværdighed gør, at SCARF‑triggere hurtigere bliver til trusler. Høj troværdighed gør, at de samme triggere opleves langt mere trygge. 

 

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Nytårstale til Afdelingen for Magisk Tænkning

Som cirka alle andre har jeg læst Morten Münsters bog om middelmådighed og magisk tænkning. Her får du en opsummering af de vigtigste pointer i en nytårstale version, som minder dig om, at lave basale nytårsforsætter, der løfter dit bundniveau og ikke gør dig bedre 1. januar 2026, men over tid.

Der er skrevet mange anmeldelser om bogen, og jeg vil nøjes med at konkludere, at det er en langt over middel bog, som alle mennesker bør læse, og så i stedet opsummere bogens vigtigste pointer i en nytårstale-version.

Jeg har taget mig friheden at skrive indforstået for at gengive Morten Münsters kæpheste, men også givet dem selskab af et par enkelte Sarah-kæpheste. Hvis du arbejder i afdelingen for magisk tænkning, er talen egnet til oplæsning til jeres nytårskur.

 

Længe leve leverpostejen – en middelmådig nytårstale

Kære middelmådige medlæsere,    

Om lidt vinker vi farvel til et år, hvor hashtagget gråterflot har levet et stille liv. Det handler både om gråt hår og om at nyde verden på de grå dage. Nyde leverpostejen. Lad os tage den grå tanke med ind i 2026 som et opgør med sort-hvid-tænkning. Lad os få nuancer ind i dialoger, tænkning og beslutninger – og bløde idealet op. Gør perfekthed til et interval og ikke ét punkt.

Sort-hvid-tænkningen ligger som et tungt mentalt åg, der spiller de fleste et puds – både på jobbet og i privaten. Den gør, at det vi kalder “godt nok”, ikke reelt opfattes som tilstrækkeligt. Vi skal stoppe med at optimere os halvt ihjel, for “godt nok” er bedst. Især på den lange bane.

 

“Sats på høje bundniveauer frem for bemærkelsesværdige topniveauer.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

 

I stedet for at jagte toppræstationer, så gå efter et højt bundniveau. Hæv dit bundniveau fra skandaløst til acceptabelt – dér, hvor det giver mest værdi. Du vælger kategorien. Hvis du ikke motionerer i dag, så start med at parkere længere væk og få flere skridt ind i dit liv. Nej, du skal ikke løbe en maraton. Eller hvis du vil spise mindre kød, så start med én kødfri dag – ikke med at annoncere din konvertering til vegetar.

For selvom middelmådigheden kan være svær at acceptere, er den et opnåeligt alternativ til ingenting. Til ikke at bevæge sig mere eller ikke at spise mindre kød.

Ved indgangen til et nyt år: Sløjf de traditionelle nytårsforsætter, der er indsvøbt i sort-hvid-tænkning. Overvej i stedet, hvor i dit liv middelmådighed er vejen til at blive ekstraordinær. Balancer den korte og den lange bane. Hvorfor hoppe over, hvor gærdet er højest, når du kan gå over et lettere sted? Lav nogle forTsætter i stedet for forsætter – små skridt, der bringer dig et bedre sted hen. Det er svært, men det gode er, at du ved det godt.

 

“Når du ikke går til max, får du momentum over tid. Og en af de mange ting, vi ikke fatter i vores ekstraordinære samfund, er, at momentum og konsistens er langt vigtigere end intensitet.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

Brilliant basics er nemlig common sense. Også din. Lad os acceptere, at enkle, fundamentale sandheder er det, der bringer os succes i livet. Først når vi accepterer det, kan vi indfri potentialet i det, der måske ser middelmådigt ud på overfladen, men som i virkeligheden betyder noget. Men det kræver, at vi erkender, at vi i bund og grund er ligesom alle de andre – og ikke særligt unikke.

 

“Din fjende er ikke manglende perfektion. Din fjende er nul. Din fjende er et fraværende bundniveau.”

Morten Münster

Afdelingen for Magisk Tænkning

 

Privat kunne 2026 være året, hvor du:

  • Omlægger din pensionsordning fra aktivt til passivt forvaltet
  • Spiser mindre forarbejdet mad og mindre kød
  • Går i seng, når du er træt om aftenen
  • Motionerer mere end du har gjort i år

Tænk i rytmer, ikke i drømme. Tænk i basics, ikke i ultramaraton.

 

På jobbet kunne du øve dig på at:

  • Stoppe med at sladre om ligegyldige ting i cykelskuret og tale om vigtigere ting
  • Stille flere spørgsmål som børn, der kigger på tryllekunster – fx: “Er der nogen, der har prøvet noget lignende før, som vi kan lære af?”
  • Bygge slack ind i kalenderen, så du har plads til ting, der kommer ind fra siden
  • Skabe bedre match mellem dine præferencer og dit job – det skal enten være nødvendigt eller givende.

Jeg ved ikke, hvad du skal øve dig på i 2026. Men jeg ved, at man ikke behøver at være syg for at få det bedre – så øv dig på noget. Uanset hvad du påtænker at gøre mere eller mindre af, så gør det realistisk. Bring din adfærd tættere på dine forventninger eller dine forventninger tættere på din adfærd.

Når du falder i og skuffer dig selv (for det gør du), så husk: Det er helt normalt, og i morgen er en ny dag. Det er nok at vinde 54 % af boldene for at blive ekstraordinær.

Ikke en nytårstale uden ønsket om fred i verden. Det ønsker jeg mig – og du gør sikkert også – men det er desværre langt uden for vores indflydelse. Den fred, vi kan øve os på, er at nedtrappe konflikter med compassion og kompleksifying (tak, for det begreb!). Forstå, hvad der er på spil for andre, og fokuser på det, I er enige om. Øv dig i at holde to modstridende tanker i hovedet på én gang. Jeg er sikker på, at hvis vi alle øver os på det, vil det på den lange bane føre til en mere fredelig verden.

Så hop ind i 2026 med troen på, at når du ikke går til max, får du momentum over tid. Momentum og konsistens er langt vigtigere end intensitet.

Fejl på det, du sætter dig for. Slå en kolbøtte. Land på benene. Du er god nok, som du er. Det handler ikke om, hvad du kan udrette i dag, men hvad du kan udrette i det lange løb.

Forvent middelmådighed. Vær middelmådig. Vær godt nok. That’s it.
"There is a crack in everything, that's how the light gets in."  Leonard Cohen

Gud bevare middelmådigheden og pace 6.0. Hvil i fred Johnny.

Godt nytår!

"En gentleman er en mand, der kan spille banjo, men som alligevel lader være." 

Johnny Madsen (❤️ 31. marts 1951 - 4. november 2024)

Kilder: Morten Münster billede: Gyldendal; Johnny Madsen billede fra SIDE33

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077