To måder at blive bedre til at hjælpe

Når du har forstået dynamikken i hjælperelationen, bliver det ofte en bedre proces for både dig og den du hjælper. Her er to måder, der er gode at have med i baglommen, når nogen beder om hjælp (eller du synes, de har brug for hjælp.)

Hvis du ikke allerede har læst indlægget om hjælperelationer, så læs det her. De to metoder i dette indlæg handler om at vælge rolle og om ”proceskonsulentens 3 trin”.

 

Vælg hjælperolle

Personen, der beder om hjælp, og dermed er one-down, vil altid gøre sig en smule sårbar. Personen der hjælper, er one-up og har størst magt. Makkeren giver noget af sig selv, og det skal hjælperen behandle med respekt og ordentlighed, så det ikke giver makkeren en følelse af ydmygelse og mindreværd.

Du ser en mand snuble på gaden, han udbryder straks ”Jeg er okay!” Det usande udbrud kommer (mens vi ømmer os i stilhed) fra vores instinktive frygt for at blive ydmyget af flokken. Det er den ydmygelse vi skal forsøge at undgå, når vi hjælper hinanden. Ubalance i magt, status, kompetence, erfaring eller andet, som bor i hjælperelationen, skal vi være bevidste om, så compassion bliver fundamentet for hjælp. Det kræver, at hjælperen bevidst vælger den bedste rolle i den givne situation.

Når makkeren har bedt om hjælp, eller hjælperen har budt sig til og tilbuddet er blevet accepteret, så kan hjælperen indtage 3 forskellige roller:

  1. Eksperten tilbyder service eller information.
    Eksempel: ”Vil du vise mig, hvordan jeg uploader salgsrapporter i det nye CRM system?” Hjælperen viser hvordan.
  2. Lægen stiller en diagnose og foreskriver en behandling
    Eksempel: ”Jeg ved ikke, hvorfor mine møder altid går over tid? Har du en ide?” Hjælperen slår fast, det er for slap tidsstyring og foreslår en metode til at styre tiden.
  3. Proceskonsulenten har fokus på kommunikationsprocessen fra start.
    Eksempel: ”Jeg ved ikke, hvorfor mine møder altid går over tid? Har du en ide?” Hjælperen spørger ind til eksempler, hvor tiden er skredet. Begge parter spiller en aktiv rolle i at forstå problemet og lave en løsning.

Der er fordele og ulemper ved alle roller. Især ekspertrollen og lægerollen kan være problematiske at ty til for hurtigt, fordi det både kan ydmyge makkeren og medføre konkrete løsningsforslag, inden vi egentlig kender problemet. Proceskonsulenten er ofte et godt førstevalg, fordi denne rolle har fokus på udligning af magt, belysning af problemet samt samarbejde om løsning. Der er fokus på processen frem for resultat og råd – det er ofte en god oplevelse for begge parter. Dét skaber et tillidsfuldt fundament for den næste hjælpesituation.

Ekspert- og lægerollen er uhyre effektive og nogle gange at foretrække især i tillidsfulde relationer. Det kan sågar være et irritationsmoment, hvis man beder en om hjælp, og man bare gerne vil have en mening eller et råd, at hjælperen først giver sig til at coache og stille spørgsmål. Mange uformelle hjælperelationer har brug for hurtige råd eller svar, hvor vi antager, at hjælperen ved, hvad han har brug for. Eksempelvis: ”Hvor er toilettet?”, ”Hvem skal jeg snakke med, hvis jeg har et spørgsmål til min løn?” eller ”Vil du sende linket til at indrapportere en arbejdsskade?”

“Vi er sjældent skarpe på problemet, når vi spørger om hjælp. Her er procesrollen nødvendig, fordi det skaber balance og tillid i relationen, samt undersøger problemet nærmere, inden vi løser det sammen.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Proceskonsulentens 3 trin

Udfordringen er, at vi til mere komplekse problemer sjældent er skarpe på problemet, når vi spørger om hjælp. Her er procesrollen nødvendig, fordi det skaber balance og tillid i relationen, samt undersøger problemet nærmere, inden vi løser det sammen.

Når hjælperen indtager rollen som proceskonsulent er formålet at:
• Fjerne uvidenhed, der er indbygget i situationen, og forstå problemet bedre.
• Reducere statusforskel, der i udgangspunktet præger relationen.
• Identificere hvilken rolle, der er mest hensigtsmæssig for at yde effektiv hjælp.

Proceskonsulenten spørger ydmygt og har fokus på kommunikationsprocessen. Måske er der brug for ekspertråd, diagnoser og behandlinger, men de bliver først leveret, når parterne er enige om, at det er den mest effektive hjælp.

Godt samarbejde og især rollen som proceskonsulent stiller krav til personers interpersonelle kommunikation. Udover at spørge og lytte, som er proceskonsulentens vigtigste værktøj, er der en del andre tips, der hører proceskonsulenten til.

Du kan få flere tips og metoder til at blive en god hjælper i bogen Lad os alle lede.

 

Kilder og læs mere

Schein, Edgar H: Hjælp – Om at tilbyde og modtage hjælp, 2012

Læs mere om ydmygsprøgen som er essentiel i hjælperelationen i Sheins bog Spørg – den ædle kunst at spørge ydmygt i stedet for at belære

Mere om spørgsmålstyder: Schein: Sådan stiller du gode spørgsmål – Lederweb

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00