Coach… coach ikke… coach…

“Man kan fodre grise med coaches,” sagde en nær ven, da jeg delte, at jeg overvejer at bruge tid i 2026 og 2027 på at blive akkrediteret inden for coaching. Jeg forstår pointen. Verden mangler ikke flere coaches som titel, men…

Jeg vil ikke være “coach” som identitet. Det skal ikke være mit arbejde. Jeg vil være dygtig til coaching som disciplin, så jeg kan hjælpe ledere og teams med at blive bedre coaches for hinanden i hverdagen. Jeg er stor fan af peer‑coaching (især leder til leder), og coaching rummer praksisser og kompetencer, som vil styrke både mit arbejde og de organisationer, jeg arbejder med.

 

Coaching er en disciplin

Coaching er ikke bare at stille spørgsmål på gefühl. Det er en disciplin og et rammesat rum, hvor roller, formål og etik er tydelige. Du kan sagtens trække på coachingkompetencer i andre situationer (1:1‑samtaler, møder, udviklingssamtaler, feedbacksamtaler), men det gør ikke alt til en coachingsession.

 

Tre tilgange til coaching

Der findes mange skoler og traditioner. Her er tre tilgange, jeg for nylig blev introduceret til:

  1. Performance coaching – fokus på mål og resultater
    Hjælper med at afklare mål, fjerne barrierer og skabe handlekraft.
    Eksempler på spørgsmål: Hvad er det konkrete resultat, du vil opnå – og hvornår? Hvad er det næste lille skridt, der flytter mest?
  2. Development coaching – fokus på læring og kapacitet
    Handler om at udvikle kompetencer og adfærd over tid.
    Spørgsmål: Hvilken ny færdighed eller adfærd vil du styrke? Hvilken rutine kan hjælpe dig med at øve det i hverdagen?
  3. Transformational coaching – fokus på paradigmeskifte
    Går et lag dybere og undersøger antagelser, identitet og perspektiver.
    Spørgsmål: Hvilke “briller” ser du situationen med – og hvad er de blinde vinkler? Hvad vil være sandt, hvis du antager det modsatte i 10 minutter?

Et paradigme er de briller, vi ser verden igennem – de filtrerer, hvad vi lægger mærke til, og hvad der føles muligt. Det er vores antagelser og forudindtagethed. Vaner er paradigmernes håndlangere i hverdagen. Performance coaching flytter hurtigt på adfærd. Development coaching bygger kapacitet. Transformational coaching løfter blikket (eller hele “brillesættet”), så vi ser verden på en ny måde og derved skaber varig forandring, fordi antagelserne ændrer sig.

 

Jeg lurepasser på den transformative coaching

Jeg deltog for nylig i en længere introduktion til Animas’ tilgang og uddannelse – og jeg kunne lide, hvad jeg så. Især et menneskesyn og et metodisk fundament, der matcher mit arbejde med leder‑, team‑ og organisationsudvikling. Det, jeg tog med mig fra sessionen, var, at:

  • Nysgerrighed, ydmyghed og ikke‑direktivitet er grundindstillingen.
  • Vigtige spørgsmål er: Hvor er du i dag? og Hvor vil du hen? – med coachen som et spejl, ikke en dommer.
  • Fokus er på fremtiden og det, der vil opstå, frem for at reparere fortiden. Her et lille citat fra underviseren: “Coaching is about what wants to emerge in the future, not what needs to be healed from the past.”

Jeg overvejer stadig, og Animas ligger lunt i svinget. Processen frem mod en akkreditering i 2027 handler for mig om faglig fordybelse – ikke om en ny titel. Jeg vil være bedre til at hjælpe andre med at udvikle sig selv og hinanden, for den sårbarhed skal vi turde vise hinanden, så tillid og tryghed mellem os kan gro. Og vi har brug for hjælp, på hver vores måde, for som underviseren sagde: “You can’t read the label when you’re inside the bottle.” 

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077

Et stykke med motivation, tak

Det er et centralt begreb, når vi taler om engagement og performance. Både vores egen og andres. Motivation er den drivkraft, der får en person til at handle. Motivation til at arbejde, motivation til at udvikle sig, motivation til at hjælpe andre og motivation til at gøre det rigtige, også når der ikke er nogen, som kigger. 

Modsat engagement, der er en refleksion af en persons involvering og følelsesmæssige tilknytning til en opgave eller relation, så er motivation den indre drivkraft, der skubber individet til handling, uanset følelsesmæssig tilknytning.

Motivation bliver ofte omtalt, som noget ledere skal drysse ud over teams. Omend individer kan motivere andre individer, så er det vigtigt at forstå, at vi hver især motiveres forskelligt. Og så alligevel ikke helt. Ens for alle er det, at noget motivation kommer udefra (trusler eller belønninger) og andet indefra (personen finder det sjovt eller spændende i sig selv).

Netop motivation er helt centralt i Selvbestemmelsesteorien, der blev grundlagt i 1980-erne af Edward L. Deci og Richard M. Ryan. Den teori viser, at når vi er motiveret af indre faktorer, er vi mere tilbøjelige til at være kreative og innovative.[i] Når det er interesse og nysgerrighed som driver os, trives vi mennesker i højere grad, har færre psykiske problemer og bidrager i højere grad til fællesskabet. Grundlæggende konkluderer forskningen at motivation er bedre til at forudsige succes i arbejdslivet end intelligens, kompetencer eller løn.[ii]

Selvbestemmelsesteorien

Forskerne bag selvbestemmelsesteorien har sammen med andre forskere påvist tre psykologiske behov som fundament for trivsel og livsudfoldelse. Uanset om det handler om opdragelse, skole, uddannelse, arbejde eller andre sociale kontekster, så påvirker det menneskers psykosocial funktion, livsmening, dyb læring, vedholdenhed og kreativitet, når disse basale behov er mødt. Det er samhørighed, kompetence og autonomi, som bør være alles forskningsbaserede pejlemærker, når vi ønsker at styrke motivationen i individet, teamet eller organisationen.[iii]

Samhørighed handler om leve i et nærende fællesskab, hvor vi giver og modtager compassion, udviser omsorg, venskab og nogle gange endda kærlighed. Det er oplevelsen af at man betyder noget for andre – eller modsat: Følelsen af ikke at stå alene.

Her passer mottoet: ‘Vi gør det sammen!’

Kompetence handler om, at man kan klare livets og arbejdets udfordringer ved at mestre redskaber, udnytte potentiale, forfølge talenter og udvikle færdigheder.

Her passer mottoet: ‘Jeg kan godt!’

Autonomi betyder selvbestemmelse og handler om følelsen af at sidde i førersædet i sit eget liv. Her føler vi os ikke presset af voldsomme kræfter indefra eller ligger under for kontrol udefra, men vi får og udviser ejerskab for egne handlinger, tanker og følelser. Her bor autenticitet og mottoet kunne lyde: ’Jeg vælger selv ting, der er rigtige for mig og de andre.’

Hvis vi kobler de tre mottoer sammen i ét, så giver forskningen inden for selvbestemmelsesteorien os et alternativ til ydre motivation.

Motivation opstår nemlig, når en person kan sige: ‘Jeg har det godt her, sammen med jer. Jeg vil gerne lave det, vi laver her, og jeg kan godt.’

 

Motivation i arbejdssammenhænge

Mens selvbestemmelsesteorien bygger på generelle behov for trivsel og livsudfoldelse i form af autonomi, kompetence og samhørighed, tilføjer SCARF-modellen yderligere til listen over faktorer, som påvirker menneskers motivation i sociale kontekster - herunder på arbejdspladsen.[iv]

SCARF er en fortkortelse af Status, Certainty, Autonomy, Relatedness og Fairness. Selvbestemmelsesteorien afdækker fint både A (Autonomy) og R (Relatedness) i form af autonomi og samhørighed, men lad os lige kort se nærmere på de andre tre: Status, Certainty og Fairness.

Status handler om individets følelse af værdi og respekt i gruppen. Når folk føler sig anerkendt og værdsat, øges deres motivation og engagement. Og modsat, hvis de føler sig truet på deres status sker det modsatte.

Certainty, altså sikkerhed, bliver i dag ofte omtalt som klarhed (clarity), fordi verden er så usikker, som den er. Det refererer til behovet for forudsigelighed og forståelse af, hvad der sker omkring os. Klarhed reducerer stress og skaber en følelse af tryghed. Klarhed kan både være på organisations-, team- og individniveau.

Fairness eller retfærdighed er afgørende for at opretholde tillid og samarbejde. Når folk oplever, at de bliver behandlet retfærdigt, styrkes deres følelse af samhørighed og engagement.

Når du kommer til afsnittet om psykologisk tryghed i bogens næste del, så husk på at statustab demotiverer og skaber utryghed – det samme gør uklarhed om opgaven og roller. Og når du kommer til afsnittet om ’god kommunikation’ om lidt og afsnittet om fælles sprog i sidste del af bogen, så husk på at klarhed skaber tryghed.

Det, som er vigtigt at forstå og arbejde med, er, hvordan vi selv og andre bliver motiverede. De ydre motivationsfaktorer kan være bonus, løn, og anerkendelse. Mens indre motivation bidrager til læring, relationer og personlig udvikling. Dér har du business casen for, hvorfor alle skal interessere sig for emotionel intelligens og motivation: Det er simpelthen meget billigere og mere bæredygtigt at gøre medarbejdere dygtigere individuelt og bedre til at indgå i relationer, når de er drevet at indre motivationsfaktorer end ydre. Selvom ledere spiller en væsentlig rolle for medarbejdernes motivation, så kan alle i et team hjælpe med at understøtte den indre motivation, når vi skal samarbejde og facilitere fremdrift – og vi kan som minimum være nysgerrige på vores egen motivation.

 

Kilder

[i] Teresa Amabile & Steven Kramer: The Progress Principle (2011).

[ii] Eric Barker: How to Motivate People: 4 Steps Backed by Science (2014)

[iii] Dette og følgende afsnit er baseret på Ib Ravns bog: Selvbestemmelsesteorien - motivation, psykologiske behov og sociale kontekster (2021).

[iv]David Rock: SCARF: a brain-based model for collaborating with and influencing others, Neuro Leadership Institute. Flere referencer, eksempelvis NeuroLeadership Journal issue 1 2008. Eller hans bog: Your Brain at Work - Strategies for Overcoming Distraction, Regaining Focus, and Working Smarter All Day Long (2020).

Hvis du har spørgsmål til køb af bøger eller er interesseret i en dialog om, hvordan et samarbejde med Vagus kan styrke dig, jeres team eller din organisation, så skriv eller ring gerne til mig. 

Sarah Møller Lundberg

Sarah Møller Lundberg

Senior konsulent

+45 20670077