Min virksomhed er opkaldt efter vagusnerven. Og det er der mange gode grunde til. For vagusnerven er lige så livsnødvendig og uransagelig, som organisationsnerven er. Her kan du læse en kortere forklaring om din længste nerve.

Vagusnerven. Den længste nerve i dit nervesystem og den eneste nerve, som forbinder din hjerne, dit hjerte og din mave. Den har vitale funktioner i din krop, står for fundamental kommunikation i dit system og er konstant aktiv. Når din hjerne vurderer ukendte eller stressende situationer som farlige og aktiverer din kamp-flugt-frys-respons, så er det vagusnerven, der får dig til at trække vejret roligt og skabe balance i dit system igen.

Din vagusnerve kan være svækket eller stærk – og dens tilstand påvirker, hvordan du opfatter og reagerer på forandring, fare og forskellige situationer. En stærk vagusnerve er afgørende for, hvor hurtigt du genvinder din balance, føler dig tryg og handler bevidst.

Nervesystemet

Nervesystemet består mest af fibre og nerveceller (neuroner). Vores nerver er en vigtig del af den kommunikation, der foregår i vores krop, og her er vagusnerven essentiel, fordi den indeholder 80-90% af de af vores nerveceller, som primært giver sensorisk information til vores centralnervesystem om, hvordan vores krops organer har det. Den spiller derfor en vigtig rolle for vores sundhed.
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet, der primært er i hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem er den forbindelse, der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det perifere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner. Heriblandt 12 hjernenerver, hvor vagus er én af dem.
På latin betyder Vagus ”den vandrende”. Den vandrende nerve, vagus, er den længste af vores nerver, og den eneste der forbinder hjerne, hjerte og mave. Den starter i hjernestammen og løber på tværs af brystet og ned gennem mave, fordøjelseskanal, lunger, hjerte, milt, tarme, lever og nyrer.

Fysiologisk inddeles nervesystemet i det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) og det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem har primært med bevægelse af kroppen at gøre. Det autonome nervesystem kontrollerer kroppens indre miljø og består af to systemer: Det sympatiske og det parasympatiske system. De har modsat rettede funktioner – men alle vigtige funktioner. Eksempelvis øger det sympatiske nervesystem hjerterytmen, mens det parasympatiske sænker pulsen.

Interaktionen mellem det parasympatiske og det sympatiske system er altafgørende for, hvordan vi håndterer en situation, vi befinder os i. Især, når amygdala reagerer og aktiverer kamp-flugt-frys-responsen, er det vores sympatiske nervesystem, der dominerer og gør kroppen klar til kamp ved at sende stresshormoner rundt i kroppen, øge hjertefrekvensen, højne blodtrykket, lade blodsukkeret stige og udvide vores pupiller. Helt modsat virker vores parasympatiske nervesystem, der genopbygger og beroliger kroppen, samt nedsætter udskillelsen af stresshormoner. Det er din vagusnerve, der kontrollerer det parasympatiske nervesystem, og dermed sørger for, at du kan finde ro, slappe af og have overskud. Både generelt, men også i enkeltstående situationer.

Når du ånder ind, bliver aktiviteten i din vagusnerve undertrykt og din hjerterytme stiger. Når du ånder ud, øges aktiviteten i din vagusnerve og din hjerterytme falder. Det er en naturlig proces, som indikerer vagusnervens aktivitet. Den måles som vagustonen. Forskning viser, at vagustonen har kritisk indflydelse på vores sociale interaktioner og engagerende adfærd. Det meste sker uden for vores bevidsthed, men man kan med fordel øge sin bevidsthed omkring balancen mellem hjernens systemer, fordi for meget aktivitet i det sympatiske system kan skade os.

Hos individet kan et overaktivt sympatisk system føre til en klemt eller overbelastet vagusnerve, og det giver kludder i kroppens interne kommunikation. Kroppen sender og afkoder budskaber forkert, vi (over)reagerer lettere, og vi er i høj grad styret af amygdala. Vi har også sværere ved at finde ro og føler os nemt utrygge. Det er ikke en ønsket tilstand for en krop. Alles kroppe har brug for ”rest and digest” for at kunne fungere på den korte og især den lange bane. En velfungerende vagusnerve er afgørende for, at du kan fungere optimalt både fysisk og psykisk og dermed leve op til dit potentiale som menneske.
Individer med klemte vagusnerver påvirker organisationen ved at være mere ængstelige, på vagt og holde fast i “plejer”. Vi-har-altid-gjort-det-sådan-så-hvorfor-ændre-på-det-adfærden trives. Det påvirker vores mod, refleksionsevne og empati. Den adfærd er nært beslægtet med ubalancerede hjerner, der handler om vores følelsesregulerende systemer.

Individet har vagusnerven – organisation har organisationsnerven

På samme måde har alle organisationer en nerve, der afgør, hvor stor påvirkning forandring har på organisationen – og hvor hurtigt organisationen vender tilbage til normal drift, når små og store forandringer rammer. Evnen til effektivt at skabe forandringer uden aktivering af kamp-flugt-frys-responsen, men i stedet handle bevidst, ligger i organisationsnerven. En nerve, der er en blanding af kultur, ledelse og struktur – men mest af alt, er den en sum af alle individerne, der udgør organisationen. Den er det, vi alle mærker, men har svært ved at sætte ord på.