Selv en blyant bliver tung

Sådan en ombygning, flytning, boglancering og almindelig arbejdstravlhed har presset mig på den seneste – og jeg har forsøgt at minde mig selv om, at balance er nøglen til et god liv. Her et par ord om balance som begreb og som en følelse.

Balance bliver brugt om virksomheders økonomi og om markeders udbud og efterspørgsel. Det er et simpelt regnestykke for noget umådelig komplekst. På individuelt plan er balance også komplekst, omend et nøglebegreb og følelse, der kun bliver vigtigere med tiden. Eksempelvis balance i vores følelsesregulerende systemer (trusselssystemet, motivationssystemet og det beroligende system) samt vores dertilhørende indre kemi, hvor Oxytocin, Dopamin, Kortisol påvirker vores mentale tilstand og vores adfærd.

Ingen af systemerne eller hormonerne er dårlige. Vi har brug for dem alle for at overleve, men vi har brug for balance i de følelsesregulerende systemer for at have det godt. Et overaktivt trussel- eller motivationssystem i en lang periode kan føre til stress og svække vores evne til at slappe af og vise omsorg. Hjerner i følelsesmæssig ubalance skaber uhensigtsmæssig adfærd i pressede situationer.  Når vi mentalt er i ubalance, mister vi vores evne til at fokusere, reflektere, tænke kreativt og til bare at være, uden at gøre.

Men balance er mange ting. At være i balance er en kæmpe styrke – også når vi taler om medarbejdere i organisationer. Balance i krop og sind. Balance i tanker, følelser og nervesystem. Balance, der skaber refleksive mennesker, der mærker og kender sig selv. Mennesker, der er til stede i nuet og bevidste om, hvordan vi bruger vores mentale og fysiske kapacitet. Balance mellem alverdens modvægte: Frygt og tryghed. Snickers og spinat. Kaos og orden. Lys og mørke. Kulhydrater og proteiner. Humanisme og naturvidenskab. Stilhed og larm. Hvile og aktivitet. Alene og sammen. Arbejde og fritid. Ude og inde. Ris og ros. Feminin og maskulin. Selv en blyant bliver tung, hvis du holder den i udstrakt arm længe nok.

I den kinesiske filosofi minder yin og yang os om, hvad, der ved første øjekast måtte synes som modsætninger, i virkeligheden er komplementære kræfter, der er indbyrdes forbundne og afhængige. Vi har brug for livets modsætninger for at trives, og fremtidens organisationer skal skabe rammer som rummer menneskets behov for dualisme. I dagligdagen i organisationen er det balancen mellem fuld fart frem og tænkepauser. Det sikre og det usikre valg. Kvalitet og kvantitet. Menneske og maskine. Tillid og kontrol. Det velkendte og det nye.

Den vigtigste balance at skabe er den psykiske følelse af at være tryg. Følelsen af tryg og utryg er den mest fundamentale for vores psykiske trivsel (det siger Chris MacDonald også i denne podcast om…ja, balance) Nøglen til balance i dit liv – med Chris MacDonald | Morten Münster (mortenmunster.com)

Organisationer skal og kan hjælper med at skabe bæredygtige rammer, der fordrer den nødvendige balance, der ikke afsporer os som individer. I min bog, Lad os alle lede, giver jeg et bud på, hvordan vi skaber bedre rammer. Til en start skal vi tale om, når vi er ude af balance – for ellers kan vi ikke hjælpe hinanden. Det handler nemlig om at sætte og mærke grænser – og grænser er individuelle.

 

Og et skamfuldt P.S.

Sidste uge skældte jeg at voksent menneske ud, vrælede over verdens mindste fejl, og kastede en lampe så hårdt i en container, at den gik (overraskende meget) i stykker. Det er mig, når jeg er ude af balance. Det er hverken særlig kønt at se på og virkelig hårdt at være i. Faktisk ret skamfuldt også. Heldigvis, så er jeg blevet mere bevidst om at komme tilbage i balance efter en periode med for meget belastning. Så når jeg skriver dette – så er det på ingen måde fordi, jeg har knækket koden, men jeg arbejder på sagen.

 

Læs mere

Jeg må hellere få skrevet noget om ubalancerede hjerner, indtil da, kan du læse med i bogen Hjernen på overarbejde eller i podcasten af samme navn, hvis det interesserer dig.

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00