Spot og stop kollektiv ruminering og find balancen mellem at lytte og lukke ned
De fleste kender til ruminering fra sig selv. Tanker, der kører i ring. Ofte negative tanker. Uden fremdrift – bare rundt i ring. ”Hvorfor noget gik galt,” ”hvad har jeg gjort forkert” eller ”jeg har alt for travlt”. Vi grubler løs, uden at løse problemet. Men kender du det som et kollektivt koncept på arbejdspladsen? Hvis ikke, så læs med her.
Denne uge holdt jeg en 55 minutters Ledercirkel om kollektiv ruminering (engelsk: collective rumination). På dansk oversættes det nogle gange til “busysnapping” (og det var på dansk?!), men det dækker efter min mening kun en lille del af fænomenet. For kollektiv ruminering opstår ikke kun af travlhed. Det opstår af bekymringer, usikkerhed og vores behov for mening, forudsigelighed og tryghed.
Det har sat mine egne tanker i gang om, hvor overset det egentlig er. Eller måske ikke overset, men uden et navn. Og som med så meget andet, så er det svært at gøre noget ved noget, hvis vi ikke har et sprog for det. Så her kommer et blogindlæg om, hvordan vi spotter og stopper kollektiv ruminering i teams og især som leder. Og lige så vigtigt: hvorfor det kan være farligt, hvis vi prøver at lukke det ned uden at lytte først.
Kollektivt selvsving
Kollektiv ruminering er, når et team eller en gruppe mennesker sætter sig fast i gentagne, problemfokuserede samtaler, hvor man taler om det samme igen og igen – uden at komme tættere på en løsning. Ofte om noget, der er uden for teamets kontrol. Det er en helt almindelig, menneskelig reaktion under pres. Det sker, fordi vores hjerner er skabt til at opdage trusler og skabe mening. Men under stress kan vi blive fanget i trusselsdelen, og så begynder vi at cirkle rundt om problemet i stedet for at bevæge os videre.
Spot kollektiv ruminering
De typiske tegn, vi kan spotte, efter er:
- Gentagende diskussioner
Samtalen vender tilbage til det samme emne, den samme udfordring, den samme bekymring – uden at noget nyt kommer på bordet. - Spekulationer om skyld og årsager
“Hvem har lavet fejlen?”, ”Det er garanteret dem i Salg igen!” “Der må være noget galt med systemet…” Men uden fakta, data eller reel mulighed for at påvirke det. - Katastrofetænkning
Antagelser om, at det hele nok går galt. Forestillinger om worst-case scenarier, som teamet alligevel ikke kan kontrollere eller influere. - Smittende negative følelser
Frustrationer og skuffelser bliver delt – igen og igen – men uden at føre til næste skridt. Og den energi smitter og skaber en nedadgående, destruktiv energispiral. - Forstærkning af problem-snak
Teamet bygger hinandens bekymringer op: “Ja, det er virkelig slemt,” “Der sker jo aldrig noget,” eller anekdote-onklen får frit løb i møder: ”Det kender jeg godt, jeg kan huske dengang…” (and here we go!) Det bliver en spiral, der forstærker afmagt og ødelægger handling.
Hvis du tænker: “Det dér har jeg set før…” – så er du ikke alene. Det er helt normalt. For mig (ingen gloriepudsning her). For dig. For os mennesker. Det sker i alle teams. Og det er vigtigt, vi anerkender og nysgerrigt lytter til, hvorfor rumineringen starter og fortsætter. Vi skal forstå bekymringerne og ikke bare lukke dem ned. For hvis vi ikke får bekymringer frem fra det skjulte, kan vi ikke handle på dem. Der er en fin balance mellem at lukke bekymringer ned og at lytte til det, der er uklart eller utrygt som rumineringen signalerer og repræsenterer.
Det skal man især som leder være opmærksom på, men én ting er sikkert: Hvis man som team har en fælles forståelse (og et fælles sprog) for, hvad kollektiv ruminering er, og samtidig en bevidsthed og enighed om, at vi hjælper hinanden med ikke at køre fast i ruminering, så er det meget lettere at italesætte. Så start med at tale om det og aftal nogle sociale spilleregler. Det er nemlig lettere at håndhæve regler, når man i teamet er enig om dem.
Stop kollektiv ruminering
Problemet med ruminering er, at det suger ressourcer i form af tid og energi ud af teamet. Vi mister oplevelsen af at kunne kontrollere og influere, og det påvirker motivationen (mennesker søger autonomi og mestring, du ved – læs mere her). Derfor skal vi spotte den i tide og stoppe den ved disse tre ting, som især ledere kan gøre:
- Træk teamet retur til indflydelse
I dialoger om alt det, vi ikke kan handle på, skal du lave et sceneskifte ved eksempelvis at spørge: “Hvad af det her er indenfor vores kontrol eller indflydelse?”
I kan bruge ’Kontrolcirklen’ som referenceramme. Det åbner for handlekraft og lukker for afmagt. - Flyt fokus til næste skridt
Rumination opløses ikke af store planer, men af små handlinger. Det kan være spørgsmål som: “Hvad er det mindste nyttige næste skridt?” eller “Hvad skal vi beslutte lige nu?” - Sæt ord på mønsteret
Skab fælles bevidsthed om, hvad der sker. Ikke som hård kritik, men som omsorgsfuld observation: “Det lyder som om, vi går lidt i ring – skal vi prøve at tale om, hvad vi faktisk kan gøre?” Det skaber en ny retning uden at lukke ned for følelserne bag.
Kontrolcirklen – kommer oprindeligt fra Covey’s Syv gode vaner og vane nummer 1,
men findes i mange versioner. På dansk bliver der ofte talt om kontrol-indflydelse-vilkår.
Læs fx mere her: Sådan skaber du større indflydelse ved at have fokus det rette sted)
Hvis der på et møde er behov for at ventilere om eksempelvis en forandring, er en metode at spille på banen ’timeboxing’. Sammen forholder I jer til, hvor meget tid I bruger på at ventilere for derefter at gå videre: ”Skal vi bruge 5 minutter på at ventilere inden vi går videre?” Derefter sætter i en timer og når det ringer, så går i videre. Den tidsmæssige ramme i sammen har sat giver rum, men også fremdrift.
Det kræver mod at stoppe kollektiv ruminering – især fordi man som individ går mod kollektivet. Men her skal vi huske på, at det individ som gør det, ofte gør det for kollektivets bedste. At stoppe ruminering kræver, at du lytter, anerkender kilden, regulerer energien i rummet med et sceneskifte og viser vej fremad. Det er adfærd som karakteriserer ledere af titel og af hjerte.
Kilder og links til at læse mere
Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig.

Sarah Møller Lundberg
Senior konsulent
+45 20670077