Vores forståelse for os selv og menneskerne omkring os er fundamental for at skabe godt samarbejde. Selvom psykologisk tryghed handler om teamet, så er hver vores emotionelle intelligens fundamentet for psykologisk tryghed – især de interpersonelle kompetencer. Her lidt om emotionel intelligens, og om hvordan selvbestemmelsesteorien også er på spil.

I mange af nutidens organisationsformer, som eksempelvis selvledende teams, matrixorganisationer og projektorganisationer, indgår vi ofte i nye teamsamarbejder. Vi samarbejder ikke kun i vores ’hjemmeteam’, men på tværs af funktioner, med kunder, med leverandører og andre interessenter. Ledelse er distribueret og alle, ikke kun ledere af titel, skal kunne lede processer og projekter, hvis vi skal arbejde effektivt. Det kalder på faciliteringskompetence og en tro på at intelligens og evner er en fleksibel størrelse, der kan styrkes gennem træning.

Emotionel intelligens

Emotionel intelligens er evnen til at identificere og håndtere egne og andre menneskers følelser. Vi kan også kalde det evnen til at relatere. Hvis vi skal tale om emotionel intelligens, der kort sagt er evnen til at genkende, forstå og håndtere både egne og andres følelser, kommer vi ikke udenom Daniel Goleman. Han er psykolog og især kendt for sin forskning indenfor emotionel intelligens, hvor fem komponenter er essentielle:

• Selvbevidsthed: Jeg genkender og forstår mine følelser.
• Selvregulering: Jeg kontrollerer og styrer mine følelser på en hensigtsmæssig måde.
• Motivation: Min indre drivkraft og målsætning, der går ud over ydre belønninger.
• Empati: Jeg forstår og sætter mig i andres sted.
• Sociale færdigheder: Jeg opbygger og vedligeholder gode relationer.

Kort sagt er det intra- og interpersonelle kompetencer, der er fundamentale for motivation og relationer. Goleman taler om motivation som en indre drivkraft, evnen til at sætte og forfølge mål og opretholde en positiv indstilling, selv når det bliver svært. Vi vender retur til motivation, men lad os lige få de fire søjler for emotionel intelligens på plads:

Figur: De fire søjler for Emotionel Intelligens, Daniel Goleman

• Det intrapersonelle – det der sker i mig:
  • Selvbevidsthed
    Jeg er opmærksom på mine følelser, og hvordan de påvirker mine tanker og adfærd.
  • Selvregulering
    Jeg kontrollerer og justerer mine følelser for at tilpasse mig forskellige situationer.

• Det interpersonelle – det der sker mellem os:
  • Social bevidsthed
    Jeg forstår andres følelser, behov og bekymringer og udviser empati.
  • Relationelle kompetencer
    Jeg opbygger og vedligeholde sunde og konstruktive relationer gennem effektiv kommunikation og konfliktløsning.⁽¹⁾

Disse søjler hjælper med at skabe en dybere forståelse af både sig selv og andre – samt motivation: Individets drivkraft, der får en person til at engagere sig i en opgave. Motivation til at arbejde, motivation til at udvikle sig, motivation til at hjælpe andre og motivation til at gøre det rigtige, også når der ikke er nogen, som kigger.

Et stykke med motivation, tak

Tit bliver motivation omtalt, som noget ledere skal drysse ud over sine teams. Omend individer kan motivere andre individer, så er det vigtigt at forstå, at motivation er individuel – også selvom der er fællestræk. Noget motivation kommer udefra og andet indefra. Er det aktiviteten, der motiverer, eller noget andet end selve aktiviteten, der motiverer. Det hedder henholdsvis ekstrinsisk eller ydre motivation (f.eks. trusler og belønninger) og intrinsisk eller indre motivation (eksempelvis, at aktiviteten er sjov eller spændende i sig selv).

Måske du kan huske Daniels Pinks bog Drive: The Surprising Truth About What Motivates Us fra 2011 eller den korte version animeret? Men det er to lidt mindre populistiske herrer, der står bag selvbestemmelsesteorien. Selvbestemmelsesteorien handler om menneskets motivation og er grundlagt af Edward L. Deci og Richard M. Ryan i 1980erne og siden har forskere verden over bygget til teorien. Nyere forskning viser blandt andet, at når vi er motiveret af indre faktorer, er vi mere tilbøjelige til at være kreative og innovative. (*2)

Omfattende forskning har også vist, at når det er interesse og nysgerrighed som driver os, trives vi mennesker i højere grad, har færre psykiske problemer og bidrager i højere grad til fællesskabet.

Grundlæggende konkluderer forskningen at motivation er bedre til at forudsige succes i arbejdslivet end intelligens, kompetencer eller løn. (*3)

Forskerne bag selvbestemmelsesteorien har sammen med andre forskere påvist tre psykologiske behov, som fundamentet for trivsel og livsudfoldelse. Uanset om det handler om opdragelse, skole, uddannelse, arbejde eller andre sociale kontekster, så påvirker det menneskers psykosociale funktion, livsmening, dybe læring, vedholdenhed og kreativitet, når disse basale behov er mødt. Det er samhørighed, kompetence og autonomi som bør være alles forskningsbaserede pejlemærker, når vi ønsker at styrke individet, teamet eller organisationen. (*4)

Samhørighed handler om leve i et varmt og nærende fællesskab, hvor vi giver og modtager compassion, udviser omsorg, venskab og nogle gange endda kærlighed. Det er oplevelsen af at man betyder noget for andre – eller modsat: følelsen af ikke at stå alene. Her passer mottoet: ”Vi gør det sammen!”

Kompetence (ofte kaldet mestring) handler om at man kan klare livets og arbejdets udfordringer ved at mestre redskaber, udnytte potentiale, forfølge talenter og udvikle færdigheder. Her passer mottoet: "Jeg kan godt!"

Autonomi betyder selvbestemmelse og handler om følelsen af at sidde i førersædet i sit eget liv. Her føler vi os ikke presset af voldsomme kræfter indefra eller ligger under for kontrol udefra, men får og udviser ejerskab for egne handlinger, tanker og følelser. Her bor autenticitet og mottoet kunne lyde: "Jeg vælger selv ting, der er rigtige for mig og for andre."

Hvis vi kobler de tre mottoer sammen i et, så giver forskningen inden for selvbestemmelsesteorien os et alternativ til ydre motivation. Jeg er nemlig motiveret, når ”Jeg har det godt her, sammen med jer. Jeg vil gerne lave det, vi laver her, og jeg kan godt."   

Det er vigtigt at være nysgerrig på, hvordan vi selv og andre bliver motiverede. Især de indre er vigtige i organisationssammenhænge, fordi den type motivation bidrager til læring, relationer og personlig udvikling. Det er simpelthen lettere og billigere at gøre medarbejdere dygtigere individuelt og bedre til at indgå i relationer, når de er drevet at indre motivationsfakturer end ydre. De er motiverede – og motivation er lig med fremdrift, udvikling og resultater.

Selvom ledere spiller en væsentlig rolle for medarbejdernes motivation, så kan vi alle hjælpe hinanden med at understøtte den indre motivation, når vi skal samarbejde og facilitere fremdrift – og her er alles emotionelle intelligens altafgørende. Man kan endda definere et teams niveau af psykologisk tryghed som summen af teammedlemmernes emotionelle intelligens, som Timothy Clark og Leaderfactor gør. Jeg kan bedre lide deres definition af psykologisktryghed som ”rewarded vulnability”, men jo mere jeg tænker over det, jo mere tilknytter jeg mig tanken om, at psykologisk tryghed er teamet kollektive emotionelle intelligens.

Kilder

1. Daniel Goleman, 2006: Emotional Intelligence
2. Teresa Amabile og Steven Kramer, 2011: The Progress Principle
3. Eric Barker, 2014: How to Motivate People: 4 Steps Backed by Science | TIME
4. Ib Ravn, 2021: Selvbestemmelsesteorien - motivation, psykologiske behov og sociale kontekster