Fire karakteristika der gør en medarbejder god i fremtidens organisation

Kender du typen, der skaber værdi, fra de træder ind ad døren på arbejdet? Det handler ikke så meget om, hvad de kan, men mere om hvem de er, og hvordan de går til opgaver på. I fremtidens organisation har dén type medarbejdere, der har at godt fundament for a lykkes: Masser af mod, evnen til at skabe relationer, er i balance og tager ansvar for sig selv og andre.

World Economic Forum lister kompetencer, der er vigtige i 2025. Udover 2 kompetencer relateret til teknologi, så fremhæver de 8 øvrige kompetencer kategoriseret inden for problemløsning, selvledelse og det at arbejde med mennesker:

  • Analytisk tænkning & innovation
  • Aktiv læring & læringsstrategier
  • Kritisk tænkning & analyse
  • Kreativitet, originalitet & initiativrigdom
  • Lederskab & social indflydelse
  • Resiliens, stresstolerance & fleksibilitet
  • Ræsonnement, problemløsning & idégenerering.

Flere af ovennævnte kompetencer kræver gode kommunikationsevner for at være værdifulde. For hvad skal vi bruge analytisk tænkning, problemløsning og kreativitet til, hvis individet ikke formår at sætte det i spil?

” I fremtidens organisation er det vigtigere at være hel end at være dygtig. At være hel er et ansvar, der tilfalder individet, men ikke et ansvar, nogen bør bære alene.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Compassionbegrebet, som du kan læse om her, stammer fra psykologien og rummer elementer, som bliver afgørende på både individ-, organisations- og samfundsniveau i fremtiden. Udover de stærke interpersonelle kommunikationskompetencer, der styrker relationer på kryds og tværs, så har de organisationer, Frederic Laloux kalder for de blå-grønne, brug for modige mennesker i balance, der tager ansvar og indgår i stærke relationer. Den type mennesker, som organisationer har brug for, er karakteriseret ved at være modige, gode i relationer, i balance og ansvarlige:

Mod

Mod til at være et helt menneske. Mod til at forstå, mærke og udvikle sig selv. Mod til at tale om tabuer. Mod til at drømme, dele og udleve sin passion og værdier i livet – ikke bare i arbejdssammenhænge. Mod og nysgerrighed på sin elefant og sin rytter, styrker og svagheder, samt evnen til at mærke, hvor ens grænser går. Det gælder både grænser for din mentale kapacitet, om du er mest effektiv hjemme eller sammen med andre, og om andres adfærd går over din grænse. Mod er bæredygtig energikilde til fremdrift. I fremtiden bliver mod til modgang afgørende, og evnen til at bruge modgangen til fremgang nødvendig. Her er modgang det, vi lærer af.
På teamniveau handler det om at spille hinanden gode og turde være nysgerrig på forskellighed og på andre mennesker generelt, fordi vi gennem andre lærer os selv bedre at kende – på godt og ondt.

På organisationsniveau kræver udvikling mod til at være mere rebel og mindre pedel. Det kræver indsigt i markedet, kunder og i organisationens levende system. De organisationer, der vinder, er dem, der tør handle (også selvom alle scenarier ikke er belyst til mindste detalje). Det er de organisationer, der rummer individer med høj grad af selvindsigt, mod på selvudvikling og overskud til at spille andre gode. Altså, ikke den slags selvudvikling, der spidser albuerne spidse, men den udvikling, som gør , skulderne brede og favnen åben. De skal være modige og trygge nok til at kommunikere om styrker, svagheder, lidelse, grænser, passion og værdier med kollegaer, for hvis de organisatoriske rammer og trygheden ikke er der, og det derved forbliver usagt, så kan organisationen ikke handle på det.

 

Relationer

Relationer i livet. Både privat og professionelt og måske vigtigst af alt: et sted der midt imellem. Relationer er der, hvor vi kan drage omsorg for hinanden, vi kan udfordre og støtte, vi kan føle os trygge. Relationer er der, hvor kærlighed gror, og gode ideer bliver endnu bedre. Selv i arbejdssammenhænge er den uformelle relation enormt motiverende. Relationer består af mere end os selv – og det har vi mennesker brug for. Hvor individualisten med kapitalismen som støtte længe har været løftet frem i vores samfund, så fordrer fremtiden mere ydmyghed overfor hinanden og fællesskabet. De fællesskaber, vi indgår i og bidrager til, er meningsfundamentet for vores identitet og trivsel. Relationer, hvor passion bliver delt, mod bliver vist, og energi smitter. Relationer er skinnerne, som trivsel kører på.

 

Balance

Balance i krop og sind. Balance i tanker, følelser og nervesystem. Balance, der skaber refleksive mennesker, der mærker og kender sig selv. Mennesker, der er til stede i nuet og bevidste om, hvordan vi bruger vores mentale og fysiske kapacitet. Balance mellem alverdens modvægte: Frygt og tryghed. Snickers og spinat. Kaos og orden. Lys og mørke. Kulhydrater og proteiner. Humanisme og naturvidenskab. Stilhed og larm. Hvile og aktivitet. Alene og sammen. Arbejde og fritid. Ude og inde. Ris og ros. Feminin og maskulin. Selv en blyant bliver tung, hvis du holder den i udstrakt arm længe nok.

I den kinesiske filosofi minder yin-yang os om, hvad, der ved første øjekast måtte synes som modsætninger, i virkeligheden er komplementære kræfter, der er indbyrdes forbundne og afhængige. Vi har brug for livets modsætninger for at trives, og fremtidens organisationer skal skabe rammer som rummer menneskets behov for dualisme. I dagligdagen i organisationen er det balancen mellem fuld fart frem og tænkepauser. Det sikre og det usikre valg. Kvalitet og kvantitet. Menneske og maskine. Tillid og kontrol. Det velkendte og det nye. Bæredygtige organisatoriske rammer, der fordrer den nødvendige balance, der ikke afsporer os som individer.

 

Ansvar

Ansvar for fremdrift, forandring og trivsel. En ansvarlighed for evnen til at tænke, føle og handle. Vi går fra law of attraction, hvor det ret simplificeret er nok at ønske os noget for at få det, til law of action. Vi har en bevidsthed om, at vi skal ændre noget i dag for, at noget bliver anderledes i morgen. Vi tager ansvar for egen adfærd med en bevidsthed og indsigt i egne vaner og mønstre, samt mestrer i høj grad evnen til at flytte os selv og måske endda få andre med. Vi skal forstå adfærd og vaner, for når vi ved, hvordan vi skifter gear, kan vi nyde turen og koncentrere os om trafikken. Vi er ansvarligt bevidste om det ubevidste og ikke berøringsangste over for det, vi ikke forstår. Vi fronter fremtiden med frontallappen først og tager ansvar for vores trivsel og forandring til det bedre.

Vi møder os selv og andre reflekteret, nysgerrigt og med compassion og accepterer, at der følger både grimme og smukke sider med det at være menneske. I fremtidens organisation er det vigtigere at være hel end at være dygtig. At være hel er et ansvar, der tilfalder individet, men ikke et ansvar, nogen bør bære alene.

 

Kilder

World Economic Forum, 2020: The Future of Jobs Report 2020

Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

"Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

"Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

kr. 249,00

Hvis I vil skabe tillid, skal I forstå, hvad det er, og hvordan I skaber den

Tillid handler i høj grad om at vise sårbarhed. At vise sårbarhed opfattes ofte fejlagtigt som et tegn på svaghed. Hvis du viser andre, at du kan tage fejl og bede om hjælp, så er du med til at drive en kultur, hvor der er plads til fejl og at lære af dem på en god måde – og det er grundpillen i at skabe psykologisk tryghed i dit team. Psykologisk tryghed er ikke bare et andet ord for tillid. Tillid er tillid – og vi skal være bedre til at forstå og tale om begrebet, hvis vi vil skabe tillid.

Tillid anskues og defineres forskelligt, men nøgleordene for tillid, der opstår mellem personer, er kommunikation, relation og interaktivitet. Jeg anskuer tillid som kompleksitetsreducerende og et resultat af en proces, hvor tillid avler mere tillid. Processen starter med, at den ene af to personer risikovilligt udviser tillid. Vi udviser tillid, fordi vi har en god grund til at gøre det, og grundlæggende rationaliserer os frem til, at det kan betale sig. Eksempelvis viser du Sanne tillid, fordi Hans har sagt, hun er dygtig og til at stole på. 

En anden form for tillid beror på regler, rutiner og roller, og her kan tillid være på institutionsniveau og ikke blot blandt to individer Eksempelvis har vi tillid til, at produktionsholdet på arbejdsstationen inden os har udført deres del af opgaven korrekt. Denne form for tillid kan have betydning for vores samarbejde i organisationer og samfund. I Danmark har vi set en nedgang i tillid til Skat og faldende tillid til politikere i perioden 2001-2015. Som borgere udviser vi tillid til systemer og institutioner konstant, eksempelvis når vi sætter penge i banken, videregiver persondata eller køber aktier. I Danmark er den generelle tillid til systemer og vores medmennesker høj.

Både samfund, situationen og systemer påvirker relationer i organisation, men her og i bogen Lad os alle lede interesserer vi os for den tillid i relationer, hvor tillid bliver et produkt af interaktionen mellem to mennesker i organisationssammenhæng. Netop den form for tillid har længe været et nøglebegreb i ledelseslitteraturen og en integreret del af medarbejderundersøgelser. Med nye samarbejdsformer præget af distance og fleksibilitet bliver tillid i medarbejder-til-medarbejder relationer langt vigtigere. Evnen til og ansvaret for at skabe tillidsfulde relationer påhviler således os alle.

 

“Kommunikationsdynamikker og -mønstre spiller en væsentlig rolle for hjælperelationer og teamet generelt, fordi det mest essentielle teamkarakteristika, tillid, styrkes og svækkes i interaktionen mellem mennesker.”

Sarah Møller Lundberg

Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

Stephen M. R. Covey (kendt for de syv gode vaner) opstiller fire kriterier, personer dømmes ud fra, når andre vurderer, hvorvidt de har tillid til en person:

  • Integritet – gør du det, du siger?
  • Intention – har du skjulte agendaer?
  • Evner – er dit talent og dine  kompetencer relevante?
  • Resultater – hvilke resultater har du skabt?

Her er de første to kriterier forbundet med personen, og de to sidste situationsbestemt. Det er godt at huske på – især når vi indgår i nye relationer, hvor ingen kender os på forhånd. Covey lister desuden adfærd, der skaber tillid:

  • Tal lige ud af posen
  • Vis respekt
  • Skab gennemsigtighed
  • Ret fejltagelse
  • Vær loyal
  • Skab resultater
  • Udvikl dig
  • Konfronter virkeligheden
  • Definer forventninger
  • Stå til ansvar
  • Lyt først
  • Hold løfter

    Selvom troværdighed og tillid ofte omtales som specielt vigtige for ledere, så er tillid i alle livets relationer vigtige. Det gælder på kryds og tværs i organisationer. Tillid er også fundamentet for adfærdstræk, som karakteriserer stærke teams:

    • Fælles resultater. Klart mål, formål og fokus på fælles resultater – ikke individuelle.
    • Individuel ansvarlighed. Klare mål, roller og ansvar, så alle kan holdes ansvarlige for udvikling og resultater.
    • Fælles forpligtelse. Fælles sprog, klare rammer og forventninger, der mødes.
    • Konstruktive konflikter. Interessante, relevante diskussioner med godt udfald.
    • Tillid i relationer. Evnen og viljen til at vise sårbarhed og tage personlige risici.

    Alle karakteristika ovenfor kræver kommunikationskompetencer på individniveau. Desuden spiller kommunikationsdynamikker og -mønstre en væsentlig rolle for hjælperelationer og teamet generelt, fordi det mest essentielle teamkarakteristika, tillid styrkes og svækkes i interaktionen mellem mennesker.

    Teamsamarbejde handler ikke kun om de etablerede teams, men om de forskellige teams, vi indgår i. Essensen af teamsamarbejde er, at der fastholdes og udvikles gensidige hjælperelationer medlemmerne imellem. Du kan læse mere om hjælperelationen her – for hvordan vi hjælper hinanden er et godt sted at sætte ind, når vi vil opbygge tillid.

    Du kan også købe bog Lad os alle lede, hvor forståelsen af og opbygningen af tillid spiller en central rolle, sammen med psykologisk tryghed og compassion.

    Kilder

    • Covey, Stephen M. R.: The 8th Habit. From Effectiveness to Greatness, 2008
    • Covey, Stephen M. R.: The Speed of Trust. The One Thing That Can Change Everything, 2008
    • Lencioni, Patrick: De fem dysfunktioner i et team, 2015
    • Luhmann, Niklas: Trust and Power, 2017
    • Möllering, Guido: Trust: Reason, Routine, Reflexivity (2006)
    • Lund, Sine Riis: Måling: Udbredt mistillid til Skat, Altinget, 8. juni 2017
    • Andersen, Torben K. og Reiermann, Jens: Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne, Mandag Morgen 26. august 2019
    • Europe Value Study, 2020: European Value Study from 1981-2017. 

     

    Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

    Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

    ”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

    Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

    "Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

    Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

    "Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

    Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

    ”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

    Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

    kr. 249,00

    Træk vejret bevidst og skynd dig langsomt

    Det virker så simpelt at trække vejret, for det sker jo per automatik. Det er netop den automatik, du skal udnytte til at skabe ro i en presset hverdag eller situation. Rolig vejrtrækning får vores nervesystem til at falde til ro: Du hjælper en af vagusnervens vigtigste funktioner på vej og kommunikerer til kroppen ”Der er ikke fare på færde” på kroppens sprog.

    Vejrtrækning ilter vores celler, og ved rolige åndedrag stimulerer du vagusnervens aktivitet. Læs mere om vagusnerven her. Forskning viser, at systematisk træning af vejrtrækning har effekt på både vores fysiske og psykiske sundhed. Der findes mange vejrtrækningsmetoder. Husk din vejrtrækning, når dit trusselsystem får overtaget, eller dit motivationssystem går i selvsving.

    Dit nervesystem er aktivt, og kommunikationen mellem hjerne og krop er altid i gang. Dit sind påvirker kroppen – men kroppen påvirker også dit sind. Det er den teknik, du skal bruge, hvis amygdala er på spil og hvisker ”kæmp, flygt eller frys” til dig. Eksempelvis i følgende situationer:

    • Du er usikker inden en præsentation, men øver dig trods svedige hænder, bankende hjerte og en hjerne på overarbejde i trusselsystemet. Du retter dig op, trækker vejret roligt og holder en pause både lige inden præsentationen, og lige når du går i gang på scenen.
    • Du er utryg på et møde, hvor bølgerne går højt. Sørg for at have begge ben i jorden, ret dig op og træk vejret roligere på en bevidst måde.
    • Du føler en kollega angriber dig personligt i en dialog. Inden du (for)svarer dig, trækker du vejret roligt. Hvis du har brug for tid, så efterspørg eksempler, og lyt, mens du får ro på vejrtrækningen.

    Når amygdala er aktiveret, så brug din vejrtrækning og din krop til at snyde sindet til ro i pressede situationer. Med din kropsholdning og vejrtrækning kommunikerer du til kroppen med kroppens eget sprog, at der ikke er fare på færde. Det tror hjernen på, og tænder for hjernebarken igen.

    Udover at bruge vejrtrækning reaktivt til at genvinde balance, kan du også bruge vejrtrækning til proaktivt at forebygge mod ubalance – eller blot give din hjerne bedre arbejdsbetingelser.

     

    Tre vejrtræknings øvelser

    I stedet for at tælle til ti med sammenbidte tænder og spændte kæber, når du er ved at eksplodere over en kollega eller bliver overmandet af for mange opgaver, så træk vejret bevidst ti gange. Her 3 forskellige måder at gøre det på:

    • 10 rolige
      Træk vejret ind gennem næsen, så roligt du kan og pust ud af næsen, så roligt du kan. Lav øvelsen 10 gange.
    • 4-6
      Sid med ret ryg og begge ben i jorden eller læg dig ned. Luk gerne øjnene. Mærk underlaget. Læg eventuelt en hånd på maven og en på brystet.
      Træk vejret roligt gennem næsen og mærk mave og bryst udvide sig, mens du tæller roligt til 4. Pust ud gennem næsen, mens du tæller roligt til 6.
    • Firkanten
      Sid med ret ryg eller læg dig ned. Du forestiller dig en firkant og trækker vejret ind (den ene side), mens du tæller til fire, holder vejret 4 (den anden side), puster ud 4 (tredje side) og holder vejret 4 (den fjerde side).

    I hvile trækker vi vejret cirka 12 gange på et minut. Så kan du selv regne ud, hvor kort tid det tager at gennemføre disse øvelser. Der finders også apps som kan hjælpe dig i gang, eksempelvis Headspace.

    Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

    Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

    ”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

    Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

    "Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

    Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

    "Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

    Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

    ”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

    Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

    kr. 249,00

    Når du ved, hvad vagusnerven gør, så ved du hvorfor, du skal passe på din

    Min virksomhed er opkaldt efter vagusnerven. Og det er der mange gode grunde til. For vagusnerven er lige så livsnødvendig og uransagelig, som organisationsnerven er. Her kan du læse en kortere forklaring om din længste nerve.

    Vagusnerven. Den længste nerve i dit nervesystem og den eneste nerve, som forbinder din hjerne, dit hjerte og din mave. Den har vitale funktioner i din krop, står for fundamental kommunikation i dit system og er konstant aktiv. Når din hjerne vurderer ukendte eller stressende situationer som farlige og aktiverer din kamp-flugt-frys-respons, så er det vagusnerven, der får dig til at trække vejret roligt og skabe balance i dit system igen.

    Din vagusnerve kan være svækket eller stærk – og dens tilstand påvirker, hvordan du opfatter og reagerer på forandring, fare og forskellige situationer. En stærk vagusnerve er afgørende for, hvor hurtigt du genvinder din balance, føler dig tryg og handler bevidst.

     

    Nervesystemet

    Nervesystemet består mest af fibre og nerveceller (neuroner). Vores nerver er en vigtig del af den kommunikation, der foregår i vores krop, og her er vagusnerven essentiel, fordi den indeholder 80-90% af de af vores nerveceller, som primært giver sensorisk information til vores centralnervesystem om, hvordan vores krops organer har det. Den spiller derfor en vigtig rolle for vores sundhed.
    Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet, der primært er i hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem er den forbindelse, der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner. Heriblandt 12 hjernenerver, hvor vagus er én af dem.
    På latin betyder Vagus ”den vandrende”. Den vandrende nerve, vagus, er den længste af vores nerver, og den eneste der forbinder hjerne, hjerte og mave. Den starter i hjernestammen og løber på tværs af brystet og ned gennem mave, fordøjelseskanal, lunger, hjerte, milt, tarme, lever og nyrer.

    “På samme måde som vi individer har vagusnerven, har alle organisationer en nerve, der afgør, hvor stor påvirkning forandring har på organisationen – og hvor hurtigt organisationen vender tilbage til normal drift, når små og store forandringer rammer.”

    Sarah Møller Lundberg

    Senior Kommunikationskonsulent, Vagus Communication

    Fysiologisk inddeles nervesystemet i det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) og det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem har primært med bevægelse af kroppen at gøre. Det autonome nervesystem kontrollerer kroppens indre miljø og består af to systemer: Det sympatiske og det parasympatiske system. De har modsat rettede funktioner – men alle vigtige funktioner. Eksempelvis øger det sympatiske nervesystem hjerterytmen, mens det parasympatiske sænker pulsen.

    Interaktionen mellem det parasympatiske og det sympatiske system er altafgørende for, hvordan vi håndterer en situation, vi befinder os i. Især, når amygdala reagerer og aktiverer kamp-flugt-frys-responsen, er det vores sympatiske nervesystem, der dominerer og gør kroppen klar til kamp ved at sende stresshormoner rundt i kroppen, øge hjertefrekvensen, højne blodtrykket, lade blodsukkeret stige og udvide vores pupiller. Helt modsat virker vores parasympatiske nervesystem, der genopbygger og beroliger kroppen, samt nedsætter udskillelsen af stresshormoner. Det er din vagusnerve, der kontrollerer det parasympatiske nervesystem, og dermed sørger for, at du kan finde ro, slappe af og have overskud. Både generelt, men også i enkeltstående situationer.

    Når du ånder ind, bliver aktiviteten i din vagusnerve undertrykt og din hjerterytme stiger. Når du ånder ud, øges aktiviteten i din vagusnerve og din hjerterytme falder. Det er en naturlig proces, som indikerer vagusnervens aktivitet. Den måles som vagustonen. Forskning viser, at vagustonen har kritisk indflydelse på vores sociale interaktioner og engagerende adfærd. Det meste sker uden for vores bevidsthed, men man kan med fordel øge sin bevidsthed omkring balancen mellem hjernens systemer, fordi for meget aktivitet i det sympatiske system kan skade os.

    Hos individet kan et overaktivt sympatisk system føre til en klemt eller overbelastet vagusnerve, og det giver kludder i kroppens interne kommunikation. Kroppen sender og afkoder budskaber forkert, vi (over)reagerer lettere, og vi er i høj grad styret af amygdala. Vi har også sværere ved at finde ro og føler os nemt utrygge. Det er ikke en ønsket tilstand for en krop. Alles kroppe har brug for ”rest and digest” for at kunne fungere på den korte og især den lange bane. En velfungerende vagusnerve er afgørende for, at du kan fungere optimalt både fysisk og psykisk og dermed leve op til dit potentiale som menneske.
    Individer med klemte vagusnerver påvirker organisationen ved at være mere ængstelige, på vagt og holde fast i “plejer”. Vi-har-altid-gjort-det-sådan-så-hvorfor-ændre-på-det-adfærden trives. Det påvirker vores mod, refleksionsevne og empati. Den adfærd er nært beslægtet med ubalancerede hjerner, der handler om vores følelsesregulerende systemer.

     

    Individet har vagusnerven – organisation har organisationsnerven

    På samme måde har alle organisationer en nerve, der afgør, hvor stor påvirkning forandring har på organisationen – og hvor hurtigt organisationen vender tilbage til normal drift, når små og store forandringer rammer. Evnen til effektivt at skabe forandringer uden aktivering af kamp-flugt-frys-responsen, men i stedet handle bevidst, ligger i organisationsnerven. En nerve, der er en blanding af kultur, ledelse og struktur – men mest af alt, er den en sum af alle individerne, der udgør organisationen. Den er det, vi alle mærker, men har svært ved at sætte ord på.

    Der er nerve i ”Lad os alle lede”. Fra første side mærker du, at den vil dig noget vigtigt. Så vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du, uanset om du er leder eller medarbejder, kan være med til at opbygge kommunikationskompetencer i din organisation og gøre den både stærkere, sundere og ikke mindst sjovere at være en del af. For hvis man tror, det alene er en kommunikationsfunktions opgave, går man glip.”

    Britt Lilja Korsager, Director Internal Communication, the LEGO Group

    ”Bogens indefra-og-ud-perspektiv fra individ over team til organisation er både meget forfriskende og meget stringent gennemtænkt og gennemført. Bogens opbygning er pædagogisk og stilen letlæst og saglig - at forfatterens humoristiske sans flere steder skinner igennem er bare et yderligere plus.”

    Peter Kastberg, Professor, Aalborg Universitet og Head of the Communicating Organizations research group

    "Det er imponerende, hvordan Sarah Lundberg har formået at binde alt sammen - mange kendte teorier - og samtidig gør det hele super håndgribeligt med menuer lige til at gå til. Jeg kan skrive under på, at det handler om at spille hinanden stærkere og sikre at alle konstant er deres bedste udgave af sig selv. At have modet til også at bringe kærlighed ind i det, at lederskab skal tages - ikke gives."

    Helle Bay, Executive Vice President and Head of Human Resources at Scania Group

    "Bogen giver en stor stak cue-cards med hints og værktøjer til, hvordan kommunikation og sprog kan hjælpe os alle i moderne ledelse. Er du nybegynder inden for kommunikation og teamdynamikker, får du især en masse med, for Lundbergs bog er bygger på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt fundament."

    Erik Korsvik Østergaard, Forfatter og fremtidstænker

    ”Glimrende ledelsesværk, som jeg på det varmeste vil anbefale til bestyrelseslokalerne. Bogen gav mig nye og værdifulde indsigter om organisationers formåen, hvilket er yderst relevant for eksekveringen af de strategier som bestyrelsen/direktionen vedtager."

    Karina Boldsen, Professionelt Bestyrelsesmedlem og CEO

    kr. 249,00